Artikler af
FEATURE. Canadiske Guy Maddin indtager med sine film en skæv rolle i filmhistorien, og i blandingen af en intensiveret klippestil og en ekspressiv chiaroscuro-æstetik, som vi kender fra 1920’ernes Tyskland, forener hans film fortid og samtid. Kenneth McNeil ser nærmere på Maddins film, heriblandt The Saddest Music in the World, Brand Upon the Brain! og My Winnipeg, og beskæftiger sig særligt med disses forhold til 1920’ernes film.
BOGANMELDELSE. Wes Anderson er en instruktør, der deler vandene. Af nogle anses han for at være blandt tidens største og mest stilsikre amerikanske auteurs; andre ligefrem hader ham og hans pertentlige, påfaldende stil. Filmkritikeren Matt Zoller Seitz tilhører unægtelig den første gruppe, og i den aktuelle bog The Wes Anderson Collection tegner han et indsigtsfuldt og visuelt portræt af førnævnte filmskaber. Kenneth McNeil anmelder Seitz’ lidt indforståede coffee table book, der om ikke andet (ganske som Andersons film) kan nydes for sine flotte billeder.
FEATURE. Independentfilm – eller bare indies – har i flere år været seriøse kandidater til de eftertragtede Oscarstatuetter. I år er det Benh Zeitlins Beast of The Southern Wild, der er nomineret i fire kategorier. Kenneth McNeil beskriver og nuancerer tendensen med afsæt i vinderfilm som No Country for Old Men, American Beauty og The Hurt Locker.
FILMANMELDELSE. Med debutfilmen Martha Marcy May Marlene blev regissøren Sean Durkin i 2011 udråbt til bedste instruktør ved den prestigiøse Sundance filmfestival. Bag titlens pudsige men fængende alliteration gemmer sig en lille perle af en film, som gennem en finurlig brug af flashbacks, krydsklipning, tidsforlængelser og poetisk afdramatisering lægger sig i slipstrømmen af tidens øvrige independentfilm. Kenneth McNeil anmelder denne, Durkins debutfilm, som nærmest demonstrativt illustrerer filmfortællingens kardinalprincip: “Show it, don’t tell it.”