Leder: Øjne i natten

Det er blevet tid til sommertid, og dagene blev længere i mere end én forstand under dette års veloverståede NatFilm Festival, hvor de første spæde lyse aftener dog for nogle af os blev fortrængt af biografmørket. For første gang foregik festivalen i både København, Århus, Kolding og Odense samtidig, og selv om der var flere af filmperlerne, der stadig kun kunne opleves øst for Storebælt, gav den samlede festival alligevel en bedre fornemmelse af filmentusiastisk ligestilling. Som altid var festivalen en mulighed for at se filmproduktioner fra dele af verden, danske biografgængere ellers sjældent stifter bekendtskab med på det store lærred, og der var også mulighed for at opleve de obligatoriske snigpremierer på længe ventede film som Peter Schønau Fogs Kunsten at græde i kor, Danny Boyles sci-fi drama Sunshine og Zack Snyders glinsende Frank Miller filmatisering 300. Men programmet repræsenterede også i højere grad end tidligere år den stadigt voksende pulje af eksperimentel filmkunst, der i den grad ønsker at udfordre konventionerne om filmens tilblivelsesproces og formsprog. I den blødere ende af den eksperimenterende NatFilmskala kunne man bl.a. opleve det sydkoreanske brag af en monsterfilm The Host, Rolf de Heers australske aboriginalfortælling Ten Canoes, der løb med årets publikumspris, og Darren Aronofskys The Fountain, der er anmeldt i dette nummer af 16:9. For de mere garvede natgængere var der rig mulighed for at udfordre den indre celluloidjunkie yderligere. Under overskriften Borderline viste festivalen en lang række grænsesøgende film i krydsfeltet mellem drøm og virkelighed, heriblandt den vanvittige japanske Funky Forrest, der efter sigende skulle være det rene, fantastiske nonsens, og ville man ud over grænsen kunne programoverskriften Full Frontal byde på pornografisk filmkunst for alle tænkelige seksuelle orienteringer.

Endelig var der naturligvis masser af guf for kultfilmelskerne, ikke mindst i rækken af nyrestaurerede italienske B-film, som Quentin himself har kurateret, og som bl.a. indeholder Mario Bava klassikere som Planet of the Vampires, Dr. Goldfoot and the girl bombs samt Tarantinos proklamerede ynglingsfilm Fernando Di Leos Hit Men. De nyrestaurerede B-film er blevet samlet under overskriften Italian Kings of the B’s, og visningerne på NatFilm Festivalen løftede forventningens glæde imod Tarantino og Robert Rodriguez’ nyeste spoof Grindhouse, der rammer de danske biografer til juni. Desværre får vi i første omgang kun glæde af Tarantinos halvdel Death Proof, og det må ærgre enhver forsvoren filmfan, at det europæiske publikum ikke får lov at opleve Death Proof i sammenhæng med Rodriguez’ anden halvdel Planet Terror. I den amerikanske version er de to film bundet sammen til en two-for-one dobbeltfilm med en række fake filmtrailers i midten for at nærme sig den autentiske Grindhouse biografoplevelse fra 50’erne, 60’erne og 70’erne, hvor slidte low-budget film med al den sex, horror og kung fu, du kunne ønske dig, blev vist i gamle forfaldne biografer. Tarantino og Rodriguez har ridset deres nye film så hårdt i lakken, at begge film indeholder ”missing reel” skilte, slørede scener, skrammer og hoppende billeder, og Rodriguez har bl.a. udtalt, at: ”The scratches make it look really creepy, like you’re watching something you’re not supposed to. Anything could happen at any moment”.