Tag: Forår 2020

  • De nye guder

    De nye guder

    Henrik Højer

    ET BILLEDES ANATOMI. Vi fortsætter forskræppet for 16:9s kommende bogudgivelse i denne udgave af Et billedes anatomi. Her tager Henrik Højer afsæt i en serie, der godt nok ikke indgår i bogen, men som ikke desto mindre tematiserer den medieudvikling som Streaming for viderekomne omhandler. I Starz’ psykedeliske fantasyserie American Gods (2017-) står kampen nemlig mellem de gammelkendte guder og, blandt mange andre, Lucille Ball fra I Love Lucy (1951-1957), der her repræsenterer de nye guder og den tv-fortid, som serier a la American Gods står på skuldrene af.

  • Tilbage til fremtiden: Antologiseriens genkomst i streamingens guldalder

    Tilbage til fremtiden: Antologiseriens genkomst i streamingens guldalder

    Jakob Langkjær

    FEATURE. Vi fejrer, at 16:9’s fjerde bogudgivelse er på vej i trykken ved at bringe et kapitel fra bogen, der bærer titlen Streaming for viderekomne (igen i et samarbejde med VIA Film and Transmedia). Bogen analyserer forskellige facetter af det stadig mere uoverskuelige streaminglandskab, der tegner sig pt., og i Jakob Langkjærs kapitel, der bringes her, er det antologiserien som fænomen, der underkastes nærmere analyse. God fornøjelse.

  • Groteske guder og menneskelige monstre: en ny realisme i The Boys og Joker?

    Groteske guder og menneskelige monstre: en ny realisme i The Boys og Joker?

    Morten Jacobsen

    FEATURE. Hvad sker der for superheltegenren post-Endgame? I sit essay ser Morten Jacobsen nærmere på TV-serien The Boys og Todd Philips Joker og på det skift, der tilsyneladende er sket med mytologien i denne, den mest mytologiske af alle moderne filmgenrer. Volden er mere eksplicit og temaerne psykologisk tungere, men er der tale om reelle nybrud, eller er genren bare fulgt med tiden?

  • Parasite er som mange film på én gang

    Parasite er som mange film på én gang

    Mathias Bonde Korsgaard

    FILMANMELDELSE. Parasite er for længst udråbt til den bedste film fra 2019 af en samlet kritikerskare. Derfor er det noget af en udfordring at skrive endnu en – tilmed tidsforskudt – anmeldelse. Mathias Bonde Korsgaard har ikke desto mindre gjort forsøget og betragter her filmen fra flere indfaldsvinkler: som Guldpalme-vinder, som sydkoreansk film, som en film af Bong Joon-ho, og ikke mindst som en suspensedrevet film.