Kategori: Et billedes anatomi
-
Troskab gennem udeladelse i serieadaptationen af The Last of Us
ET BILLEDES ANATOMI. I anledning af premieren på anden sæson af HBOs serieadaptation af computerspillet The Last of Us ser Mathias Bonde Korsgaard tilbage på et undseligt øjeblik i en scene fra første sæsons sidste afsnit – som udgør en selvrefleksiv påmindelse til seeren om at vellykkede adaptationer ikke kun består i hvad der bevares men også hvad der udelades.
-
Hvad er ’the sunken place’? Om hypnosescenen i Get Out
ET BILLEDES ANATOMI. I denne sceneanatomi stiller Mathias Bonde Korsgaard skarpt på den nyklassiske horrorfilm Get Out med afsæt i filmens mest ikoniske visuelle metafor: ’the sunken place’. I tidligere læsninger af filmen er ’the sunken place’ blevet tolket på et væld af forskellige måder, men flere af disse analyser overser en ellers oplagt metafilmisk vinkel: at ’the sunken place’ ikke blot tematiserer racisme på et generelt plan men peger på selve filmmediets og horrorgenrens iboende racisme.
-
AIr Head: Om AI, varm luft og uniqueness
ET BILLEDES ANATOMI. AI er en gamechanger – uanset om det handler om fakes eller forsøg på at skabe seriøse filmværker. Dorte Schmidt Granild har kastet et anatomisk orienteret blik på et lille samarbejdsprojekt mellem Open.AI’s Sora og produktionsselskabet Shy Kids. For hvad kan teknologien, og hvad kan den (stadig) ikke…?
-
På den gyldne gren: Litterære indflydelser i Apocalypse Now
ET BILLEDES ANATOMI. Francis Ford Coppolas filmklassiker Apocalypse Now er baseret på Joseph Conrads roman Heart of Darkness, men hen mod slutningen vises to andre bogtitler kort. Kan en undersøgelse af referencen til disse to værker være med til at give os en bedre forståelse af filmen, samtidig med, at disse værker kaster nyt lys på nogle dunkle punkter i filmens slutning?
-
Stormagtens henfaldstid
ET BILLEDES ANATOMI. Atombombens æra danner rammen om to film fra i år, hvor fortidens store opfindelser ændrer historiens gang, mens filmenes hovedkarakterer ser på konsekvenserne med tomme blikke. Oppenheimer og Asteroid City kan ses som nuanceringer af det amerikanske heltebillede i en tid, hvor USA’s status som stormagt er til forhandling.
-
Fanget under verdens tag: The Gold-laden Sheep and the Sacred Mountain
ET BILLEDES ANATOMI. Himalaya på film er ikke kun spektakulær bjergbestigning, Dalai Lama, episke billeder af Roger Deakins eller scores af John William. Jeppe Laugesen undersøger i sin sceneanatomi indiske Ridham Janves The Gold-Laden Sheep and the Sacred Mountain, der åbner for en helt anden historie om det mytiske sted.
-
Død over fallos: Gyserfilmens feministiske nybrud
ET BILLEDES ANATOMI. I årtier har gysergenren været gennemsyret af et patriarkalsk verdenssyn, hvor især teenagegyseren har brugt sine forskellige monstrøse skikkelser til at udøve en magt over det kvindelige køn – men denne tidsalder er snart forbi. Som Søren Søberg Poulsen undersøger i denne billedanatomi, er der nemlig sket en markant tematisk ændring i genren – hvilket især kan ses i fallossymbolets udvikling.
-
Gyldne dråber: Om den symbolske brug af alkohol på film
ET BILLEDES ANATOMI. Det er ikke et særsyn at se karakterer drikke alkohol på film. I denne billedanatomi stiller Mathias Bonde Korsgaard skarpt på nogle filmhistorisk prominente eksempler fra toneangivende instruktører hvor karaktererne drikker enten fransk hvidvin eller øl. Og eksemplerne viser at det absolut ikke er ligegyldigt eller tilfældigt præcis hvilke gyldne dråber filmenes karakterer foretrækker.
-
De nye guder
ET BILLEDES ANATOMI. Vi fortsætter forskræppet for 16:9s kommende bogudgivelse i denne udgave af Et billedes anatomi. Her tager Henrik Højer afsæt i en serie, der godt nok ikke indgår i bogen, men som ikke desto mindre tematiserer den medieudvikling som Streaming for viderekomne omhandler. I Starz’ psykedeliske fantasyserie American Gods (2017-) står kampen nemlig mellem de gammelkendte guder og, blandt mange andre, Lucille Ball fra I Love Lucy (1951-1957), der her repræsenterer de nye guder og den tv-fortid, som serier a la American Gods står på skuldrene af.
-
Den dobbelte darling: Bong Joon-hos The Host
ET BILLEDES ANATOMI. Bong Joon-hos tredje film, The Host (2006), blev en kæmpe salgssucces i sit hjemland og solgte godt 13 millioner biografbilletter til en befolkning på 48 millioner. I denne billedanatomi giver Mathias Bonde Korsgaard et bud på hvorfor filmen lykkedes med at blive både en publikumsmagnet og en kritikerdarling.
-
Slørede sandheder: Om åbningsindstillingen i Sauls søn
ET BILLEDES ANATOMI. Den første indstilling i László Nemes’ Oscar-vindende debutfilm Sauls søn (2015) er, med sin slørede billedkvalitet, mildt sagt desorienterende. I denne billedeanatomi stiller Jakob Langkjær skarpt på indstillingens kamerastil og udforsker, hvordan den gemmer på en krads kritik af den traditionelle stil i historiske film.
-
Sharp Objects: Det dystre dukkehus
ET BILLEDES ANATOMI. I Sharp Objects gotiske dukkehjem er det ikke patriarkatets men moderens jerngreb, som hovedpersonen flygter fra. Et dystert dukkehus spiller meget passende en afgørende rolle i HBO’s miniserie (2018), hvor djævlen, som altid, ligger gemt i detaljen.