Andreas Halskov

Andreas Halskov (f. 1981). Cand.mag i filmvidenskab og engelsk, ekstern lektor ved Aarhus Universitet, lektor i engelsk og mediefag ved Egaa Gymnasium og fast kurator og filmformidler for Cinemateket og Øst for Paradis. Har undervist, holdt foredrag og udgivet artikler i diverse film- og medierelaterede sammenhænge (bl.a. i tidsskrifter som EKKO, AngloFiles, Critical Studies in Television, Soundvenue og Kosmorama samt dagblade som Politiken, JP og Information). Har desuden bidraget med kapitler til bøgerne Essays on the American West in the Films of David Lynch (McFarland & Co., 2022), Global TV Horror (Wales University Press, 2021), Levende billeder (Systime, 2020), TV-analyse (Systime, 2018), MedierNu – Massemedier og meningsdannelse (Systime, 2011) og Et fejlæstetisk univers (2011), foruden at have medforfattet og -redigeret bøgerne Fjernsyn for viderekomne (Turbine, 2011), Guldfeber (Turbine, 2013), Helt til grin (VIA Film & Transmedia, 2017) og Streaming for viderekomne (VIA FIlm & Transmedia, 2020). Herudover har han skrevet opslaget om “blockbuster” i Medie- og kommunikationsleksikon (Samfundslitteratur, 2021) og skrevet bøgerne Paradoksets kunst – om David Lynch og hans film (Turbine, 2014), TV Peaks: Twin Peaks and Modern Television Drama (Syddansk Universitetsforlag, 2015), Død over Hollywood – eksistentielle spor i New Hollywoodfilmen (Antipyrine, 2016), VAMPYR (L&R, s.m. Henrik Rytter), Remakes, sequels og serialisering (Samfundslitteratur, 2019) og Beyond Television: TV Production in the Multiplatform Era (Syddansk Universitetsforlag, 2021). Halskov har også fungeret som ekspert i diverse medier (fx DR2, P1, P4 Radio 24/7 og Tv2 News), foruden at være fast filmekspert ved Tv2’s Go’morgen Danmark, tilbagevendende Oscar-ekspert for Berlingske, medarrangør af Aarhus Series og medvært i radioprogrammet Stream & Chill (Radio4).

Artikler af

Andreas Halskov

Filmen som mellemmand: Anmeldelse af Terror og film

Andreas Halskov

16. juni 2010

BOGANMELDELSE. Som pædagogisk indgang til emnet terrorisme fungerer Terror og film upåklageligt, men bogens titel er meget misvisende, idet udgivelsen stort set intet har med film at gøre. Bogen (mis)bruger film som mediator til at fortælle noget om et aktuelt fænomen, men filmene i bogen bidrager kun pletvist til en større forståelse af terrorfænomenet.
Cracking the Code: Elia Kazan og antydningens kunst

Andreas Halskov

16. april 2010

EN SCENES ANATOMI. Instruktøren Elia Kazan har på snedig vis omgået den strikse produktionskode i sit mesterværk, On the Waterfront (1954), der har Marlon Brando i den altoverskyggende hovedrolle. Hvordan det kommer til udtryk, kan man læse i Andreas Halskovs analyse af Kazans klassiker, der udmærker sig ved at antyde – snarere end faktisk at sige eller eksplicitere visse forhold.
Den lille forskel

Andreas Halskov

16. februar 2010

FEATURE. Doughnuts, vindblæsere, cykler, ølflasker og sorte fugle er genstande, der har forskellige betydningsmuligheder på film. I denne feature om den lille forskel kaster Andreas Halskov et kærligt og kritisk blik på genstandens relationelle og excessive funktioner. Det handler kort og godt om Det uendeligt store i det uendeligt små.
Det uendeligt store i det uendeligt små

Andreas Halskov

16. februar 2010

DVD-ANMELDELSE. Nils Malmros’ samlede produktion (minus en) er udkommet på dvd. Andreas Halskov benytter lejligheden til at nedbryde en række udprægede fordomme om ouevret og argumenterer ligeledes for, at Malmros vier særlig opmærksomhed til den nærmest undseelige detalje.
Sammenbruddets æstetik

Andreas Halskov

16. november 2009

ET BILLEDES ANATOMI. Fejlen er i den moderne film blevet et æstetisk potentiale. Andreas Halskov kigger nærmere på et påfaldende eksempel i dogmefilmen julien donkey-boy (1991), skrevet og instrueret af det amerikanske ”problembarn” Harmony Korine.
Mange bølger små

Andreas Halskov

16. juni 2009

BOGANMELDELSE. 1960’erne bød på meget nyt, politisk såvel som kulturelt. Også filmhistorisk var 60’erne en periode med brud og nyskabelser, ikke bare i Europa, men i det meste af verden. Den engelske historiker og kritiker Geoffrey Nowell-Smith har sat sig for at introducere de film og filmskabere, der gjorde en forskel, i sit aktuelle værk, Making Waves, og Andreas Halskov anmelder hans bog.
På sporet af (u)sandheden

Andreas Halskov

16. juni 2009

ET BILLEDES ANATOMI. Billedet er ikke længere et bevis, men nu blot endnu en påstand. Vores iboende tiltro til mediet, de ’levende billeder og den ’levende lyd’, rummer et potentiale for manipulation og vildledning. Men også for en drilsk leg med billedets og lydens anslåede sandhedsværdig. Én indstilling fra Abbas Kiarostamis Nema-ye Nazdik (1990) er en legende refleksion over netop dette tema.
Lad musikken tale

Andreas Halskov

16. april 2009

FEATURE. Siden slutningen af 1960erne har spillefilmen i stigende grad taget populærmusikken til sig. Populærmusikken har ikke blot andre funktioner end den klassiske underlægningsmusik, men appellerer også til en anden form for engagement. Andreas Kakiou Halskov kortlægger populærmusikkens særlige bidrag til filmens æstetik og oplevelsesregister.
The Sound of Silence

Andreas Halskov

16. november 2008

FEATURE. Paradoksalt er det lydfilmens gennembrud, der gør stilhed til en betydningsrig æstetisk ressource. Netop her bliver stilhed en strategi frem for et grundvilkår. Andreas Kakiou Halskovs artikel handler om denne tilsigtede stilhed. I sin afsøgning af de implikationer og funktioner, der knytter sig til virkemidlet, kommer han vidt omkring – fra avantgardister som Stan Brakhage over Once Upon a Time in the West (1968) til Buffy, the Vampire Slayer (2001) og Bang Bang Orangutang (2006).
You ain’t heard nothin’ yet!

Andreas Halskov

16. september 2008

FEATURE. Det er blevet en filmhistoriografisk kliché, at overgangsfasen fra stumfilm til tonefilm var et udviklingsmæssigt tilbagskridt. Netop tonefilmens tidlige år er imidlertid én uhyre interesssant epoke. I disse år skal filmen finde sig påny, og det afstedkommer stilistiske nyskabelser på både billed- og lydsiden. Andreas Kakiou Halskov skriver om epokens slående lydlige tiltag, der i visse tilfælde er så integrerede og gennemførte, at filmene selv fra et nutidigt standpunkt fremstår moderne.
Stor ståhej for ingenting

Andreas Halskov

16. november 2007

FEATURE. Den klassiske filmdialog er hovedsagligt et dramaturgisk virkemiddel, som etablerer, optrapper og forløser dramaet. I modsætning hertil ser vi i kølvandet på 1960’ernes og 1970’ernes nye bølger en række nyere amerikanske film, der på forskellig vis iscenesætter den ”meningsløse” dialog. Her benyttes dialogen med henblik på at suspendere handlingen snarere end at drive den frem, hvilket fordrer en æstetisk oplevelse i klar kontrast til den klassiske films ”stramme” plots og drevne fortællinger. Andreas Halskov ser nærmere på brugen af dialog hos bl.a. Jarmusch, Lee og Tarantino.
Uhørt!

Andreas Halskov

16. juni 2007

FEATURE. I den klassiske film fremhæves talen på bekostning af al anden lyd – idealet er ’støjfri zone’. Indenfor nyere film opleves imidlertid en stigende tendens til at genintroducere lydlige forstyrrelser som en del af filmfortællingen. Her er støjen ikke et uønsket teknisk biprodukt, men et tilsigtet fortælleteknisk virkemiddel. Andreas Halskov lytter til støjen hos Cassavetes, Altman m.fl.