Kategori: Et billedes anatomi
-
The Killers
ET BILLEDES ANATOMI. Denne gang er billedet, der udstilles, hentet i Robert Siodmaks noir-klassiker fra 1946, The Killers. Som det ofte er tilfældet i fyrrenes kriminalfilm er menneskeligt begær i centrum, og det fremgår med al ønskelig tydelighed af det valgte snapshot. Henrik Højer udlægger og perspektiverer.
-
I nattens hede
ET BILLEDES ANATOMI. Sidney Poitier var helt ekstraordinært med i to af de film, der var nomineret til en Oscar for bedste film i 1967. Norman Jewisons In the Heat of the Night vandt den duel og lægger billede til dette nummers anatomi. Her viser Henrik Højer, hvordan en enkelt indstilling kan læses som en metafor for filmens vigtigste ambition.
-
Den anden slæde i Citizen Kane
ET BILLEDES ANATOMI. Orson Welles’ klassiker Citizen Kane fra 1941 har gennem tiden været genstand for et utal af analyser. Men en lille detalje, der potentielt kunne have stor betydning for filmens sluttematik, har en tendens til at blive overset. Dette råder Jakob Isak Nielsen nu bod på og belyser i denne udgave af Et billedes anatomi tilstedeværelsen af ‘den anden slæde’.
-
Lost in Translation
ET BILLEDES ANATOMI. Film handler i forbavsende grad om menneskelige skikkelser, men de handler også om rum – eller rettere artikuleret rum. Det artikulerede rum kan have en selvstændig fascinationskraft, men det kan også tale til os om de menneskelige skikkelser, som det huser. Jens Amdi Nielsen beskriver relationen mellem rum og karakter i et udvalgt stillbillede fra Lost in Translation.
-
Rock’n’roll og reduktion
ET BILLEDES ANATOMI. Et temanummer om firserfilm er næppe fuldkommen uden et ord om – eller et billede fra – Tony Scotts Top Gun (1986). Johannes Schønau har udvalgt et stillbillede, som både af- og bekræfter kritiske røster om filmens reaktionære kønspolitik. Filmen er dog snarere kejtet end kvindefjendsk. En flyverfilm for drengerøve.
-
Malicks natur
ET BILLEDES ANATOMI. Terrence Malick er, måske, på vej med en film om Che Guevara. Mens vi venter, er der al mulig grund til at dvæle lidt ved hans tidligere film, fire i alt, der alle udnytter filmsprogets lyriske kvaliteter intensivt. Det gælder også hans debutfilm Badlands fra 1973, der lægger billede til dette nummers udgave af Et billedes anatomi.
-
Overblikkets afmagt
ET BILLEDES ANATOMI. Vi sidder trygt og godt foran skærmen her i vesten. I andre dele af verden er udsigten som bekendt en anden. Selv et enkelt billede kan udtrykke den fremmende og triste virkelighed. Og give os et blik for, at de dæmoniserede selvmordsterrorister i Mellemøsten måske ikke er så forskellige fra os selv. Dorte Schmidt Granild har set på et still fra Vestbredden.
-
Nærmere, Gud, til dig
ET BILLEDES ANATOMI. Per Kirkebys kapitelbilleder til Breaking the Waves fascinerer stadig. Pia Strandbygaard Frandsen har set nærmere på et af disse i lyset af den romantiske malerkunsts landskabstradition.
-
Vivre sa vie
ET BILLEDES ANATOMI. Den dansk-franske skuespillerinde Anna Karina var op gennem 1960’erne Jean-Luc Godards personlige muse og filmiske femme fatale. Kirstine Dollerup har set nærmere på Anna Karinas sødmefulde ansigt og spejlende skæbne i Godards Vivre sa Vie (1962).
-
Goodfellas
ET BILLEDES ANATOMI. Selvom det måske ikke er det, han vil blive husket for, når boet efter Martin Scorsese skal gøres op, så er oscarvinderen faktisk en ganske morsom mand. Men humoren står aldrig alene og lige under overfladen lurer galskaben. Henrik Højer har fundet et eksempel fra Goodfellas fra 1990, hvor Joe Pesci giver den som morsom galning.
-
All the President’s Men
ET BILLEDES ANATOMI. Det er sjældent, at en enkeltindstilling rummer en hel films stil og tematik. Men det ses i et enestående øjeblik fra den politiske thriller, All the President’s Men (1976), som Jan Oxholm har fundet frem fra klassikerskuffen.
-
Electra Glide In Blue
ET BILLEDES ANATOMI. Et billedes anatomi er et nyt indslag i 16:9. Vi har i tre år præsenteret læserne for betragtninger og reflektioner over udvalgte scener i det faste indslag En scenes anatomi. Fremover hæver vi detaljeringsgraden et nøk. Henrik Højer skriver i dette nummer for første gang om en udvalgt frame – denne gang fra filmen Electra Glide In Blue.