Kategori: Feature
-
Harry Horner’s Visual Design Program for Walter Hill’s The Driver
FEATURE. Last year Nicolas Winding Refn’s Drive (2011) impressed both critics and public alike. One of the classic films that must have influenced Refn is Walter Hill’s The Driver (1978) – in itself a remarkable film that has not received the critical attention it surely deserves. In this article Marshall Deutelbaum focuses on the The Driver’s visual style emphasizing its roots in Los Angeles’ Bunker Hill neighborhood as well as its strategic use of color.
-
Gensyn med Reprise
FEATURE. Det norske tidsskrift Rushprint.no lavede i slutningen af 2011 en afstemning om de bedste norske spillefilm igennem de sidste 100 år. Joachim Triers to film, Reprise (2006) og Oslo, 31. august (2011), kom ind som henholdsvis nr. 7 og nr. 3. Triers bedstefar instruerede vinderen, Jakten (1959), mens hans far var lydmand på 2’eren, Bjergkøbing Grand Prix (1975). Ikke mærkeligt at Joachim Trier har fået en særlig plads i norsk filmhistorie. Niklas Boel Kristensen fokuserer i denne artikel på Triers debutfilm, Reprise, men holder den også op imod Oslo, 31. august.
-
Christopher Nolans filmiske univers
FEATURE. I anledning af sommerens premiere på The Dark Knight Rises (2012) kaster vi et blik på Christopher Nolans filmiske univers. Store budgetmæssige udsving og varierende manuskriptmæssige ophav kan let få os til at tro, at Nolans film er enormt forskellige. Tanja Mattrup viser imidlertid, at der er påfaldende fællestræk på tværs af hans film.
-
Olympia: En sportsæstetisk symfoni
FEATURE. Fra den 27. juli til den 12. august skal der holdes Olympiske Lege i London. Det bliver med sikkerhed et medieshow med tv-transmissioner og OL-film bestilt af Den Internationale Olympiske Komité. I den anledning ser vi tilbage på den hidtil mest berømte, og omdiskuterede film om olympiske lege, Leni Riefenstahls Olympia, der Film von den XI Olympischen Spielen, Berlin 1936, eller bare Olympia, der havde premiere 20. april 1938 i Ufa-Palast am Zoo i Berlin. Ikke helt tilfældigt netop på Hitlers fødselsdag. Edvin Kau påpeger, hvor man skal finde den filmkunstneriske kerne i dens gennemslagskraft.
-
Battlestar Galactica: Not Your Father’s Sci-Fi
FEATURE. Re-imaginings of old televisual ‘classics’ are becoming an everyday phenomenon with series like CW’s 90201, TNT’s Dallas and Sci-Fi’s Battlestar Galactica. In this context, Battlestar Galactica (BSG) is particularly interesting by representing a re-imagining not only of the popular Cold War era space opera, but of the boundaries of sci-fi itself. In his article, Matthias Stephan introduces the aforementioned series, shown on thebasic cable station Sci-Fi/SyFy, and he pinpoints how and why the series represents a re-imagining of the science fiction genre, as defined theoretically by Darko Suvin.
-
Vejen til Vesten
FEATURE. Den kommunistisk Østbloks sammenbrud var én af de væsentligste storpolitiske begivenheder i det 20. århundrede. At det ikke blev en gnidningsfri overgang til liberale demokratier og et frit globalt marked er en historisk kendsgerning, men også et forhold, der bearbejdes i vestlige film som Lilja 4-ever (2002), Last Resort (2000), Code inconnu (2000) og Import/Export (2007). Med afsæt i Lilja 4-ever analyserer Jakob Ladegaard en række filmiske skildringer af ”vejen til Vesten”.
-
Lynch og ‘det bifrontiske’
FEATURE. David Lynch og hans film er ofte blevet behandlet i diverse akademiske sammenhænge, men hvor hans film traditionelt forstås som en art legende, postmoderne puslespil (puzzle films), der skal bemestres og færdiggøres, da er det pointen i denne artikel, at Lynchs film ikke kan, endsige skal, udtømmes. På et tidspunkt hvor Lynch øjensynligt er ved at lægge filmen og filmindustrien bag sig, vender Andreas Halskov tilbage til hans værker, navnlig Eraserhead (1977), Twin Peaks (1990-1991), Lost Highway (1997) og Mulholland Dr. (2001), i et forsøg på at revidere vores forståelse af instruktøren og hans såkaldt ”bifrontiske” stil.
-
I believe in Sherlock Holmes
FEATURE. Historierne om Hr. Holmes og Dr. Watson – eller Sherlock og John som de slet og ret hedder i BBC’s nyeste adaptation – er blandt de mest adapterede værker i litteraturhistorien. Seneste skud på stammen finder vi i Guy Richies skæve filmatiseringer fra 2009 og 2011 og i den ditto legende BBC-versionering fra 2010 og 2012. Enhver Sherlock Holmes-adaptation, skriver Palle Schantz Lauridsen, må forholde sig til ”Conanen”, og det er derfor ikke uinteressant, når de nyeste versioner af Holmes-historierne leger med de ”vidende” tilskueres kendskab til universet – og når de ligefrem anslår et nærmest homoseksuelt forhold imellem Holmes og hans førnævnte følgesvend.
-
Et studie i dybden
FEATURE. Selv om 3D-filmen omsider har fået et gennembrud i biografrepertoiret, så har der været alt for få dybdegående artikler om det stilistiske repertoire og de oplevelsesmæssige muligheder, som knytter sig til nyere 3D-film. Det råder Asger Ebdrup bod på med denne artikel.
-
Dødsstjernen
FEATURE. Der er en sjælelig spænding i Anton Corbijns eksistentielle debutfilm, Control (2007), der i krystalklare tableauer iscenesætter Ian Curtis som dødsstjernen i postpunkbandet Joy Division. Jan Oxholm ser nærmere på den poetiske suspense i Anton Corbijns sort-hvide tragedie, som ikke ligner den klassiske biopic om rockstjerners storhed og fald.
-
The Dictator’s Cut
FEATURE. I litteraturens verden har det længe været svært at finde grænsen imellem det (selv)biografiske og det fiktive. Begreber som autofiktion, docufictions og fiktiobiografisme vidner om en tiltagende svær grænsedragning imellem skønlitteratur og sagprosa, fakta og fiktion. Et interessant og aktuelt eksempel på dette finder vi i den rumænske film The Autobiography of Nicolae Ceausescu, der nok vandt hovedprisen på CPH:DOX i 2010, men som genre- og afsendermæssigt er mere end almindeligt svær at gribe. Mads Mikkelsen analyserer og forsøger at gribe denne dokumentar- eller biografifilm, der som fiktion er en farce, som fakta en tragedie.
-
En farlig vej
FEATURE. A Dangerous Method (2011) fremstår umiddelbart som et nøgternt historisk drama om Freud, Jung og Sabina Spielrein. Imidlertid er filmen en mere kringlet historie, når man tager instruktør David Cronenbergs usædvanlige forhold til psykoanalysen i betragtning. Steffen Hven analyserer filmen i lyset af tre tidligere Cronenbergfilm, der alle flirter med psykoanalytiske problemstillinger samtidig med, at de unddrager sig en psykoanalytisk fortolkningsramme.