Tag: Forår 2021
-
Efterforskningen gør seeren ‘nærhistorisk rørt’
FEATURE. TV 2-serien Efterforskningen rejser mange spørgsmål. Hvorfor allerede i 2020 lave fiktion ud af en reel og aktuel mordsag fra 2017? Hvordan man kan formidle en så nærhistorisk og morbid mordsag uden at skræmme seerne væk, og uden at formidlingen af den reelle drabssag bliver uetisk? What are we reading for, når man ikke har et traditionel whodunnit-krimiplot at lede efter? Bliv klogere på disse spørgsmål i Nathali Pilegaard og Heidi Philipsens artikel om Efterforskningen.
-
169 Seconds: Double Nostalgia in The Queen’s Gambit
169 SECONDS. Jaap Kooijman’s audiovisual essay “Double Nostalgia in The Queen’s Gambit” focuses on one specific montage sequence in the 2020 Netflix series, which uses Shocking Blue’s 1969 song “Venus” as soundtrack. The use of the song and its music video not only expresses the emotional state of the protagonist, but also raises questions about watching music television as a cultural practice.
-
The People’s Pleasure: Imaging Sex and Desire in Mainland China and Hong Kong
FEATURE. Desire takes many forms on the silver screen – but how does the erotic manifest itself in a system of strict censorship? Amanda Curdt-Christiansen proposes an alternative appraisal of cinematic depictions of sex in mainland China and Hong Kong, with an appreciation for ongoing tensions beneath the gaze of the ever dominant Party.
-
Skal vi være sure på Jojo Rabbit? – Forståelser og modtagelse af historie på film
FEATURE. Hvorfor afføder historiske film og tv-serier gang på gang debat om, hvordan det er tilladt at iscenesætte fortiden? I denne feature opstiller Lasse Krøgh et spektrum, som modtagere af historisk fiktion – alt efter forventninger og idealer – kan placere sig forskelligt inden for, og illustrerer gennem en analyse af Jojo Rabbit, hvordan divergerende modtagerpositioner ofte vil føre til forskellige opfattelser af historiske værker.
-
Lirekassemandens abe: En forfatter træder i karakter
FEATURE. David Finchers længe ventede biopic Mank (2020) puster liv til en gammel kontrovers om, hvem der var den egentlige ophavsmand til Citizen Kane (1941). Men Mank er også en fortælling om, hvordan den alkoholiserede og selvdestruktive manuskriptforfatter Herman J. Mankiewicz må sno sig i 1930ernes amerikanske studiesystem. Isak Thorsen kigger nærmere på Manks virvar af referencer til Hollywoods storhedstid og Citizen Kanes tilblivelse og eftermæle.
-
Muren som katalysator: Spion- og kærlighedsfilm fra Den Kolde Krigs og kommunismens tid
FEATURE. Under Den Kolde Krig gjaldt alle kneb. Udover den ultimative agentfilm, Spionen, der kom ind fra Kulden, inddrages en række andre eksempler på Berlin som spionernes hovedstad. Men hvad med kærligheden? Under overskriften “Muren som katalysator” skildrer Mikael Busch også en række eksempler på kærlighed mellem øst og vest i Murens tid.
-
Stiltrekanten: Om kunsten at lirke film op med stil
FEATURE. Med sin stiltrekant tilbyder Henrik Uth Jensen et analytisk redskab til at navigere mellem den realistiske, den formalistiske og den klassiske filmstil. Nedslag i bl.a. Lars von Triers film og klassikeren Citizen Kane illustrerer, hvordan fokus på stilen kan lirke en film op.
-
Wien på vrangen: Om The Third Man og virkelighedens medgørlighed
EN SCENES ANATOMI. The Third Man har affødt et meget konkret eftermæle i form af diverse turistattraktioner hvor man kan genopleve filmens ikoniske kulisser, og noget kunne derfor tyde på at filmen primært er et historisk drama i en genkendelig by. Værket er dog i lige så høj grad en forvrængning af Wien, og er i denne artikel afsæt for Alexander Kjems Christensens undersøgelse af filmkameraets påvirkning af vores verdensopfattelse.
-
Back to the Backwoods: Bonderøvene og kannibalerne slår til igen
FEATURE. I fjerde del af serien om landskabet i horrorfilmen tager Peter Raagaard igen læseren med på en tur ned ad den forkerte sidevej, hvor morderiske hillbillies og kannibaler lurer. Vi skal se nærmere på subgenren “backwoods-horror” efter årtusindskiftet, hvor der både er kommet uinspirerede remakes af The Texas Chainsaw Massacre og The Hills Have Eyes, men også originale nye film som Tucker and Dale Vs. Evil og Bone Tomahawk.
-
Pletter på skjorteærmet: Hængende plotlinjer og lukning i Mindhunter
FEATURE. Beslutningen om stoppe Mindhunter efter blot to sæsoner har affødt skuffelse og vrede blandt seriens fans – særligt rettet mod David Fincher, der angiveligt efterlader seerne midt i en fortælling uden en slutning. Men forholder det sig virkeligt sådan? Søren Bastholm fremhæver elementer, der bidrager til en vis lukning af serien, ikke mindst pletterne på Holden Fords skjorteærme i slutningen af sæson 2’s sidste afsnit.
-
Polsk filmkunst: Fra den tidlige efterkrigstid frem til begyndelsen af det enogtyvende århundrede
FEATURE. Ib Johansen har skrevet noget så sjældent som en dansksproget bog om polsk filmkunst. Vi bringer en kondenseret artikel om emnet med nedslag i udvalgte polske filminstruktørers arbejde fra efterkrigstiden og frem til vor samtid.
-
”Who’s playing the banjo here?”: Om Deliverance, The Texas Chainsaw Massacre, indavl og kannibaler på 70’ernes amerikanske bøhland
FEATURE. I sin artikelserie om landskabet i horrorfilmen tager Peter Raagaard igen læserne med ud på landet. I den første af to artikler om “The Backwoods” går turen til 1970’ernes USA, hvor morderiske, indavlede hillbillies ventede på at gøre byboers ferietur til et mareridt. Det var i hvert fald, hvad man kunne tro efter at have set film som Deliverance, The Texas Chainsaw Massacre og The Hills Have Eyes.