Søgeresultater for: “DAVID LYNCH”
-
”A Bitter-Sweet Symphony”
EN SCENES ANATOMI. I 1985 instruerede John Hughes ungdomsfilmen The Breakfast Club, der skulle blive en art generationshymne for alle os, der var unge i midtfirserne. I denne udgave af En scenes anatomi kigger Andreas Halskov nærmer på filmens ’dansescene’, der måske mere end nogen anden kondenserer filmens væsentligste indhold, og illustrerer John Hughes’ unikke evne til at ramme en generation lige på kornet.
-
Anarkister og cyanidpiller – om Harold and Maude
DVD-ANMELDELSE. Måske er Harold and Maude (1971) hippieagtig og tidstypisk i dens antiborgerlige fortælling, dens humanistiske budskaber og dens dyrkelse af ”den frie udskejelse”. Men ifølge Andreas Halskov er filmen også en lille og ofte glemt perle i en række af fine Hal Ashby-produktioner.
-
Leder: De levende billeders magi
FAST INDSLAG. Siden sin fødsel i slutningen af 1800-tallet har filmen været en kilde til fascination, og dens fascinationskraft har haft mange ansigter: virkelighedsgengivelsen, fortællekunsten og det spektakulære visuelle skue. Med Hollywoods globale dominans og den samtidige kommercialisering og konglomoratisering af filmindustrien er der dog risiko for en ensretning af det filmiske udtryk. Og hvad med os som tilskuere? Er vi også blevet bange for det alternative, det skæve og det uventede?
-
There’s No Place Like Oz
FEATURE. Siden den første fortælling om troldmanden fra Oz, der blev skrevet af L. Frank Baum i 1900, i filmmediets absolutte barndom, har Oz-universet og -franchiset vokset sig stort og næsten allestedsnærværende. Seneste skud på stammen er Sam Raimis prequel Oz the Great and Powerful (2013), og denne behandles af Andreas Halskov i sammenhæng med hele Oz-franchiset.
-
Da Oscar blev indie(wood)
FEATURE. Independentfilm – eller bare indies – har i flere år været seriøse kandidater til de eftertragtede Oscarstatuetter. I år er det Benh Zeitlins Beast of The Southern Wild, der er nomineret i fire kategorier. Kenneth McNeil beskriver og nuancerer tendensen med afsæt i vinderfilm som No Country for Old Men, American Beauty og The Hurt Locker.
-
Thrillerens kunst: Forbrydelsen I-III
FEATURE. Gunhild Agger samler trådene og diskuterer ikke bare TV-serien, men hele det fænomen, som Forbrydelsen efterhånden er blevet. Det gør hun bl.a. med udgangspunkt i den udenlandske modtagelse af Forbrydelsen og gennem en beskrivelse af den kombination af genre og stil, som englænderne og amerikanerne har døbt ’Nordic Noir’.
-
Leder: Tilbage til fortiden
LEDER. Det britiske filmmagasin, Sight & Sound, har for nylig bestemt, at Alfred Hitchcocks gådefulde Vertigo (1958) er verdens bedste film. Det er svært at være helt uenig med de internationale filmkritikere, der siden 1952 har sammensat en top 10-liste over mesterlige milepæle. Men der er ingen overraskelser på den konservative kritikerliste, som igen ignorerer nye skud og grene på det filmhistoriske stamtræ.
-
Paralyseret af fortiden
FILMANMELDELSE. Med debutfilmen Martha Marcy May Marlene blev regissøren Sean Durkin i 2011 udråbt til bedste instruktør ved den prestigiøse Sundance filmfestival. Bag titlens pudsige men fængende alliteration gemmer sig en lille perle af en film, som gennem en finurlig brug af flashbacks, krydsklipning, tidsforlængelser og poetisk afdramatisering lægger sig i slipstrømmen af tidens øvrige independentfilm. Kenneth McNeil anmelder denne, Durkins debutfilm, som nærmest demonstrativt illustrerer filmfortællingens kardinalprincip: “Show it, don’t tell it.”
-
Stadier på terrorismens vej
FEATURE. Måske graver dokumentaristen Andres Veiel sig i sin første spillefilm Wer wenn nicht wir lidt tættere på terrorismens mystiske, sorte boks end storfilmen Baader-Meinhof-Komplekset. Ved at gå lidt længere tilbage i den tyske efterkrigshistorie får han anskueliggjort stadierne på terrorismens dystre vej. Mikael Busch kigger nærmere de to film.
-
Vi er ligesom rotter
DVD-ANMELDELSE. Alain Resnais står uden tvivl bag vægtigere værker end Min Onkel fra Amerika, men ikke desto mindre demonstrer han i filmen, at det er muligt at være intellektuel, klart forståelig og elemenært underholdende på én gang.
-
Leder: Det’ TV
LEDER. Vi byder velkommen til årets første udgave af 16:9. Som vanligt er februarnummeret viet et overordnet tema, og denne gang har vi kastet os over det, der i kølvandet på bl.a. The Sopranos, The Wire, Dexter og Mad Men er blevet kaldt den amerikanske tv-series tredje guldalder.
-
Rejsen ind i mørket
FEATURE. Vi kan ikke eje vores eget lys, hvis vi ikke tør eje vores mørke. Annette Wernblad, som har skrevet bogen The Passion of Martin Scorsese: A Critical Study of the Films, tror passioneret på, at Martin Scorseses film kan hjælpe os til at blive større og bedre og mere hele mennesker.