|
Indholdsfortegnelse |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
FAST INDSLAG. Den danske filmverden er ramt af fusioner og giftermål. Såvel filmtidsskrifter som filmselskaber forener kræfterne for at overleve – eller måske opnå dominans? Vi ser lidt på de nye forhold mellem magasinerne Mifune og EKKO, filmselskaberne Nordisk Film og Zentropa. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
FEATURE. Undervandsoptagelser fra bunden af en grumset flod, hvor en båd passerer på overfladen. Således indledes Mean Creek uden at give tilskueren forudsætninger for at bestemme synsvinklen. Først halvvejs inde i filmen fastlægges synsvinklen endegyldigt. Henrik Uth Jensen undersøger, hvordan ungdomsfilmen skildrer mobning og social udstødelse som sammenstødet mellem to hierarkier og to fortællere. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
FEATURE. Fra Bennys satirisk samfundskritiske badekar til Morgenthalers konfronterende Princess.
Dansk animationsfilm har siden 1960’erne, hvor ikoner som Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller satte kursen med de første små kortfilm, markeret sig ved at ville mere end blot være kulørt og blød underholdning. Kasper Østerholdt Jensen har kigget på udviklingen i en stolt dansk animationstradition, der udover det nu kulturkanoniserede badekar også byder på ærlig realisme og en vaskeægte oscarvinder. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
FEATURE. Biografaktuelle Ole Christian Madsen har adskillige spillefilm og tv-serier på sit CV, men den umiddelbare forskellighed er kun tilsynladende. Et af samlingspunkterne er tematiseringen af den mandlige identitet. Henning Bøtner Hansen tager med udgangspunkt i Flammen og Citronen en rejse tilbage i Madsens filmværk med den problematiske maskulinitet som fokus. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
FAST INDSLAG. Esben Kjær Ravn har udvalgt en magisk scene fra Andrei Tarkovskys Solaris (1972), hvor såvel rummet som genstandene heri ikke opfører sig, som man kan forvente. Scenen er optaget i én lang cirkulerende kamerabevægelse og fører tilskueren ind til hjertet af filmoplevelsen Solaris. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
FILMANMELDELSE. Flammen og Citronen er et interessant springbræt til at kigge på den historiske film som genre. Men filmen er for uskarp og inkonsekvent i sine dramatiske og æstetiske valg, konkluderer Martin Skovhus i sin anmeldelse af Ole Christian Madsens bud på en dansk krigsfilm i stort format. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
BOGANMELDELSE. Det er svært at skrive om farver og endnu sværere at skrive om farver i bevægelse. I sin bog Harnessing the Technicolor Rainbow; Color Design in the 1930s gør amerikaneren Scott Higgins ikke desto mindre et meget velkvalificeret forsøg og viser, hvordan den nye farvefilmsteknologi fra Technicolor i 1930’erne udfordrede gængse ideer om film og form. Henrik Højer anmelder. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
DVD-ANMELDELSE. I de seneste måneder har vi endnu engang fået chancen for at revurdere nogle af filmhistoriens knap så synlige klassikere på DVD. Jakob Isak Nielsen anmelder to af udgivelserne: Eurekas udgivelse af Fritz Langs sidste stumfilm, Frau im Mond (1929), og Second Runs udgivelse af Miklós Jancsós Szegénylegények/The Round-Up (1965). |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
FEATURE. Laura Petersen Balogh is in the process of undertaking a pioneering work on Danish silent film star, Karl Dane (1886-1934). Dane rose to fame towards the end of the silent era only to be marginalised with the coming of sound. He ended up operating a hot dog stand outside of the studio where he had once been a star and ultimately committed suicide in 1934. Balagh traces his career and performative characteristics. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
FAST INDSLAG. Film handler i forbavsende grad om menneskelige skikkelser, men de handler også om rum – eller rettere artikuleret rum. Det artikulerede rum kan have en selvstændig fascinationskraft, men det kan også tale til os om de menneskelige skikkelser, som det huser. Jens Amdi Nielsen beskriver relationen mellem rum og karakter i et udvalgt stillbillede fra Lost in Translation. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
FAST INDSLAG. I anledning af 16:9's 5-års fødselsdag kaster Bamses Uvenner et kritisk blik på tidsskriftets efterhånden ganske omfattende bagkatalog og spørger, om noget af det skrevne eventuelt kunne have været sagt med lidt færre ord. Fire f.eks. |
|
|
|