-
Pastel, synthesizere og mytisk råddenskab: Det audiovisuelle traume i Sommeren 1985
FEATURE. Siden Stranger Things har 1980’erne været populærkulturens foretrukne nostalgifilter: lunt, farverigt og uforpligtende. Men i den svenske gyserserie Sommeren 1985 bliver pastelfarver og popmusik til et blændværk. Thomas Schwartz Larsen undersøger, hvordan to modstridende farveuniverser, urovækkende synthesizertoner og nordisk folklore trækker os væk fra Live Aid-eskapismen og ned under skærgårdsidyllen, hvor et fanget væsen konfronterer os med alt det farlige, det civiliserede velfærdssamfund forsøger at tøjle.
-
Human frames: Om Andrea Arnolds Bird
EN SCENES ANATOMI / FEATURE. Britiske Andrea Arnold er en markant stemme inden for nyere filmisk realisme. Det er nærliggende at se hende som arvtager efter kitchen sink-traditionen, men hun repræsenterer et andet blik og en mere poetisk tilgang til den sociale virkelighed. Vi tegner et kort portræt af hendes film og dykker ned i slutningen af den seneste spillefilm Bird fra 2024, hvor realismen – som noget nyt – podes med magi.
-
Nostos og erindringens skibbrud: Virkelighedskonstruktion, erindring og hjemkomst i Nolans Odysseen
FEATURE. Christopher Nolans version af Odysseen er både blevet diskuteret og lovprist. Men hvad bunder forskellen mellem Homers og Nolans odysseer egentlig i? Og hvordan gør den os klogere på erindring, hjemrejse og hjemstavn? Johannes Fibiger undersøger Nolans IMAX-epos.
-
Mellem det snuskede og det fantastiske: Neorealisme, magisk realisme og alt det midtimellem i La Chimera
FEATURE. I Alice Rohrwachers film La Chimera befinder vi os et ubestemmeligt sted mellem den fysiske virkelighed og det fantastiske. Læs med, når Jesper Mejling Clausen undersøger, hvordan Rohrwachers værk trækker på den italienske neorealisme og magisk realisme for at skabe sin egen fortælling.
Features
-
Pastel, synthesizere og mytisk råddenskab: Det audiovisuelle traume i Sommeren 1985
FEATURE. Siden Stranger Things har 1980’erne været populærkulturens foretrukne nostalgifilter: lunt, farverigt og uforpligtende. Men i den svenske gyserserie Sommeren 1985 bliver pastelfarver og popmusik til et blændværk. Thomas Schwartz Larsen undersøger, hvordan to modstridende farveuniverser, urovækkende synthesizertoner og nordisk folklore trækker os væk fra Live Aid-eskapismen og ned under skærgårdsidyllen, hvor et fanget væsen konfronterer os med alt det farlige, det civiliserede velfærdssamfund forsøger at tøjle.
-
Human frames: Om Andrea Arnolds Bird
EN SCENES ANATOMI / FEATURE. Britiske Andrea Arnold er en markant stemme inden for nyere filmisk realisme. Det er nærliggende at se hende som arvtager efter kitchen sink-traditionen, men hun repræsenterer et andet blik og en mere poetisk tilgang til den sociale virkelighed. Vi tegner et kort portræt af hendes film og dykker ned i slutningen af den seneste spillefilm Bird fra 2024, hvor realismen – som noget nyt – podes med magi.
Anatomier
-
Human frames: Om Andrea Arnolds Bird
EN SCENES ANATOMI / FEATURE. Britiske Andrea Arnold er en markant stemme inden for nyere filmisk realisme. Det er nærliggende at se hende som arvtager efter kitchen sink-traditionen, men hun repræsenterer et andet blik og en mere poetisk tilgang til den sociale virkelighed. Vi tegner et kort portræt af hendes film og dykker ned i slutningen af den seneste spillefilm Bird fra 2024, hvor realismen – som noget nyt – podes med magi.
-
Øjnene der ser: Om det ekfrasiske rum og retfærdighedens væsen i 12 Angry Men
EN SCENES ANATOMI. 12 Angry Men er ikke kun et dialogdrevet retssalsdrama, men en film om blikkets ansvar. Frederik Illum undersøger, hvordan Lumets sparsomme billeder tvinger både nævninge og tilskuere til at konfrontere tvivl, fordomme og retfærdighedens skrøbelige grundlag.
-
En flod af bakker: Om biljagten i One Battle After Another
EN SCENES ANATOMI. Klimakset i Paul Thomas Andersons seneste Oscar-vinder, One Battle After Another, var ikke planlagt på forhånd, men er efterfølgende alligevel blevet et af de mest omtalte aspekter af filmen. Læs med i denne sceneanatomi, hvor Alexander Kjems Christensen blandt andet næranalyserer kameraføring og klippeteknik i den afsluttende biljagt fra filmen, som har fået kælenavnet ‘the river of hills’.
Media
-
![[Echoing Boom]: The Sounds of Spaces in Blade Runner](https://16-9.dk/4/wp-content/uploads/2026/04/372_00_echoing-boom.jpg)
[Echoing Boom]: The Sounds of Spaces in Blade Runner
169 SECONDS. Blade Runner is rightly lauded for its striking visuals, yet in the video essay “[Echoing Boom]: The sounds of spaces in Blade Runner”, Marius Øfsti leaves us in the dark. This essay is an invitation to look beyond the visuals and listen, not to the famous score by Vangelis, but explore the layers of meaning that the more discrete soundscapes add to the film.
-
The 100 Best Movies of the 21st Century: “But What Do They Sound Like?”
VIDEO-ESSAY. Rounding out the “One Hundred Movies Walk into a Bar…” series, Ariel Avissar’s “But What Do They Sound Like?” turns an ear to the first sounds of the films on The New York Times list. Often heard before the first image appears, these opening notes shape mood, tone, and expectation, revealing recurring sonic patterns across a quarter century of cinema.
-
The 100 Best Movies of the 21st Century: “Seen, Heard: Language Use in the ‘Best Movies’”
VIDEO-ESSAY. Jeffrey Romero Middents’ “Seen, Heard: Language Use in the ‘Best Movies’” listens to the languages used in the New York Times list and ponders how those languages (and lists like this) affect the curation and canonization of “world cinema.” What does the cinematic world sound like, and are the films we watch/listen to in the 21st Century different from those we venerate from the 20th Century?
Anmeldelser
-
Mellem indsigt og overblik: Besættelsesfilmens lange skygger
BOGANMELDELSE. Kan en bog rumme alt om den danske besættelsesfilm – og stadig give overblik? I sin anmeldelse af Gunhild Moltesen Aggers Lange Skygger, vurderer Brian Petersen, at bogen bugner af viden og stærke analyser, men at ambitionen om overblik drukner i bredde. Resultatet er stærke nedslag uden den syntese, bogen lover.
-
Début du cinéma: Linklaters tidskapsel om skabelsen af Godards Åndeløs
FILMANMELDELSE. Den franske nybølge er et uomgængeligt kapitel i filmhistorien – og auteuren Jean-Luc Godard er en central figur i dét filmiske ungdomsoprør. Peter Skovfoged Laursen anmelder amerikanske Richard Linklaters længe ventede Den nye bølge, der skildrer tilblivelsen af Godards berømte og berygtede debutfilm, Åndeløs.
In English
-
The ParAIax View
VIDEO-ESSAY. What happens when AI remakes one of cinema’s most haunting political thrillers? In “The ParAIax View”, Ariel Avissar collaborates with AI text and image generating tools to restage the infamous montage sequence from The Parallax View (1974), reflecting on the generative and unsettling potentials of human–machine co-authorship.
-
The History of Music Video in 169 Seconds
169 SECONDS. Past music video scholarship has only rarely touched upon the issue of canonization and accordingly there have been almost no discussions of which music videos that could amount to canonical status. In this brief video essay and accompanying written article, Mathias Bonde Korsgaard aims to redress this lack and asks whether you can recount the entire history of music video in a mere 169 seconds.
-
Classif. & Me (Laird’s Constraint)
VIDEO-ESSAY. ‘Classif. & Me’ analyses the opening montage from The Big Short (Adam McKay, 2015) and is modelled on the analysis performed by Colleen Laird of Helter Skelter (Ninagawa Mika, 2012) in her virtuoso 2023 video essay ‘Eye-Camera-Ninagawa’. Riffing on Laird’s work allows Alan O’Leary to protest and playfully satirize certain scientific aspirations in videographic criticism.
Flashback:
“En flok unge århusianere lavede i 2003 et akademisk tidsskrift om film. Et forsøg på at rive den dybere granskning ud af hænderne på de litterære og behandle alle filmens virkemidler og forhold. Meget ambitiøst. Det er et initiativ som ikke er taget før i Danmark, og det er stærkt gået. Tidsskriftet oser af lidenskab og ihærdighed, og det er væsentligt at nogle sætter sig for at tage film-mediet alvorligt på denne måde.”
Juryens begrundelse da 16:9 filmtidsskrift vandt Aarhusprisen i 2003.
Bliv en del af vores 3500+ følgere
Følg os på de sociale medier eller tilmeld dig vores nyhedsbrev: