16:9 - November 2007 - Indholdsfortegnelse

	Indholdsfortegnelse

	Leder: Kommer der ikke snart en 2’er? FAST INDSLAG. Langt de fleste vil hævde, at den første film i en serie er den bedste. Filmhistorien er rig på miserable efterfølgere – lige fra 2010: Den anden rumrejse til The Godfather: Part III – men er de i virkeligheden af de onde, de såkaldte sequels?

	Gensyn med Det Tyske Efterår FEATURE. I dette efterår er det 30 år siden, Forbundsrepublikken Tyskland befandt sig på en demokratisk katastrofekurs. Den tyske stat og terroristerne fra Rote Armee Fraktion udkæmpede det afgørende militære og politiske slag. Mikael Busch gør i anledning af det skæbnesvangre jubilæum status over den tyske terrorisme på film og tv.

	Familiens forbandelser FEATURE. Den okkulte gyser er andet end effekt- og affektjageri. Ingen er så udsatte for det ondes indtrængen som splintrede og krakelerende familieenheder, men den okkulte gyser blotlægger ikke blot familieinstitutionens kollektive fortrængninger. Ifølge Martin Skovhus sætter den okkulte gyser også prekære socio-politiske emner på dagsordenen. Fx forestillingen om den sociale arv som uomgængelig.

	Stor ståhej for ingenting FEATURE. Den klassiske filmdialog er hovedsagligt et dramaturgisk virkemiddel, som etablerer, optrapper og forløser dramaet. I modsætning hertil ser vi i kølvandet på 1960’ernes og 1970’ernes nye bølger en række nyere amerikanske film, der på forskellig vis iscenesætter den ”meningsløse” dialog. Her benyttes dialogen med henblik på at suspendere handlingen snarere end at drive den frem, hvilket fordrer en æstetisk oplevelse i klar kontrast til den klassiske films ”stramme” plots og drevne fortællinger. Andreas Halskov ser nærmere på brugen af dialog hos bl.a. Jarmusch, Lee og Tarantino.

	En scenes anatomi: Tyvens blik FAST INDSLAG. Filmkunsten rummer flere instruktører, der har søgt en renselse og genfødelse af filmsproget ved at opspore dets rødder og starte forfra. Ingen har dog i radikalitet overgået Pier Paolo Pasolini, hverken i kunst eller liv. Med ham blev filmhistorien velsignet med en permanent skandale, der tog sin begyndelse med debutfilmen Accattone i 1961, og som ingen kan se en ende på. Filmens tilblivelse fulgtes af Bernardo Bertolucci, der følte han overværede selve filmkunstens fødselstime. Af Otto Pretzmann.

	Manden der skød Jesse James FILMANMELDELSE. Kornet bøjer sig for brisen, mens menneskene grynter, spytter og fryser i billeder, der bringer mindelser om Hammershøis interiør og Edward Hoppers gotiske landskaber. Sådan er stemningen i Andrew Dominiks anderledes western, The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford, som Henrik Højer har været i biografen for at se.

	Alt om Ang Lee BOGANMELDELSE. Der er gode grunde til at sende blikket østover i disse år. En god portion af asiatisk films største talenter har allerede cementeret deres status. En af dem er taiwanesiske Ang Lee, nu bosiddende i USA, som vi i snart mange år har nydt godt af de på vestlige lærreder. Nu er hans filmværk endevendt i en ny bog, som Heidi Philipsen anmelder.

	Lindsay Anderson: If…. DVD-ANMELDELSE. Lindsay Andersons moderne klassisker If.... havde premiere midt under ungdomsoprøret i 1968, hvor den vakte stor opstandelse. Med sin kritiske skildring af den rituelle britiske kostskole som en afspejling af totalitære samfundsnormer og ungdommens oprørstrang, er det en af de film, der allerbedst griber ånden fra ’68. Peter Schepelern anmelder Criterions dvd-udgivelse af filmen i flot, restaureret udgave.

	16:9 in English: After Hours on the Miracle Mile: The Logic of Nightmares in Film FEATURE. Film critics frequently relate After Hours (1985) and Miracle Mile (1989) to nightmares. But what is it about them that evokes an impression of the nightmarish? Drawing on cognitive studies of film, Katherine Spring first explains how the two films facilitate spectarial alignment and empathy before analyzing how their narrative designs elicit affective states that resemble those we experience in nightmares.

	Et billedes anatomi: Malicks natur FAST INDSLAG. Terrence Malick er, måske, på vej med en film om Che Guevara. Mens vi venter, er der al mulig grund til at dvæle lidt ved hans tidligere film, fire i alt, der alle udnytter filmsprogets lyriske kvaliteter intensivt. Det gælder også hans debutfilm Badlands fra 1973, der lægger billede til dette nummers udgave af Et billedes anatomi.

	Præterea censeo: Jeg dræbte min lesbiske kone, hængte hende på en kødkrog, og nu har jeg kontrakt på tre film hos Disney FAST INDSLAG. Deres udsendte celluloid-sporhund, Bamses Uvenner, stiller denne gang de eviggyldige spørgsmål: hvor lang er den, hvor lang kan den blive, og er der mon nogen, der bryder sig om, at den er helt kort? Langt ude? – Bedøm selv.