Kategori: Feature
-
The ironies of Bollywood
FEATURE. Tabish Khair adresses the term ‘Bollywood’ in this issue of 16:9 and finds that the term does not cover all the films coming out of Bombay, let alone Calcutta and the thriving centres of film-making in South India. ‘Bollywood’ describes primarily ‘commercial’ films made in Bombay – films featuring song, dance, action, drama, and often borrowing features and ideas from Hollywood.
-
Gensyn med Cape Fear
FEATURE. Genindspilninger bliver ofte udskældt for ikke at leve op til forgængeren, men også værdsat for deres evne til at udstille, hvad der har ændret sig i mellemtiden – både i kulturhistorisk, filmæstetisk og fortælleteknisk henseende. Jens Amdi Nielsen tager disse spørgsmål op i denne artikel om, hvorledes Martin Scorseses Cape Fear (1991) overgår sin forgænger af samme navn (1962, instr., J. Lee Thompson).
-
Uhyggens kunst: gensyn med Dreyers Vampyr
FEATURE. I sit gensyn med Dreyers skrækfilm Vampyr forsøger Thomas Teilmann Damm at indkredse den særligt dreyerske udgave af skrækken. Kunstfærdigheden og uhyggen synes at udgøre to sider af samme sag i en særdeles tvetydig ekskursion udi skrækgenren.
-
Godards klassiske modernisme
FEATURE. I 1965 så Peder Grøngaard første gang Godards Bande à part (1964). Dengang opfattede han først og fremmest filmen som underholdende og morsom. Det er den for så vidt stadigvæk, men ved gensyn står den samtidig som en uhyggeligt vellykket hybrid, der forener såvel kunstarter, genrer som filmæstetiske paradokser.
-
Camera Movement Revisited
FEATURE. Two critical perspectives have had a particularly strong influence on the way in which visual style has been addressed in this and the previous 29 issues of 16:9: British mise-en-scène criticism and cinematic poetics. Jakob Isak Nielsen discusses the merits of these two perspectives by assessing how they produce knowledge about a specific stylistic device: camera movement.
-
Kornet var faktisk i fare
FEATURE. Kornet er i Fare er én af de danske dokumentarfilm, som nyder størst udbredelse i dansk- og historieundervisningen. Den udbredte opfattelse er, at filmen var en allegori over den tyske besættelsesmagt – samt at denne subtile dagsorden var indlysende for det danske publikum. Palle Bøgelund Pettersons grundige arkivarbejde rykker så gevaldigt ved begge disse opfattelser, at vi må revidere dette hjørne af den danske filmhistorie.
-
The Sound of Silence
FEATURE. Paradoksalt er det lydfilmens gennembrud, der gør stilhed til en betydningsrig æstetisk ressource. Netop her bliver stilhed en strategi frem for et grundvilkår. Andreas Kakiou Halskovs artikel handler om denne tilsigtede stilhed. I sin afsøgning af de implikationer og funktioner, der knytter sig til virkemidlet, kommer han vidt omkring – fra avantgardister som Stan Brakhage over Once Upon a Time in the West (1968) til Buffy, the Vampire Slayer (2001) og Bang Bang Orangutang (2006).
-
Boys don’t cry
FEATURE. Det er nok de færreste, der umiddelbart ville beskrive filmene i Per Flys trilogi (Bænken, Arven og Drabet) som melodramaer. Det er ikke desto mindre ambitionen i Jens Amdis artikel, hvor han overbevisende argumenterer for, at Per Fly gør brug af en række klassiske melodramatiske motiver i filmene i sit forsøg på at portrættere den moderne mand.
-
Towards an Aesthetic of Slow in Contemporary Cinema
FEATURE. Whereas a quickening of pace is a major characteristic of the history of mass-market cinema, a slowing down of pace in niché-market cinema has developed alongside it – not merely as an oppositional practice but also as an aesthetic strategy in its own right. Discussing the work of filmmakers such as Tsai Ming-liang, Gus Van Sant and Albert Serra, Matthew Flanagan argues that one can detect a unique formal and structural design: an aesthetic of slow.
-
Klovnen og rygtet
FEATURE. De kendte spiller sig selv som aldrig før: Nicolas Bro som Nicolas Bro i Offscreen og Frank Hvam som Frank Hvam i Klovn. Det skorter ikke på betegnelser, når man beskæftiger sig med produktioner, der blander fakta og fiktion: fx ”faktion”, ”dramadok” og ”mockumentary”. Ingen af disse betegnelser indkapsler imidlertid denne særlige type film- og tv-produktion, som Louise Brix Jacobsen har valgt at kalde ”fiktiobiografisk”.
-
You ain’t heard nothin’ yet!
FEATURE. Det er blevet en filmhistoriografisk kliché, at overgangsfasen fra stumfilm til tonefilm var et udviklingsmæssigt tilbagskridt. Netop tonefilmens tidlige år er imidlertid én uhyre interesssant epoke. I disse år skal filmen finde sig påny, og det afstedkommer stilistiske nyskabelser på både billed- og lydsiden. Andreas Kakiou Halskov skriver om epokens slående lydlige tiltag, der i visse tilfælde er så integrerede og gennemførte, at filmene selv fra et nutidigt standpunkt fremstår moderne.
-
The Bat Man
FEATURE. Med Christoper Nolan’s aktuelle The Dark Knight kaster Batman endnu engang lange skygger på det store lærred. Kirstine Dollerup tager en tur gennem den mørke superhelts snart 70 år lange historie og møder både lyserød camp og hårdtslående pulp på vejen.