Kategori: Feature
-
Identification: a Four-phase Model
FEATURE. Few film scholars cherish and practice brevity like Richard Raskin. In 1983, he wrote a hitherto little-known text on identification in the cinema. Raskin condensed his thoughts into a single table that various students of his have encountered in the form of a handout. Here – finally – Raskin presents his thoughts on the matter in the form of an article.
-
It’s All in the Title: Den moderne titelsekvens
FEATURE. Et af de første og mest iøjnefaldende elementer ved moderne amerikanske tv-serier ligger i deres titelsekvenser. Titelsekvensen, som traditionelt set rammesætter seriens handling ved kort og præcist at introducere skuespillere, miljø og karakterer, har forandret sig mærkbart over de seneste 30 år, og er i dag noget ganske andet. Den moderne titelsekvens, påpeger Andreas Halskov, er blevet en selvstændig æstetisk figur, som ofte opererer med stoflighed, symbolik og stemning i langt højere grad end konkret rammesætning.
-
På skuldrene af gangstere
FEATURE. Når vi i fremtiden kaster et blik tilbage på den amerikanske tv-series guldalder omkring årtusindeskiftet, vil HBOs Sopranos stå som ét af de ubestridte hovedværker. Men Sopranos står selv i tydelig og selvbevidst gæld til gangsterfilmens moderne giganter. Anne Hammerich Graversen ser nærmere på arven fra Corleone-familien og andre Goodfellas.
-
Tv-auteurs
FEATURE. Det er ikke bare tv-serierne, der de seneste år har formået at gøre opmærksom på sig selv. Folkene bag serierne, de såkaldte writer/producers, fylder desuden mere og mere ikke mindst i markedsføringen af de enkelte serier. Thomas Nørgaard har kigget nærmere på fænomenet tv-auteurs.
-
It’s not TV – or is it?
FEATURE. In accord with HBOs famous slogan “It’s not TV. It’s HBO”, the critically acclaimed series The Sopranos and The Wire have often been disaffiliated with the medium in which they were presented: Television. Audun Engelstad takes issue with this position. He situates The Sopranos and The Wire within the quality television debate before highlighting a number of features of the series that are specifically televisionesque.
-
Rejsen ind i mørket
FEATURE. Vi kan ikke eje vores eget lys, hvis vi ikke tør eje vores mørke. Annette Wernblad, som har skrevet bogen The Passion of Martin Scorsese: A Critical Study of the Films, tror passioneret på, at Martin Scorseses film kan hjælpe os til at blive større og bedre og mere hele mennesker.
-
Psycho Noir: Den indre verden i den ydre
FEATURE. I februar 2010 var der premiere på Martin Scorseses spillefilm Shutter Island. Han har tidligere lavet flere gangsterfilm, andre kan kaldes periodefilm, udstyrsstykker, melodramaer, nogle farvet af film noir’sk tungsind og præget af hans optagethed af den psykologiske thriller. Edvin Kau har forsøgt at analysere sig frem til, hvordan man kan placere Shutter Island i Scorseses genre- og stil-landskab.
-
Antonioni Pirouette
FEATURE. There are many memorable scenes in Martin Scorsese’s modern classic Taxi Driver (1976). This article focuses on a single shot that occurs thirty-five minutes into the film as Travis (Robert De Niro) is talking to Betsy (Cybill Shephard) on the phone. The shot contains a peculiar camera movement that Pauline Kael referred to as Scorsese’s ’Antonioni Pirouette’. Jakob Isak Nielsen discusses various ways of understanding this particular camera movement.
-
Himmelrummets heltinder: Fantasi, følelser og fællesskab i Hayao Miyazakis magiske tegnefilm
FEATURE. Den japanske tegnefilmsmester Hayao Miyazaki blev verdenskendt, da Spirited Away vandt en Oscar i 2002. Martin Houlind giver her en introduktion til Miyazaki, hans livssyn og hans altid overrumplende tegnefilmsfortællinger, hvor magien ender med at komme helt ud af lærredet og får os til at se med nye øjne på naturen omkring os og himlen over os.
-
Quid pro quo: Om tværmedialitet og krydspromovering
FEATURE. Nettet har skabt nye og interessante muligheder for tværmedialitet og krydspromovering, og skønt der er tale om relativt nye ord, påviser Andreas Halskov i sin artikel, at der langt fra er tale om nye fænomener og processer; Siden Hollywoods fødsel har man forsøgt at sammentænke forskellige medieplatforme og produkter.
-
Fra spil-filmatiseringen til spil-filmen
FEATURE. Filmatiseringer af computerspil har siden Super Mario Bros. i 1993 været en fast del af Hollywoods repertoire. Sjældent fører de dog andet med sig end lunkne anmeldelser og sure spil-fans. Elleve år tidligere, med TRON i 1982, ser spil-filmen dagens lys. Uden brands og licensaftaler i ryggen tegner spil-filmen ofte et mere nuanceret billede af computerspillets verden.
-
Hvad blev der af stilen?
FEATURE. I hvor høj grad tilgodeser danske filmanmeldere stil, når der skal fældes domme over en film? Steffen Moestrup har gransket en række nyere danske filmanmeldelser i jagten på svaret.