Tag: Forår 2026

FEATURE. Some villains are recognisable as villains right from the start. Others hide among the heroes until, finally, they are ready to share their evil plans with the world. Considering both traditional cinematic tools and acting choices, Freja Hovgaard Knudsen examines how the portrayal of a character changes when they are revealed as evil and identifies a common pattern that these revelations tend to follow.

FEATURE. Fra langsom, psykologisk krimi til tempofyldt binge‑drama: Hvad sker der, når Jo Nesbøs Marekors bliver til tv-serien Harry Hole? Johannes Fibiger undersøger, hvordan plot, æstetik og virkelighedsbillede transformeres i mødet mellem roman og serie – og hvordan temaer som skyld, skam og Pygmalionmyten får ny betydning i en moderne mediekontekst.

FEATURE. I HBO-serien DTF St. Louis transformeres det midtvestlige USA langsomt til et eksistentielt limbo af undertrykte drifter og institutionelt forfald. Det er en fortælling, hvor vejrudsigter bliver til bekendelser, og hvor en kommunal badeanstalt danner rammen om en absurd dans med døden. Thomas Schwartz Larsen undersøger hvordan seriens visuelle og auditive strategier lykkes med at portrættere en uundgåelig drukning i dagslys.

FEATURE. En scene med en mislykket fødselsdagsfejring fra Ari Asters Midsommar (2019) viser på overfladen, hvordan forholdet mellem de to hovedpersoner Dani og Christian er ved at gå i opløsning. Analyserer man imidlertid scenen nøjere, dukker der temaer og visuelle virkemidler op, som er gennemgående i alle Asters fire film. Peter Raagaard kigger derfor nøjere på scenen i denne artikel.

FEATURE. Hvad sker der, når musik får hovedrollen i en film? I artiklen “Musikken blev hans skæbne” dykker Rasmus Bach Frandsen ned i, hvordan Luchino Visconti i sin filmatisering af Døden i Venedig fra 1971 bruger musik som et aktivt fortælleredskab. I filmen bliver Gustav Mahlers senromantiske musik en afgørende linse, gennem hvilken vi kan se fortællingens temaer om skønhed, begær, splittelse og forfald udfolde sig.

FEATURE. From the raspy breathing of Darth Vader to Professor Snape’s slow drawl, movies and television are full of different voices. The most iconic ones stay with the audience long after the story ends, representing something fundamental about the characters. But ordinary voices are also vital for understanding a character. This article examines how and why voices are important for characterisation. It proposes a categorisation system based on the effects and aims of a character’s voice.