Tag: Forår 2020

  • Pigen i den gule sweater: Om en beklædningsgenstands narrative formål i Utøya 22. juli

    Pigen i den gule sweater: Om en beklædningsgenstands narrative formål i Utøya 22. juli

    Søren Rørdam Bastholm

    FEATURE. Hvordan kan man som filmskaber skildre tragedier som Utøya-massakren? I Utøya 22. juli (2018) har instruktøren Erik Poppe et ganske radikalt bud idet filmen, tilsyneladende, foregår i en ubrudt kamerabevægelse. I denne feature viser Søren Rørdam Bastholm dog, at det stilistisk radikale i Utøya 22. juli suppleres af en meget klassisk dramaturgi, hvori en gul sweater spiller en afgørende rolle.

  • Når ondskaben lurer i plovfurerne: 60’erne og 70’ernes bølge af britisk folk horror

    Når ondskaben lurer i plovfurerne: 60’erne og 70’ernes bølge af britisk folk horror

    Peter Raagaard

    FEATURE. Dette er den første af en række artikler, som undersøger landskabets betydning i gyserfilmen. Landskabet har haft stor betydning for flere subgenrer inden for gyset. I denne artikel ser Peter Raagaard nærmere på den første bølge af såkaldt “folk horror” og mere konkret, hvilken rolle det afsidesliggende, landlige England spiller i film som Eye of The Devil, The Blood on Satan’s Claw og The Wicker Man

  • Når samfundets strukturer kollapser, står menneskets godhed tilbage: Om tre håbefulde krisefilm

    Når samfundets strukturer kollapser, står menneskets godhed tilbage: Om tre håbefulde krisefilm

    FEATURE. I filmhistorien skorter det ikke på dystopiske forestillinger om, hvad der sker med menneskeheden, når store kriser rammer, og samfundets strukturer slår revner. Men hvad hvis det slet ikke endte sådan? I dette essay undersøger Niels Bonde Jensen tre film, The Hole, Life, and Nothing More og PlayTime, der anderledes fremsætter forskellige håbefulde blikke på menneskelighed i krisesituationer.

  • Werner Herzog går ikke i små sko – han spiser dem

    Werner Herzog går ikke i små sko – han spiser dem

    Kristoffer Hegnsvad

    FEATURE. Tyske Werner Herzog er en af de mest kontroversielle filminstruktører, der lever i dag. Både hans fiktions- og dokumentarfilm har siden 1970’erne rykket grænserne for filmediet, men også Herzogs persona er uløseligt forbundet med det grænsesøgende. Med udgangspunkt i sin bog Werner Herzog – ekstatisk sandhed og andre ubrugelige erobringer (2017), tegner Kristoffer Hegnsvad et portræt af Herzog som filmskaber, oprørsk sjæl, performance-kunstner og som inkarneret fortaler for, at ethvert voksent menneske af og til burde spise en sko.

  • Den udelte himmel over Berlin

    Den udelte himmel over Berlin

    Mikael Busch

    SERIEANMELDELSE. I sommeren 1974 sluses Stasi-agenten Lars Weber fra Østberlin ind i Vestberlin. Som Romeo-agent skal han – ved snuhed og snarrådighed – skaffe vigtige oplysninger fra kvindelige ”målpersoner”. Han er god til sit job. Mikael Busch skriver om tv-serien Brændpunkt Berlin, som kan ses via DR’s hjemmeside.

  • Gyldne dråber: Om den symbolske brug af alkohol på film

    Gyldne dråber: Om den symbolske brug af alkohol på film

    Mathias Bonde Korsgaard

    ET BILLEDES ANATOMI. Det er ikke et særsyn at se karakterer drikke alkohol på film. I denne billedanatomi stiller Mathias Bonde Korsgaard skarpt på nogle filmhistorisk prominente eksempler fra toneangivende instruktører hvor karaktererne drikker enten fransk hvidvin eller øl. Og eksemplerne viser at det absolut ikke er ligegyldigt eller tilfældigt præcis hvilke gyldne dråber filmenes karakterer foretrækker.

  • ”I have come here to chew bubblegum and kick ass…”

    ”I have come here to chew bubblegum and kick ass…”

    Peter Raagaard

    FEATURE. One-lineren fra John Carpenters kultactionfilm They Live er blevet ikonisk blandt fans af 80’er action- og science fictionfilm. Filmen var ment som en satire over Reagan-tidens USA, men den også blevet misbrugt som antisemitisk propaganda. Hvad er det, som giver hadegrupper denne mulighed for identifikation med filmen?

  • 16:9 Podcast: Streaming for viderekomne

    16:9 Podcast: Streaming for viderekomne

    Redaktionen Avatar

    PODCAST. Tv-landskabet har forandret sig markant i streamingens tidsalder – det der ofte kaldes the multiplatform era. Dette fænomen behandles i antologien Streaming for viderekomne (2020), der følger op på 16:9-bogen Fjernsyn for viderekomne (2011) og samtidig udvider interessefeltet til ikke blot at dække nyere amerikanske tv-serier, men serier fra flere forskellige nationer og industrier. I denne podcast taler tre af redaktørerne bag Streaming for viderekomne, Henrik Højer, Jakob Isak Nielsen og Andreas Halskov, om bogens indhold og de fænomener, som der ikke blev plads til i bogen.

  • Ny tv-seriebog fra 16:9: Streaming for viderekomne

    Ny tv-seriebog fra 16:9: Streaming for viderekomne

    Redaktionen Avatar

    PRESSEMEDDELELSE. I antologien Streaming for viderekomne undersøger tidsskriftet 16:9 og VIA Film & Transmedia streaminglandskabet anno 2020. Bogen indeholder bidrag fra en lang række film- og tv-eksperter som eksempelvis Vilde Schanke Sundet, Amanda D. Lotz, Andreas Halskov, Christian Monggaard og Jakob Isak Nielsen og behandler en række af tidens mest interessante tendenser og værker.

  • “Our future is in the city”: Storbyens udfordringer i David Simons tv-serier

    “Our future is in the city”: Storbyens udfordringer i David Simons tv-serier

    Mikkel Jensen

    FEATURE. David Simon har været idémand bag alle sine serier og ført dem igennem fra start til slut. The Wires kanoniske status er uomtvistelig, men har også skygget for nogle tværgående træk i Simons serier. Èt af de træk er det genkommende fokus på amerikanske storbyer og de udfordringer, som de hver især står over for. Mikkel Jensen fører os igennem Simons serier med det for øje.

  • En film uden kajakker? Et lokationsstudie af grønlandsfilmen Nuummioq. Del 2: Produktionen

    En film uden kajakker? Et lokationsstudie af grønlandsfilmen Nuummioq. Del 2: Produktionen

    FEATURE. Grønland er meget mere end høje fjelde og dybe fjorde. I anden feature af to arbejder Anders Grønlund og Emilie Dybdal videre med grønlandsfilmen Nuummioq og træder denne gang bag kameraet. Ved hjælp af en såkaldt skrivebordsanalyse undersøger de filmens produktionsmæssige omstændigheder og giver et indblik i den grønlandske filmhistorie, en turbulent proces og et unikt produktionsmiljø, hvor ressourcerne er små, men ambitionerne enorme.

  • En film uden kajakker? Et lokationsstudie af grønlandsfilmen Nuummioq. Del 1: Filmen

    En film uden kajakker? Et lokationsstudie af grønlandsfilmen Nuummioq. Del 1: Filmen

    FEATURE. Indlandsis, høje fjelde og nordlys – klichéerne regner ned over Grønland. Med Nuummioq (2009) fik landet sin første egenproduktion, og intentionen var klar: Filmen skulle modarbejde stereotyperne og vise det ‘sande’ Grønland. I nærværende feature – den første af to – stiller Anders Grønlund og Emilie Dybdal skarpt på den ambitiøse film og undersøger, hvordan den leverer et nuanceret billede af Grønland.