Kategori: Et billedes anatomi
-
Sans for sted
ET BILLEDES ANATOMI. Billedanatomien behandler denne gang en lille håndfuld billeder fra den franske film Flandern. Dorte Schmidt Granild antyder filmens sans for stedet i sammenligning med Susanne Biers Oscar-vinder og maleren Otto Dixs maleri Flandern.
-
Når tæppet rives væk under én
ET BILLEDES ANATOMI. Mad Men (2007-2010) er en nydelse for øjet, men undertiden også en udfordring for øjet. Jakob Isak Nielsen har udvalgt en indstilling fra serien, som er desorienterende i ordets mest positive forstand.
-
Skyggeboksning
ET BILLEDES ANATOMI. Martin Scorseses boksedrama Raging Bull (1980) fanger os fra starten med en titelsekvens, der både rummer enkelthed og dybde. Jan Oxholm ser nærmere på billedet af en selvdestruktiv skyggebokser.
-
“Hvis du blev noget ved musikken…”
FAST INDSLAG. I denne udgave af ‘Et billedes anatomi’ ser Andreas Halskov nærmere på de hedenske, bøjede hoveder i Niels Arden Oplevs for mange ukendte rock-dokumentar Headbang i hovedlandet (1997)
-
Jeanne i total
ET BILLEDES ANATOMI. Jeanne d’Arc’s Lidelse og Død (1929) har et ry for at være en tour de force i nærbilledæstetik. Det er på én og samme tid sandt og forkert. Læs hvorfor i denne fine artikel af Edvin Kau om et production still fra filmen. Dette production still er i øvrigt ét af mange billeder, som du kan finde på Det Danske Filminstituts nye og storslåede Dreyer-site.
-
Banegårds-Vals
ET BILLEDES ANATOMI. Terry Gilliam, der er biografaktuel med The Imaginarium of Dr. Parnassus, har en billedgenererende bevidsthed, der tangerer Tim Burtons. Han deler også Burtons drift mod det poetisk naive – en sensibilitet, der ind i mellem er næsten pinlig for mangen en senmoderne ironiker. Dorte Schmidt Granild ser tilbage på et af Gilliams poetisk naive øjeblikke fra The Fisher King (1991).
-
Fanget i et spil
ET BILLEDES ANATOMI. Den usynlige rekvisit kan spille lige så stor en rolle som de mange synlige. Juliane Kvitsau Mølgaard ser nærmere på et sådant eksempel i en frame fra Billy Wilders mesterlige Sunset Boulevard (1950).
-
Sammenbruddets æstetik
ET BILLEDES ANATOMI. Fejlen er i den moderne film blevet et æstetisk potentiale. Andreas Halskov kigger nærmere på et påfaldende eksempel i dogmefilmen julien donkey-boy (1991), skrevet og instrueret af det amerikanske ”problembarn” Harmony Korine.
-
New York på afgrundens rand
ET BILLEDES ANATOMI. ”New York, like a scene from all those movies”, synger Simon & Garfunkel i A Heart in New York. Og sandt nok har fllmenes New York et utal af skikkelser fra den romantiserede storbyidyl til det dæmoniserede inferno. Særligt når civilisationers endeligt står for døren, har filminstruktører anvendt byen som et referencepunkt. Fort Apache the Bronx (1981) er et glimrende – men alt for ukendt – eksempel.
-
På sporet af (u)sandheden
ET BILLEDES ANATOMI. Billedet er ikke længere et bevis, men nu blot endnu en påstand. Vores iboende tiltro til mediet, de ’levende billeder og den ’levende lyd’, rummer et potentiale for manipulation og vildledning. Men også for en drilsk leg med billedets og lydens anslåede sandhedsværdig. Én indstilling fra Abbas Kiarostamis Nema-ye Nazdik (1990) er en legende refleksion over netop dette tema.
-
Fravær og nærvær
ET BILLEDES ANATOMI. Et mentalt blackout i Paul Thomas Andersons Boogie Nights (1997) appellerer på én og samme tid til nærvær og fravær. Jakob Isak Nielsen forsøger at forstå indstillingens paradoksale virkning.
-
Lad den rette komme ind
ET BILLEDES ANATOMI. Ud over begge at være svenske, hvad har den svenske vampyrfilm Lad den rette komme ind og Astrid Lindgrens Karlsson på taget så tilfælles? Henrik Højer giver et bud i denne udgave af Et billedes anatomi.