Kategori: Feature
-
After Hours on the Miracle Mile: The Logic of Nightmares in Film
FEATURE. Film critics frequently relate After Hours (1985) and Miracle Mile (1989) to nightmares. But what is it about them that evokes an impression of the nightmarish? Drawing on cognitive studies of film, Katherine Spring first explains how the two films facilitate spectarial alignment and empathy before analyzing how their narrative designs elicit affective states that resemble those we experience in nightmares.
-
Bergmans metode
FEATURE. Efter Ingmar Bergmans død står Persona endegyldigt tilbage som et uomgængeligt filmhistorisk mesterværk. Ikke mindst i kraft af den særlige billedæstetiske metode, som Bergman udviklede sammen med sin fotograf Sven Nykvist. Som kunstner var Bergman kompromisløs, men også søgende og måske endda tvivlende. Peder Grøngaard viser hvordan filmen kan udlægges som en beskrivelse af Bergman som en kriseramt filminstruktør, der både tager den moderne kunstnerrolle og selve filmhåndværket op til revision.
-
Tilbage i noir-land
FEATURE. Film noir er tilsyneladende en uudtømmelig æstetisk resource. The Black Dahlia, Lonely Hearts og Hollywoodland er alle nye skud på den genre eller stilretning, som bærer mærkatet neo-noir. Til gengæld forvalter de relationen til de oprindelige noirfilm fra 40erne og 50erne på ganske forskellig vis. Søren Rørdam Bastholm kigger nærmere på fænomenet.
-
Given Circumstances: The East Asian Cinema of Akira Kurosawa, Part 2
FEATURE. In issue no. 22 Bert Cardullo discussed the career and working methods of Akira Kurosawa and rebutted claims about Kurosawa being a particularly ”Western” director. In the present article Cardullo develops his argument in a closer analysis of The Seven Sumarai.
-
Filmen, stedet og distraktionen
FEATURE. Kender vi en by godt, kan filmens brug af lokaliteter distrahere vores oplevelse af filmen. Det mener Palle Schantz Lauridsen, der zoomer ind på både irriterende og fascinerende forstyrrelser i værker som North by Northwest (1959), Pusher (1996) og Italiensk for begyndere (2000).
-
En Kort, en Lang: Biografreklamen og Spillefilmen
FEATURE. På Statsbiblioteket i Århus er man i færd med at digitalisere over 10.000 biograf- og tv-reklamer fra ca. 1908 til 2004. Samlingen har inspireret Jakob Isak Nielsen til at sammenligne stiltræk og henvendelsesform i de to udtryksformer, som mødes i biografens mørke: biografreklamen og spillefilmen.
-
Uhørt!
FEATURE. I den klassiske film fremhæves talen på bekostning af al anden lyd – idealet er ’støjfri zone’. Indenfor nyere film opleves imidlertid en stigende tendens til at genintroducere lydlige forstyrrelser som en del af filmfortællingen. Her er støjen ikke et uønsket teknisk biprodukt, men et tilsigtet fortælleteknisk virkemiddel. Andreas Halskov lytter til støjen hos Cassavetes, Altman m.fl.
-
Given Circumstances: The East Asian Cinema of Akira Kurosawa, Part 1
FEATURE. Bert Cardullo has collected a number of interviews with Akira Kurosawa that are to be published by University Press of Mississippi in 2008. To mark that occassion, and as a supplement to the book, Cardullo will be discussing the cinema of Kurosawa in two essays of which this is the first.
-
The Greatest Trick …
FEATURE. I Spike Jonzes Adaptation (2003) tages manuskriptguruen Robert McKee til indtægt for udtalelsen: ”Gud nåde og trøste jer, hvis I bruger voice-over; det er en slap og sløset teknik.” At det ikke nødvendigvis forholder sig sådan, viser Henrik Højer i sin artikel om brugen af voice-over i film som The Usual Suspects og Orson Welles’ The Magnificent Ambersons.
-
Den tyske filmbølge
FEATURE. Det er opblomstringstid i tysk film. Mikael Busch har kigget de bedste film efter i sømmene og må konkludere, at Tyskland igen kan kaldes et normalt land. Endog et land der omsider tør at gøre op med fortidens synder.
-
En kvinde under indflydelse
FEATURE. Med INLAND EMPIRE vender David Lynch efter flere års pause tilbage det store lærred med sin mest eksperimenterende film siden spillefilmsdebuten Eraserhead. Thure Munkholm anmelder.
-
The “Wondrous Truth” of Microcosmos
FEATURE. Claude Nuridsany’s and Marie Perennou’s film about insect life, Microcosmos (1996), is a beautiful anomaly. It bears a resemblance to nature documentaries but also to poetic documentaries. It is a highly stylized film yet retains a strong connection to the real world. It has no overarching narrative yet contains fictionalized mini-narratives. Billy Budd Vermillion discusses the many paradoxes and ‘fuzzy boundaries’ of the film.