Kategori: Feature
-

Fra myte mod mainstream: Pandoras æske i Kiss Me Deadly, Repo Man og Pulp Fiction
FEATURE. En dødbringende æske, et eksplosivt bagagerum og en mappe værd at dræbe for: Myten om Pandoras æske går igen som motiv i tre filmklassikere: Robert Aldrich’ film noir Kiss Me Deadly, Alex Cox’ kultfilm Repo Man og Quentin Tarantinos megahit Pulp Fiction. De tre film kan ses i forlængelse af hinanden, som en kæde af indbyrdes inspiration. 16:9-redaktionen ønsker alle en god sommerferie og vender tilbage i august.
-

En lemfældig omgang med dokumentarismen? – Iscenesættelse og sandhed i Det store europæiske cigaretmysterium
FEATURE. Hvad skal vi med endnu en omgang stilbevidst selviscenesættelse fra makkerparret Bertelsen og Brügger i deres seneste dokumentar og detektivfortælling, “Det store europæiske cigaretmysterium”? Thomas Nørgaard undersøger perspektiverne i det dokumentariske projekt bag de store fortællemæssige armbevægelser.
-

Fra underdog til happy end: Føljetonfortælling og karakterudvikling i SKAM
FEATURE. Hvordan kan vi forstå SKAM som en kompleks tv-serie? Hvad kendetegner karakterudviklingen og føljetonserien? Og hvordan bruges intertekstuelle referencer som en del af fortællingen? Helle Kannik Haastrup analyserer SKAM i et æstetisk perspektiv og placerer serien i forhold til andre tv-serier i den tredje guldalder.
-

Eksplosioner og strømme af mening i Nimród Antals Kontroll
FEATURE. Den forrygende symbolske thriller Kontroll (Nimród Antal, 2003) trækker behændigt på Sergei Eisensteins montageteori. Jeppe Laugesen undersøger hvordan filmen opnår en blanding af intellektuel og fysiologisk ekstase derved.
-

Because you were home
FEATURE. Gyseren The Strangers 2: Prey at Night rammer nu de danske biografer. I den anledning går Søren Søberg Poulsen om bord i etteren, The Strangers – i fortællingens, billedernes og lydens symbolske ringe. Og om bord i The Strangers forholden sig til slasherfilmens konventioner og den amerikanske post 9/11-virkelighed.
-

Bikinibabes og automatvåben i neonland
FEATURE. Ambivalens og forvirring er kodeord for seerens oplevelse af Harmony Korines neonfarvede Spring Breakers, der foregår under Floridas hede sol. Men Korine har ikke fået solstik – han leger derimod kispus med en lang række filmiske klichéer. Peter Raagaard forklarer i denne feature hvordan.
-

Øjnene der ser: Overvågning, magt og ret i science fiction-filmen
FEATURE. Overvågning og dens mange teknologiske fremtoninger har en prominent plads i science fiction-filmen. I denne artikel undersøger Peter Ole Pedersen genrens evne til at skabe visuelt frapperende og tankevækkende scenarier, der udfordrer vores vante forestillinger om overvågningens mange forbindelser til samfund, retsstat og religion.
-

Skeletter i maskinen
FEATURE. De digitale film-teknologier er styrtet frem siden starten af dette århundrede, men betyder det, at det analoge blot var en periode, der nu er slut, og at mediet er blevet post-filmisk? Kasper Lauritzen undersøger, hvordan denne forestilling findes i filmkulturen i dag, og hvorfor det er vigtigt at være bevidst om de gamle teknologier.
-

Hvilket filmsprog taler København?
FEATURE. I anledning af bogen Filmens København, som udkommer på Gyldendal til september, tegner den ene af bogens to forfattere et billede af de mange måder, København er blevet skildret på gennem filmhistorien.
-

Eksistentielle fodrejser
FEATURE. Vi mærker alle det moderne, globale samfunds stress og jag: Tingene går og gøres hurtigere; vi presses på tid; ny teknologi gør os tilgængelige døgnet rundt og grænserne mellem arbejde og fritid flyder sammen. Vores ”fear of missing out” kræver at vi er ”på” døgnet rundt, så vi ikke går glip af de sidste nye ”breaking news” om vejr, sport, politik som moderne medier velvilligt bombarderer os med. Michael Højer trækker stikket ud, og tager ud i naturen med en række nyere amerikanske vandrefilm.
-

«Det er bare du som kan føle det du føler» – emosjonell investering og engasjement i nettdramaet SKAM
FEATURE. I SKAM-klippet «Tenker det du føler» sier Isak til Even at det er bare han som kan føle det han føler, før Even hvisker tilbake at slik som dette har han aldri følt før. Men tar han ikke feil? For er det ikke slik at også mange SKAM-seere har følt med Isak gjennom sesong 3? Kommentarfeltet som følger dette og andre SKAM-klipp vitner om mange seere med sterk emosjonell investering til seriens univers og karakterer. Men hva er det som gjør SKAM til en dramaserie så mange føler så sterkt rundt?

