Tag: Anatomi

  • Onkel Tom

    Onkel Tom

    Henrik Højer

    ET BILLEDES ANATOMI. Han ser ond ud, den kære Samuel L. Jackson. Ja, han ligner sågar en bister version af Harriet Beecher Stowes klassiske Onkel Tom-figur. Brugen af den faste skuespiller, Samuel L. Jackson, de mere eller mindre eksplicitte intertekstuelle referencer og den heftige ironi er alle klare Tarantinoske signaturer. Django Unchained (2012), skriver Henrik Højer, er således en sand Tarantino-film, hvor der leges med kulturhistoriske figurer og arketyper, og Jacksons karakter er langt fra de traditionelle repræsentationer af afroamerikanere i film.

  • Forbryderisk fascinerende: Spor og vildspor i anslaget til Forbrydelsen III

    Forbryderisk fascinerende: Spor og vildspor i anslaget til Forbrydelsen III

    Andreas Halskov

    EN SCENES ANATOMI. Et anslag slår stilen, stemningen og selve fortællingen an. Nogle anslag etablerer de overordnede rammer for værket, mens andre er bevidst enigmatiske og uudgrundelige. Et sådan gådefuldt anslag finder vi i åbningen til Forbrydelsen III (DR, 2012), en åbning som indeholder både ledetråde og vildledninger. Andreas Halskov ser nærmere på dette gådefulde og ‘forbryderisk fascinerende’ anslag.

  • Tre frontalangreb på fællesskabet i The Deer Hunter

    Tre frontalangreb på fællesskabet i The Deer Hunter

    Jesper Haarup Borchmann

    EN SCENES ANATOMI. The Deer Hunter, Michael Ciminos populære og omdiskuterede Oscar-vinder fra 1978, omhandler Vietnamkrigen, men er andet og mere end en krigsfilm. Med udgangspunkt i to af filmens ofte underbetonede scener viser Jesper Haarup Borchmann, at The Deer Hunter omhandler fællesskab, men ikke i nogen entydig og uproblematisk forstand. Kritikken og behovet for (national) selvransagelse lurer under overfladen, og gennem en nærmere analyse af ledemotiver, kamerabevægelser og beskæringer åbenbares en mere kompleks og nuancerig film.

  • En beskidt Revolution

    En beskidt Revolution

    Henrik Højer

    ET BILLEDES ANATOMI. Hugh Hudson er ikke blandt de mest kendte britiske instruktører, og den oprindelige udgave af Revolution (1983), Hudsons tredje film, blev sablet ned af anmelderne. Nu er filmen imidlertid blevet genudgivet i en interessant – og forkortet! – director’s cut-version. Med udgangspunkt i en indstilling fra denne ’nye’ Revolution fortæller Henrik Højer om Hudson og hans glemte perler.

  • Blue Velvet og det nysgerrige øre

    Blue Velvet og det nysgerrige øre

    Andreas Halskov

    EN SCENES ANATOMI. Blue Velvet (1986), den nu velkendte small-town-film af billedskaberen David Lynch, kendes primært for sin skræmmende fascinerende billedverden. Filmen handler dog i lige så høj grad om at høre – om tilfældigt atoverhøre diverse samtaler og fragmenterede informationer og om bevidst at aflytte private menneskers intime samtaler. Filmen er et studie udi dét Elisabeth Weis kalder ecouteurism, en lyttelyst der fungerer som et centralt tema i Lynchs film og som på fascinerende vis afspejler sig i instruktørens eget arbejde med lyd og vidensfald. Med udblik mod andre film, såsom The Conversation (1974), Naboer (2005) og Red Road (2006), ser Andreas Halskov nærmere på dette tema, som det udspiller sig i én af filmens væsentligste scener.

  • Følelser i dagslys

    Følelser i dagslys

    Dorte Schmidt Granild

    ET BILLEDES ANATOMI. Nogle dramaer trives bedst i mørke, mens andre intensiveres af at foregå i fuldt dagslys. Et billedes anatomi handler denne gang om en indstilling fra Nils Malmros’ Kærestesorger (2009).

  • Once upon a time in Nazi-occupied France

    Once upon a time in Nazi-occupied France

    Lynge Stegger Gemzøe

    EN SCENES ANATOMI. En scenes anatomi burde i dette nummer hedde ”En samtales anatomi”. For det er Tarantinos sans for samtalescener, Lynge Agger Gemzøe kaster sig over med udgangspunkt i den seneste Inglourious Basterds (2009). Så mens vi venter på Tarantinos meddigtning på Django-figuren, kan vi her boltre os i hans hilsen til en anden moderne western, Once Upon a Time in the West.

  • Ansigtets kraft

    Ansigtets kraft

    Jens Amdi Nielsen Avatar

    ET BILLEDES ANATOMI. Ingmar Bergmans Sommeren med Monika (1953) er måske ikke et af instruktørens hovedværker, men den indeholder en friskhed og poesi, som man ikke forbinder med hans oftest eksistentielt tunge film. Jens Amdi Nielsen fæstner sig ved et berømt, uudgrundeligt og dragende kamerablik mod slutningen af filmen.

  • Point of view i The Fighter

    Point of view i The Fighter

    Jakob Isak Nielsen

    EN SCENES ANATOMI. Mark Wahlberg og Christian Bale spiller halvbrødrene Micky Ward og Dicky Eklund i The Fighter (2010, instr. David O. Russell), der udadtil ligner en velfortalt men ligetil boksefilm baseret på den hårdtslående Micky Wards karriere. En besynderlig scene i indledningen af filmen giver imidlertid et mere nuanceret indtryk af filmens sammensætning og selvforståelse.

  • Born on the Fourth of July og det amerikanske “Vietnamblik”

    Born on the Fourth of July og det amerikanske “Vietnamblik”

    Andreas Halskov

    ET BILLEDES ANATOMI. Biopic’en er en Oscar-genre par excellence, men Tom Cruises fremstilling af Vietnamveteranen Ron Kovics skæbne i Born on the Fourth of July er mest overbevisende, når den er mindst højlydt og højdramatisk. Med udsyn til Vietnamfilmens talrige repræsentationsformer fremhæver Andreas Halskov et betydningsladet blik i slutningen af filmen.

  • Sunnyside Up

    Sunnyside Up

    Jakob Isak Nielsen

    EN SCENES ANATOMI. Det er en udbredt opfattelse, at den tidlige tonefilm var ensbetydende med statiske kameraopsætninger. Dialogen var den nye stjerne og lydisolerende foranstaltninger gjorde det vanskeligt at orkestrere kamerakørsler. Der er flere grunde til at trodse den udlægning, heriblandt åbningsindstillingen til Sunnyside Up (1929), der er en nøjsomt koreograferet krankørsel optaget med synkron lyd.

  • En vaskemaskinedør ind til filmen

    En vaskemaskinedør ind til filmen

    Jens Amdi Nielsen Avatar

    ET BILLEDES ANATOMI. Jens Amdi Nielsen gransker et enkelte billede af en vaskemaskinedør i Steven Spielbergs Duellen. I indstillingen bliver filmens omfangsrige biljagt sat i relief, da hovedpersonens maskulinitet drages i tvivl ved brug af en række kompositoriske raffinementer.