Tag: Anatomi
-
De nye guder
ET BILLEDES ANATOMI. Vi fortsætter forskræppet for 16:9s kommende bogudgivelse i denne udgave af Et billedes anatomi. Her tager Henrik Højer afsæt i en serie, der godt nok ikke indgår i bogen, men som ikke desto mindre tematiserer den medieudvikling som Streaming for viderekomne omhandler. I Starz’ psykedeliske fantasyserie American Gods (2017-) står kampen nemlig mellem de gammelkendte guder og, blandt mange andre, Lucille Ball fra I Love Lucy (1951-1957), der her repræsenterer de nye guder og den tv-fortid, som serier a la American Gods står på skuldrene af.
-
Den dobbelte darling: Bong Joon-hos The Host
ET BILLEDES ANATOMI. Bong Joon-hos tredje film, The Host (2006), blev en kæmpe salgssucces i sit hjemland og solgte godt 13 millioner biografbilletter til en befolkning på 48 millioner. I denne billedanatomi giver Mathias Bonde Korsgaard et bud på hvorfor filmen lykkedes med at blive både en publikumsmagnet og en kritikerdarling.
-
Monsterets forlængede arm – Lyd og stilhed som fortælleredskaber i A Quiet Place
EN SCENES ANATOMI. Hvordan former man stilhed med lyd og kan den i sig selv fungere som antagonist? I denne udgave af En scenes anatomi dykker vi helt ned i filmlyden i gyser-thrilleren A Quiet Place for at undersøge, hvordan lydsiden med konventionelle og radikale greb fungerer som et helt afgørende fortælleredskab.
-
Slørede sandheder: Om åbningsindstillingen i Sauls søn
ET BILLEDES ANATOMI. Den første indstilling i László Nemes’ Oscar-vindende debutfilm Sauls søn (2015) er, med sin slørede billedkvalitet, mildt sagt desorienterende. I denne billedeanatomi stiller Jakob Langkjær skarpt på indstillingens kamerastil og udforsker, hvordan den gemmer på en krads kritik af den traditionelle stil i historiske film.
-
Den falske happy end i Eternal Sunshine of the Spotless Mind
EN SCENES ANATOMI. Eternal Sunshine of the Spotless Mind (2004) er blevet kaldt den mest emblematiske post-klassiske film nogensinde. I denne sceneanatomi udforsker Mathias Bonde Korsgaard hvad der ligger i dette med særligt øje for filmens kringlede narration. Især slutindstillingen tages op til revurdering idet den i virkeligheden er det stik modsatte af den happy end den ved første øjekast forekommer at være.
-
Sharp Objects: Det dystre dukkehus
ET BILLEDES ANATOMI. I Sharp Objects gotiske dukkehjem er det ikke patriarkatets men moderens jerngreb, som hovedpersonen flygter fra. Et dystert dukkehus spiller meget passende en afgørende rolle i HBO’s miniserie (2018), hvor djævlen, som altid, ligger gemt i detaljen.
-
The Sense of an Ending: En kardinalscene i Halt and Catch Fire
EN SCENES ANATOMI. Tricia Brock har skabt en af de mest rørende og kunstnerisk interessante scener i nyere amerikansk tv-historie. Scenen er taget fra den ofte oversete, men kritikerroste tv-serie Halt and Catch Fire (AMC, 2014-2017). I denne artikel går Andreas Halskov dybere ned i denne kardinalscene. Spoiler Alert.
-
Spring ikke introen over: The Jinx’ titelsekvens
EN SCENES ANATOMI. Hvor tit trykker du på “SPRING INTRO OVER”, når du streamer? Dorte Granild prøver i denne uges sceneanatomi af titelsekvensen til The Jinx at vise, hvorfor du IKKE skal gøre det. Artiklen udspringer af arbejdet med en længere artikel om true crime-genren til den kommende 16:9-bog Streaming for viderekomne.
-
Leths stilistiske (im)perfektion: 66 scener fra Amerika
ET BILLEDES ANATOMI. Jørgen Leth nåede for nylig sit største publikum nogensinde idet en berømt scene med Andy Warhol fra Leths 66 scener fra Amerika blev brugt i Burger Kings reklame i Super Bowls halftime-show. I denne billedanatomi ser Mathias Bonde Korsgaard nærmere på netop 66 scener fra Amerika og især en kamerabevægelse der slet ikke burde være der.
-
Sort jul: Om farverne i Tim Burtons klassiker The Nightmare Before Christmas
ET BILLEDES ANATOMI. Tim Burton og Henry Selicks moderne klassiker The Nightmare Before Christmas fra 1993 indeholder en række karakteristiske Burton-elementer, ikke mindst den ekspressive brug af farver. Bedst som du troede, at julen var overstået, viser Henrik Højer med næsten mareridts-agtig timing, hvordan Burton og Selick lægger farver til fortællingen om outsideren, der så gerne vil passe ind, men som må sande, at det er svært at være julemand i sort/hvid.
-
“All kind of manner of crazy monsters” – om dårlige special effects
ET BILLEDES ANATOMI. Special effects kan være en stor del af det særligt storslåede ved biografoplevelsen. Men det findes også mange eksempler på at special effects slår fejl og bliver ufrivilligt grinagtige. Netop dette forhold gør Family Guy grin med i seriens Star Wars-parodi i en joke, der spiller spidsfindigt på en inversion af forholdet mellem det animerede og det fotografiske.
-
Er Lars von Trier egentlig morsom?
ET BILLEDES ANATOMI. Lars von Trier kører i en grim autocamper, når han skal på filmfestival, angiveligt fordi han er bange for at flyve. Det kan også ses som en slags sindbillede på hans æstetiske overbevisninger, for som kunstner insisterer han ofte på en grim og upoleret æstetik. Men hvad mon der ville ske, hvis han gjorde som brudeparret i Melancholia (2011) – og kørte limousine i stedet?