| |
Indholdsfortegnelse |
|
|
|
 |
|
|
|
|
 |
FAST INDSLAG. Søndag den 25. november løb sidste afsnit af Forbrydelsen III over de danske tv-skærme. Vi introducerer til temanummeret og forklarer, hvad der gør netop Forbrydelsen til én af DRs mest markante tv-serier i nyere tid. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
 |
INTERVIEW. Nadia Kløvedal Reich er fiktionschef i DR med dramachef Piv Bernth som en tæt samarbejdspartner. I et interview med Jakob Isak Nielsen fortæller Nadia Kløvedal Reich, hvad der karakteriserer DR’s tv-serier – herunder Forbrydelsen – ligesom hun giver sin udlægning af, hvordan DR’s tv-serier kan siges at adskille sig fra andre landes tv-serier. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
 |
INTERVIEW. Selv om tv-serier undergår en polyfonisk skabelsesproces, hvor mange stemmer mødes og former udtrykket, så har Forbrydelsen I-III i høj grad været hovedforfatter Søren Sveistrups vision. I dette interview tager Sveistrup os helt tilbage til begyndelsen, men han fortæller os ligeledes om udviklingsforløbet på tværs af de tre sæsoner, ligesom han indvier os i sin arbejdsmetode, sit forfatterrum og seriens fortællemæssige og stilistiske strategier. |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
INTERVIEW. Piv Bernth har som producent af alle tre sæsoner af Forbrydelsen spillet en afgørende rolle under tilblivelsen af det, der er blevet en af dansk tv’s største eksportsucceser nogensinde. Jakob Isak Nielsen har interviewet hende, og her fortæller hun bl.a. om seriens lydside og om at stoppe, mens legen er god. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
 |
INTERVIEW. Det var Ingolf Gabold, som var dramachef i DR, da Søren Sveistrup første gang nævnte idéen til det, som senere skulle blive Forbrydelsen. I dette interview fortæller Gabold om sit første møde med Forbrydelsen-idéen, ligesom han giver sine bud på et par mindre besungne grunde til dansk tv-dramas succes siden midten af 90erne. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
 |
FEATURE. Gunhild Agger samler trådene og diskuterer ikke bare TV-serien, men hele det fænomen, som Forbrydelsen efterhånden er blevet.
Det gør hun bl.a. med udgangspunkt i den udenlandske modtagelse af Forbrydelsen og gennem en beskrivelse af den kombination af genre og stil, som englænderne og amerikanerne har døbt ’Nordic Noir’. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
 |
FEATURE. Programformater til tv er inden for de seneste 10-15 år blevet tværmediale. Den tværmedialitet, vi finder i Forbrydelsen (DR), giver mulighed for engagement, der går godt i spænd med krimiens generelle receptionsmodus, hvor det at forsøge at regne kriminalgåden ud på egen hånd er en væsentlig del af tilfredsstillelsen ved at læse eller se krimier. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
 |
FAST INDSLAG. Et anslag slår stilen, stemningen og selve fortællingen an. Nogle anslag etablerer de overordnede rammer for værket, mens andre er bevidst enigmatiske og uudgrundelige. Et sådan gådefuldt anslag finder vi i åbningen til Forbrydelsen III (DR, 2012), en åbning som indeholder både ledetråde og vildledninger. Andreas Halskov ser nærmere på dette gådefulde og 'forbryderisk fascinerende' anslag. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
 |
ESSAY. Fik Forbrydelsen en værdig afslutning? Jakob Isak Nielsen diskuterer slutningen på Forbrydelsen III med særlig fokus på tre forhold: valg af morder samt to afgørende beslutninger, som Sarah Lund træffer til allersidst i afsnit 10. |
|
 |
|
