Does Size Really Matter?

Man skal måske vide det for at se det, men dansk film- og mediekritik har fået en ny aktør i den forgangne måned – sammensmeltningen af tidsskrifterne Mifune og EKKO.

For det udenforstående blik ser det mest ud som om, at storebror EKKO har slugt lillebror Mifune. Dels bærer fusionen EKKOs gamle og efterhånden hæderkronede navn, hvilket må siges at have en betydelig signalværdi, dels er ’chefen for bordenden’ stadig den samme. Det samme gælder i vidt omfang layoutet, accenten på kendte kritikere og praktikere som skribenter samt vægtningen af indholdet.

Og det EKKO gør, gør de fortrinligt. Tidsskriftet – inklusive webversionen - er en gave for den alment filminteresserede læser og for undervisere på flere niveauer. Ydermere har EKKO formået at rejse flere debatter, der har givet genlyd i den ellers stjerne- og premierefikserede dagspresse.

Alligevel kan man godt undres over vokseværket. Og over at der tilsyneladende ikke er plads til mere end ét trykt filmmagasin i Danmark. For nogenlunde samtidig med EKKOs ekspansion har DFIs magasin FILM desværre drejet nøglen om. Nu er det slut med den umiddelbare og nemme adgang til ellers (fra provinsen) lidt vanskeligt tilgængelige infos om filmbranchen, nye initiativer fra instituttet og spændende branchenære temaer. Måske det nye EKKO i et eller andet omfang kunne løfte lidt af den arv? Noget tyder på, at der tænkes en smule i den retning.

Lad os håbe på, at ’bigger is better’ i dette tilfælde, og at den genuine filmfaglige interesse er og forbliver drivkraften – at det aldrig bliver ambitioner om størrelsen, der primært driver EKKOs hjul. 16:9 læser og afventer og skriver ufortrødent … på nettet.

At ’Size does matter’ vidner en anden ’fusion’ i den danske filmbranche om. Selskaberne Nordisk Film og Zentropa har i februar slået pjalterne sammen. Det gamle, solide, velbjergede og gennemkommercielle Nordisk Film, som vi kan læse om i historiebøgerne, sidder nu på 50 % af aktierne i det selskab, som startedes af dansk filmhistories måske største instruktør, Lars von Trier, og hans cigarrygende spradebasse af en ven, Peter Aalbæk Jensen. Sidstnævnte har udtalt i pressen, at de to selskaber har flirtet i årevis, men hvor dybt kærligheden stikker, kan være svært at bedømme. Mest af alt ligner det et fornuftsægteskab. Om et sådant kan gøde jorden for nytænkende film, der sparker dansk film ud af hængedyndet, kan vi jo kun håbe på, men uden at forfalde til forældet moderne avantgardetænkning kunne man frygte for albuerummet til nye, unge, skæve og vidunderligt urentable film. Og for nye eller allerede eksisterende mindre produktionsselskabers skæbne.

Det kan være svært at finde nye stier, hvis du hele tiden støder på en territorialt tænkende isbjørn – verdens største landlevende rovdyr i øvrigt. Size does matter!