Kategori: Feature
-
Et selvrefleksivt åndehul: Musicalgenrens Broadway Melody
FEATURE. I antologien Guldfeber – på sporet af Oscarfilmen (Turbine, 2013) udforskes Oscarshowet og de tilhørende vinderfilm. Et af bidragene i denne bog (skrevet af Søren Langelund) handler om musicalgenrens særlige position ift. Oscaruddelingen, dette med udgangspunkt i den først musicalvinder – og en af de første vinderfilm i det hele taget – The Broadway Melody (1929). Denne artikel er et uddrag af Langelunds bogkapitel og kan tjene som en lille smagsprøve på den førnævnte bog.
-
Names and Naming in John Ford
FEATURE. John Ford is commonly labelled as a ‘visual’ director who was careless about dialogue, even disdainful. However, Ford was not so much careless about words as concerned that they should be trimmed down, and earn their place. Here, Charles Barr argues that names, and acts of naming, are a central thread in his work. Ford is the master not just of the Western, but of the vocative case.
-
At forstå en teenager
FEATURE. Ungdomsfilm er blevet dansk films problematiske teenager. Det skyldes ikke nødvendigvis en mangel på kvaliteter, men der er behov for et oprydningsforsøg. For hvad er en ungdomsfilm i dansk film? Og hvordan ser den ud? Anders Lysne søger svarene i en feature om én af filmhistoriens mest sejlivede genrer.
-
Op med bonderøvene!
FEATURE. ’Udkanten’ fylder i kunst og kultur. Også i amerikansk film, hvor der er hævdvundne traditioner for at dæmonisere bonderøvene i adskillige farmer flicks, backwoods horror-film… kært barn har mange navne. Jesper Jensen præsenterer klassikerne og den drejning, subgenren har taget i 10’erne.
-
Supergenren, der ikke ville dø
FEATURE. Brian Trabjerg Kristensen tegner superheltefilmens historie og forholder sig afslutningsvist til et spørgsmål, som Morten Vejlgaard Just tog op i en tidligere 16:9-artikel: Er det slut med superhelte på film? Just argumenterede for en forestående deroute, mens Kristensen især mobiliserer franchiseøkonomiske grunde til, at det modsatte er tilfældet.
-
Modish Artifice versus Modern Art
FEATURE. Bert Cardullo makes a comparative re-viewing of two milestone movies directed by Alain Resnais: Last Year at Marienbad (1961) and Hiroshima, mon amour (1959). He discusses whether the modernist structure that characterizes both films (in different ways) is actually wedded to substantial meaning.
-
Film på stedet
FEATURE. Det er aldrig ligegyldigt, hvor en film foregår, men der er film, som på en mere udtalt måde end andre bruger stedet eller location som medspiller, det kan eksempelvis være i forbindelse med karakterernes udvikling. Kim Lang Jensen tager os med til Tokyo, New York, Alaska og Sønderjylland – på film vel at mærke.
-
Brilleaber i rampelyset
FEATURE. Den amerikanske sitcom undergår i disse år en mærkbar og kærkommen opdatering. Mads Møller Andersen skriver her om et af aspekterne i denne udvikling: De nørdede kvindelige hovedkarakterer, der tillader sig at være både maskuline, aseksuelle, begavede og sjove på samme tid.
-
En bankmand får noget fremmed!
FEATURE. Johan Jacobsens En Fremmed banker på (1959) er et erotisk-psykologisk drama, der rummer de to første eksplicitte sexscener i dansk filmhistorie. Brian Petersen tager os på en tour de force igennem Jacobsens produktion, og viser hvorledes det erotiske hele tiden har simret under overfladen på tilsyneladende vidt forskellige film, indtil det bryder fuldt igennem i En Fremmed banker på.
-
There’s No Place Like Oz
FEATURE. Siden den første fortælling om troldmanden fra Oz, der blev skrevet af L. Frank Baum i 1900, i filmmediets absolutte barndom, har Oz-universet og -franchiset vokset sig stort og næsten allestedsnærværende. Seneste skud på stammen er Sam Raimis prequel Oz the Great and Powerful (2013), og denne behandles af Andreas Halskov i sammenhæng med hele Oz-franchiset.
-
Klip!
FEATURE. Extended Version, Director’s Cut, Final Cut, Restored Authorized Edition… Adskillige film florerer i flere versioner – og ofte uden at der gøres opmærksom på, at forskellene kan være ganske afgørende for vores forståelse af filmen. Jesper Jensen indkredser her fænomenet med de mange inkarnationer og diskuterer med Cop Land som eksempel, hvilken udgave af en titel, man kan betragte som det egentlige værk.
-
Den tavse mand og hans hundekunster
FEATURE. I 2011 blev The Artist et overraskende verdenshit som stumfilm, der på metafilmisk manér netop handler om overgangen fra stum- til talefilm. At The Artist – lig Mel Brooks Silent Movie (1976) og Aki Kaurismäkis Juha (1999) er iscenesat som stumfilm – afholder imidlertid ikke filmen fra at have et yderst interessant soundtrack, ligesom der bag det gimmickagtige koncept – ifølge Ole Thaisen – gemmer sig et værk med en dybere dagsorden om filmmediet som sådan.