I 2013 udkom Guldfeber – på sporet af Oscarfilmen, som var den anden bog i serien 16:9 bøger. Guldfeber handler om Oscaruddelingens historie og evne til at tage temperaturen på den amerikanske kultur og virkelighed, og bogen blev omtalt og anmeldt i en række danske medier – blandt andre DR, TV 2, Berlingske, Jyllands-Posten, Politiken og Information.
Guldfeber er for længst udsolgt fra forlaget, men her godt 15 år senere får vi fortsat henvendelser om bogen fra interesserede læsere. Derfor har vi besluttet at udgive bogen digitalt fra ende til anden her på siden, hvor den kan downloades kvit og frit for alle.
Enten kan du hente hele bogen som en 424 sider lang PDF – eller du kan downloade de enkelte kapitler som separate PDF-filer længere nede på denne side. God fornøjelse og læselyst!
Download hele bogen: Guldfeber (424 sider, 2,3 MB).

Guldfeber er redigeret af Andreas Halskov, Henrik Højer og Thomas Schwartz Larsen.
- Udgivet: 25.11.2013
- Forlag: Turbine
- 424 sider
- Paperback, farver
- ISBN 978-87-7141-506-3
Bogens bagsidetekst
Han er i sit livs krise. Efter 85 år med smarte outfits og glubende blikke fra store Hollywoodstjerner er han ikke længere hip. Oscar, siges det, ligner sig selv, men efterspørgslen er ikke, hvad den har været. Oscarshowet har svært ved at fastholde de unge seere, men tilhører stadig de tre mest sete endagsbegivenheder i amerikansk tv. Antologien Guldfeber – på sporet af Oscarfilmen behandler Oscarshowet fra forskellige vinkler og ser på flere af historiens mest interessante Oscarvindere. Såvel de store som de små brag.
Hvem er Oscar? Hvordan skal vi forstå ham? Og hvad kan han fortælle os om Hollywood, den amerikanske kultur og tidens mode? Disse og lignende spørgsmål adresseres i denne bog, en bog, der giver overblik over Oscarshowets opbygning og historie, men også en dybere forståelse af Oscarfænomenet og så forskellige vinderfilm som Gone With the Wind, Midnight Cowboy, American Beauty og Hævnen.
Indhold
Prolog: We Need to Talk About Oscar (PDF)
Henrik Højer & Andreas Halskov
Del 1. Det brede perspektiv – forskellige forståelsesrammer
Oscars historie – fra tidlige talefilm til moderne stumfilm (PDF)
Andreas Halskov
Oscaruddelingen som mediebegivenhed (PDF)
Helle Kannik Haastrup
Sig det med en Valentino – Oscarkjolernes fortællinger fra den røde løber og Hollywoodglamour som nostalgisk konstruktion (PDF)
Iben Albinus Sabroe
The Oscars og den klassiske Hollywoodfilm (PDF)
Jakob Isak Nielsen
Værdifuld underholdning? The Oscars og amerikanske værdier (PDF)
Andreas Halskov
Del 2. Det nære perspektiv – Oscarfilm og deres samtid
Det nære perspektiv – Oscarfilm og deres samtid
Et selvrefleksivt åndehul – musicalgenrens Broadway Melody (PDF)
Søren Langelund
David, Scarlett og Oscar – Gone With the Wind som filmisk myte og Oscarvinder (PDF)
Edvin Kau
Den dødes tilbagevenden – Rebecca, Hitchcock og The Oscars (PDF)
Christian Braad Thomsen
Verdens største show – farver, formater og forstæder (PDF)
Palle Schantz Lauridsen
Skuespillernes Oscar – Elia Kazan, On the Waterfront og gennembruddet for det moderne spil (PDF)
Johannes Riis
De unge vilde – In the Heat of the Night, Midnight Cowboy og New Hollywood-filmen (PDF)
Henrik Højer & Andreas Halskov
The Deer Hunter, Platoon og krigsfilmen efter 1975 (PDF)
Jesper Haarup Borchmann
Storfilmens renæssance – fra Titanic til The Lord of the Rings (PDF)
Rasmus Krogh
Da Oscar blev indie – No Country for Old Men, American Beauty og The Hurt Locker (PDF)
Kenneth McNeil
The Artist – tilbage gennem lydmuren (PDF)
Kirsten Skov & Steen Fiil
Del 3. Det danske perspektiv – danske Oscarfortællinger
Det danske perspektiv – danske Oscarfortællinger
En dansk Oscarhistorie – fra Cimarron til En kongelig affære (PDF)
Helle Kannik Haastrup
Hævnen – den fødte Oscarvinder (PDF)
Søren Rørdam Bastholm
Kings and Conquerors – interview med Bille August og Nikolaj Arcel (PDF)
Steffen Moestrup
Den danske Selznick? – interview med Kim Magnusson (PDF)
Andreas Halskov
Epilog: Det kritiske perspektiv
Epilog: Det kritiske perspektiv
Den politiske kvalitets-Oscar (PDF)
Søren Høy
Oscarbedraget (PDF)
Edward Jay Epstein
Bilag 1: Annoteret oversigt over Oscarvindere (PDF)
Bilag 2: Bogens bidragydere (PDF)
Virtuelt appendiks
I kølvandet på bogen udgav 16:9 i sin tid et såkaldt virtuelt appendiks med yderligere materiale.
Anbefalinger af Guldfeber
Verdens berømteste filmpris set med kloge akademiske øjne. Obligatorisk læsning for alle, der holder sig vågen en hel Oscarnat.
– Peter Schepelern, lektor og filmhistoriker ved KU
Her er en anbefalelsesværdig bog, der kigger nærmere på Oscarinstitutionen og de film den udvælger. Selve Oscarshowet er kort, men eftervirkningerne er lange. Efter denne bog ved man hvorfor og hvordan.
– Christen Kold Thomsen, emeritus ved Institut for Kulturstudier, SDU
Denne filmbog er så spændende, klog og underholdende som en ægte Oscarvinder. Læs den og gys, grin og græd!
– Lars Christian Detlefsen, leder af Manuskript-uddannelsen ved Den Danske Filmskole
Oscarshowet dækker over mange ting, og denne bog formidler det hele både bredt og dybdegående. De enkelte velskrevne artikler er seriøse og engagerede, med et væld af relevante detaljer og iagttagelser.
– Anne Jespersen, lektor i Medievidenskab ved KU

