| |
Indholdsfortegnelse |
|
|
|
 |
|
|
|
|
 |
FAST INDSLAG. Den biografiske film har markeret sig stærkt på det seneste med film som Dirch, J. Edgar, My Weekend with Marilyn og Jernladyen. Med dette temanummer sætter vi fokus på genrens problemstillinger, udtryksformer og spændvidde. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
 |
FEATURE. Der er en sjælelig spænding i Anton Corbijns eksistentielle debutfilm, Control (2007), der i krystalklare tableauer iscenesætter Ian Curtis som dødsstjernen i postpunkbandet Joy Division. Jan Oxholm ser nærmere på den poetiske suspense i Anton Corbijns sort-hvide tragedie, som ikke ligner den klassiske biopic om rockstjerners storhed og fald. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
 |
FEATURE. I litteraturens verden har det længe været svært at finde grænsen imellem det (selv)biografiske og det fiktive. Begreber som autofiktion, docufictions og fiktiobiografisme vidner om en tiltagende svær grænsedragning imellem skønlitteratur og sagprosa, fakta og fiktion.
Et interessant og aktuelt eksempel på dette finder vi i den rumænske film The Autobiography of Nicolae Ceausescu, der nok vandt hovedprisen på CPH:DOX i 2010, men som genre- og afsendermæssigt er mere end almindeligt svær at gribe. Mads Mikkelsen analyserer og forsøger at gribe denne dokumentar- eller biografifilm, der som fiktion er en farce, som fakta en tragedie. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
 |
FEATURE. A Dangerous Method (2011) fremstår umiddelbart som et nøgternt historisk drama om Freud, Jung og Sabina Spielrein. Imidlertid er filmen en mere kringlet historie, når man tager instruktør David Cronenbergs usædvanlige forhold til psykoanalysen i betragtning. Steffen Hven analyserer filmen i lyset af tre tidligere Cronenbergfilm, der alle flirter med psykoanalytiske problemstillinger samtidig med, at de unddrager sig en psykoanalytisk fortolkningsramme. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
 |
FAST INDSLAG. Mark Wahlberg og Christian Bale spiller halvbrødrene Micky Ward og Dicky Eklund i The Fighter (2010, instr. David O. Russell), der udadtil ligner en velfortalt men ligetil boksefilm baseret på den hårdtslående Micky Wards karriere. En besynderlig scene i indledningen af filmen giver imidlertid et mere nuanceret indtryk af filmens sammensætning og selvforståelse. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
 |
FILMANMELDELSE. De to politiske portrætfilm, Jernladyen (Phyllida Lloyd, 2011) og J. Edgar (Clint Eastwood, 2011), er forbavsende ens i deres fortællemæssige struktur, og begge bæres af en stor skuespillerpræstation af henholdsvis Meryl Streep og Leonardo DiCaprio. I sin dobbeltanmeldelse ser Christian Braad Thomsen nærmere på iscenesættelsen af de ærkereaktionære ledere, jernladyen Margaret Thatcher og skabsbøssen, J. Edgar Hoover. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
 |
BOGANMELDELSE. Det er ganske givet, at filmhistorien ofte gentager sig selv – og filmkunsten derfor ikke per defintion hele tiden bliver hverken smartere eller smukkere. Men måske er biopic-genren den undtagelse, der bekræfter reglen? Henrik Højer anmelder en af de få bøger, der graver sig dybt ned i de amerikanske biopic-traditioner. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
 |
DVD-ANMELDELSE. Dirch formår at komme ind bag ved Dirch Passers klovnemaske og bliver et gribende portræt og et vellykket studie af berømthedens pris. Peder Grøngaard er begejstret for Martin Zandvliets biopic om Danmarks mest berømte komiker. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
 |
FEATURE. In many countries – including Denmark – the political biopic is at best a rarity. American cinema, however, is ripe with political biopics. How come? Andreas Halskov looks at key examples and traces the subgenre’s representational strategies. |
|
 |
|
|
|
|
|
|
 |
FAST INDSLAG. Biopic’en er en Oscar-genre par excellence, men Tom Cruises fremstilling af Vietnamveteranen Ron Kovics skæbne i Born on the Fourth of July er mest overbevisende, når den er mindst højlydt og højdramatisk. Med udsyn til Vietnamfilmens talrige repræsentationsformer fremhæver Andreas Halskov et betydningsladet blik i slutningen af filmen. |
|
 |
|
