Forbrydelsen takker af

Søndag den 25. november løb sidste afsnit af Forbrydelsen III over de danske tv-skærme. Engang ville det have betydet farvel og tak for denne gang. Sådan er det ikke længere. I dag lever mange af DRs serier videre i udlandet. I særdeleshed Forbrydelsen. Mens vi i Danmark indtil videre har taget afsked med serien, så kører III’eren i skrivende stund på BBC4 i England og en række andre europæiske lande, ligesom den også vises i fjerne egne som New Zealand.

Ikke desto mindre markerer afslutningen på Forbrydelsen III en oplagt anledning til at se tilbage på én af de mest indflydelsesrige DR-serier i nyere tid (fig. 1). I dette temanummer bringer vi således fire artikler om serien – Andreas Halskov skriver om åbningsscenen til Forbrydelsen III, Jakob Isak Nielsen kommenterer slutningen af Forbrydelsen III, Kjetil Sandvik fokuserer på Forbrydelsens netsted og Gunhild Agger giver en samlet skildring af serien og dens udvikling på tværs af Forbrydelsen I-III. Agger har skrevet om dansk tv-dramatik i en lang række artikler og arbejdspapirer samt naturligvis i Dansk tv-drama: arvesølv og underholdning (2005).

Derudover så bringer vi hele fire interview med seriens bærende kræfter: hovedforfatter Søren Sveistrup, seriens producent og nuværende dramachef Piv Bernth samt nuværende og tidligere fiktionschefer Nadia Kløvedal Reich og Ingolf Gabold. De fire giver tilsammen en både dyb og bred forståelse af Forbrydelsens tilblivelsesproces. De fortæller om alt fra DR Fiktions overordnede kulturpolitiske og strukturelle rammer til nuancerede detaljer vedrørende seriens audiovisuelle iscenesættelse.

Hvorfor Forbrydelsen?

På nogle punkter ligger Forbrydelsen i tæt forlængelse af andre DR-serier, på andre punkter skiller den sig ud. Ingolf Gabold fortæller i dette nummer om en bevidst strategi om at få DR-serier ind på internationale festivaler for på den måde at gøre opmærksom på serierne over for udenlandske co-producenter. Det må man sige er lykkedes med Emmy-priser til Rejseholdet (i 2002), Nikolaj og Julie (i 2003), Ørnen (i 2005) og Livvagterne (i 2009) samt Prix Italia til Den serbiske dansker (i 2001) og Borgen (i 2010). Borgen vandt i år en BAFTA TV Award over Forbrydelsen II, som til gengæld kunne glæde sig over at vinde samme pris i 2011 – over så prominente serier som AMCs Mad Men, HBOs Boardwalk Empire og FOXs Glee.

Selv om Forbrydelsen ved to lejligheder også har været nomineret til en Emmy, så er det altså ikke ift. internationale priser, at serien skiller sig ud fra så mange andre DR-serier. Ifølge producent på Forbrydelsen og nyudnævnt dramachef i DR, Piv Bernth, er det ikke desto mindre Forbrydelsen, som for alvor har brudt lydmuren til udlandet. Det er der især to væsentlige grunde til. Den første er en kombination af gode seertal i udlandet, høje ratings og massiv omtale i internationale medier som The Guardian og The Telegraph. Når serien har været sendt på ZDF har cirka tre millioner tyskere set med (”BAFTA…”, 2011), og pt. følger godt en million med i Forbrydelsen III på BBC4 (Plunkett 2012). Det har også hjulpet, at seernes rating af serien har været usædvanligt høj (se fx Midgly 2011). Forbrydelsen er også et eksempel på, at strategien om at inddrage internationale co-producenter er lykkedes. NRK og SVT gik ind i Forbrydelsen I, mens ZDF er gået ind som co-producent på såvel Forbrydelsen II som III. Udover den åbenlyse fordel ved at få tilført flere midler, så har det også den fordel, at ZDF som co-producent kan bruge deres veletablerede distributions- og salgsapparat til få serien ud til flere lande.

En anden væsentlig grund, til at Forbrydelsen står markant i landskabet af DR-serier, er, at det lykkedes DR at få solgt serien til en amerikansk genindspilning af Fox Television Studios for kabelstationen AMC. Riget er selvfølgelig også blevet genindspillet, men det havde ikke de samme efterdønninger som ved Forbrydelsen, der i høj grad har banet vejen for en lang række andre samarbejder med amerikanske og europæiske aktører – såvel genindspilninger (fx Broen, Borgen og Manden med de gyldne ører) som co-produktioner. Det nyeste er – som Nadia Kløvedal Reich fortæller i sit interview her i nummeret – at HBO har vist interesse for at co-producere en ny dansk-amerikansk tv-serie.

Sidst men ikke mindst så frembyder Forbrydelsen I-III stort anlagte fortællinger med en stærk audiovisuel signatur. Man skal i den sammenhæng huske, at første del af Forbrydelsen reelt var en dramaturgisk satsning fra DRs side. Det var modigt at tro på, at man kunne bære seerskaren hele vejen igennem fra mordet på Nanna Birk Larsen i første scene til afsløringen af ”onkel” Vagn som morderen i slutningen af tyvende afsnit. ”[V]i havde alle mere eller mindre benspjæt om natten i forhold til ’holder publikum til det her?,” fortæller Ingolf Gabold om forløbet. Er det fordi whodunnitstrukturen viste sig at være en tilstrækkelig stærk motor, eller er det fordi serien – I’eren såvel som II’eren og III’eren - reelt handler om en masse andre forhold, som seerne kobler sig på? Det har seriens bagmænd og –kvinder deres egne udlægninger af, som man kan se af interviewene.

Sikkert er det i hvert fald, at også Forbrydelsen III kunne samle hen mod to millioner seere til det afsluttende afsnit i Danmark, og der har på det seneste været forlydender om, at der alligevel vil blive udviklet en tredje sæson af The Killing, som Netflix muligvis skal medfinansiere (Andreeva 2012, Levine 2012, Knox 2012). Hvad man end kan mene om Forbrydelsen, så er den ved at få fyrtårnsstatus i landskabet af DR-serier.