Tag: Anatomi
-
Manden med solbrillerne
EN SCENES ANATOMI. Det uigennemtrængelige blik fra en mandlig betjent med solbriller. Dette er det visuelle tema, Henrik Højer undersøger i filmene Psycho (1960), Thelma and Louise (1991) og Psycho (1998). Så længe mændene har solbriller på, er de urørlige, overlegne herskere, men hvad sker der, hvis solbrillerne falder?
-
Lad den rette komme ind
ET BILLEDES ANATOMI. Ud over begge at være svenske, hvad har den svenske vampyrfilm Lad den rette komme ind og Astrid Lindgrens Karlsson på taget så tilfælles? Henrik Højer giver et bud i denne udgave af Et billedes anatomi.
-
Til fødselsdag
EN SCENES ANATOMI. Tidligere på året fik Jakob Isak Nielsen i et 16:9-program på DK4 lejlighed til – sammen med lektor Edvin Kau – at diskutere en fængslende fødselsdagsscene fra Christian Mungius Cannes-vindende film 4 måneder, 3 uger og 2 dage (2007). I denne artikel udvider, samler og organiserer han sine betragtninger.
-
The Killers
ET BILLEDES ANATOMI. Denne gang er billedet, der udstilles, hentet i Robert Siodmaks noir-klassiker fra 1946, The Killers. Som det ofte er tilfældet i fyrrenes kriminalfilm er menneskeligt begær i centrum, og det fremgår med al ønskelig tydelighed af det valgte snapshot. Henrik Højer udlægger og perspektiverer.
-
At vende rigtigt
EN SCENES ANATOMI. Otto Pretzmann kaster sig over noget så forhadt og udskældt i vor tid som cigaretten. Ved at nærstudere en scene fra Veronikas To Liv klargør Pretzmann, hvordan Kiewslovski med enkelte men velgennemtænkte virkemidler formår at iscenesætte de små hverdagsting, som ligger ved siden af den egentlige handling.
-
I nattens hede
ET BILLEDES ANATOMI. Sidney Poitier var helt ekstraordinært med i to af de film, der var nomineret til en Oscar for bedste film i 1967. Norman Jewisons In the Heat of the Night vandt den duel og lægger billede til dette nummers anatomi. Her viser Henrik Højer, hvordan en enkelt indstilling kan læses som en metafor for filmens vigtigste ambition.
-
Den lyriske hjemkomst
EN SCENES ANATOMI. I denne udgave af En scenes anatomi gennemgår Maja Sonne Damkjær to centrale scener i Andrey Zvyagintsevs smukke debutfilm The Return fra 2003. En film der både udmærker sig ved brede horisontale vider og dyb vertikal mørke.
-
Den anden slæde i Citizen Kane
ET BILLEDES ANATOMI. Orson Welles’ klassiker Citizen Kane fra 1941 har gennem tiden været genstand for et utal af analyser. Men en lille detalje, der potentielt kunne have stor betydning for filmens sluttematik, har en tendens til at blive overset. Dette råder Jakob Isak Nielsen nu bod på og belyser i denne udgave af Et billedes anatomi tilstedeværelsen af ‘den anden slæde’.
-
Poetisk sansebedrag
EN SCENES ANATOMI. Esben Kjær Ravn har udvalgt en magisk scene fra Andrei Tarkovskys Solaris (1972), hvor såvel rummet som genstandene heri ikke opfører sig, som man kan forvente. Scenen er optaget i én lang cirkulerende kamerabevægelse og fører tilskueren ind til hjertet af filmoplevelsen Solaris.
-
Lost in Translation
ET BILLEDES ANATOMI. Film handler i forbavsende grad om menneskelige skikkelser, men de handler også om rum – eller rettere artikuleret rum. Det artikulerede rum kan have en selvstændig fascinationskraft, men det kan også tale til os om de menneskelige skikkelser, som det huser. Jens Amdi Nielsen beskriver relationen mellem rum og karakter i et udvalgt stillbillede fra Lost in Translation.
-
80’erne set fra den anden side
EN SCENES ANATOMI. Hos Krzysztof Kieslowski er alvor og patos helt selvfølgelige følelser. Dermed står han i en klar kontrast til 80’ernes vestlige dyrkelse af det postmoderne og den rene overfladeæstetik. Kieslowskis hovedværk, Dekalog, vandt dog uden videre universel genklang, fordi han især er optaget af det fundamentalt menneskelige.
-
Rock’n’roll og reduktion
ET BILLEDES ANATOMI. Et temanummer om firserfilm er næppe fuldkommen uden et ord om – eller et billede fra – Tony Scotts Top Gun (1986). Johannes Schønau har udvalgt et stillbillede, som både af- og bekræfter kritiske røster om filmens reaktionære kønspolitik. Filmen er dog snarere kejtet end kvindefjendsk. En flyverfilm for drengerøve.