Tag: Anatomi
-
Troskab gennem udeladelse i serieadaptationen af The Last of Us
ET BILLEDES ANATOMI. I anledning af premieren på anden sæson af HBOs serieadaptation af computerspillet The Last of Us ser Mathias Bonde Korsgaard tilbage på et undseligt øjeblik i en scene fra første sæsons sidste afsnit – som udgør en selvrefleksiv påmindelse til seeren om at vellykkede adaptationer ikke kun består i hvad der bevares men også hvad der udelades.
-
Opkast på film: Triangle of Sadness, kroppen og det abjekte
EN SCENES ANATOMI. Hvordan passer en 15-minutters opkastscene ind i en Palme d’Or-vindende kontekst? Ruben Östlunds Triangle of Sadness er et ærkeeksempel på en opkastscene, der udfordrer grænser for væmmelse og humor. Jonathan Torp Henschel undersøger med udgangspunkt i analysen af filmens cinematografi og affektive påvirkning af tilskueren, hvilken funktion opkastscener egentlig spiller i filmmediet.
-
Hvad er ’the sunken place’? Om hypnosescenen i Get Out
ET BILLEDES ANATOMI. I denne sceneanatomi stiller Mathias Bonde Korsgaard skarpt på den nyklassiske horrorfilm Get Out med afsæt i filmens mest ikoniske visuelle metafor: ’the sunken place’. I tidligere læsninger af filmen er ’the sunken place’ blevet tolket på et væld af forskellige måder, men flere af disse analyser overser en ellers oplagt metafilmisk vinkel: at ’the sunken place’ ikke blot tematiserer racisme på et generelt plan men peger på selve filmmediets og horrorgenrens iboende racisme.
-
AIr Head: Om AI, varm luft og uniqueness
ET BILLEDES ANATOMI. AI er en gamechanger – uanset om det handler om fakes eller forsøg på at skabe seriøse filmværker. Dorte Schmidt Granild har kastet et anatomisk orienteret blik på et lille samarbejdsprojekt mellem Open.AI’s Sora og produktionsselskabet Shy Kids. For hvad kan teknologien, og hvad kan den (stadig) ikke…?
-
Slutt på Gubbeveldet: Om NRK’s anarkistiske Makta
EN SCENES ANATOMI. Nordisk public service-fiktion lever stadig. Og måske i særlig grad den norske? Dorte Granild går tæt på kvindemagt, anarki, blikke og fuckfingre i NRK’s Makta, der vandt prisen for bedste serie ved CANNESERIES 2024.
-
På den gyldne gren: Litterære indflydelser i Apocalypse Now
ET BILLEDES ANATOMI. Francis Ford Coppolas filmklassiker Apocalypse Now er baseret på Joseph Conrads roman Heart of Darkness, men hen mod slutningen vises to andre bogtitler kort. Kan en undersøgelse af referencen til disse to værker være med til at give os en bedre forståelse af filmen, samtidig med, at disse værker kaster nyt lys på nogle dunkle punkter i filmens slutning?
-
Stormagtens henfaldstid
ET BILLEDES ANATOMI. Atombombens æra danner rammen om to film fra i år, hvor fortidens store opfindelser ændrer historiens gang, mens filmenes hovedkarakterer ser på konsekvenserne med tomme blikke. Oppenheimer og Asteroid City kan ses som nuanceringer af det amerikanske heltebillede i en tid, hvor USA’s status som stormagt er til forhandling.
-
Petit format – stort drama: Når det korte bevæger
EN SCENES ANATOMI. Kvalitet over kvantitet – kortfilmsformatet lever ofte i skyggen af den traditionelle spillefilm, men samtidig har kortfilmen en masse unikke kvaliteter som kun kan opstå på grund af selve formatet. Læs med når Dorte Schmidt Granild med kirurgisk præcision stiller skarpt på genrens særtræk via en analyse af kortfilmen Papa? i denne anatomi.
-
Fanget under verdens tag: The Gold-laden Sheep and the Sacred Mountain
ET BILLEDES ANATOMI. Himalaya på film er ikke kun spektakulær bjergbestigning, Dalai Lama, episke billeder af Roger Deakins eller scores af John William. Jeppe Laugesen undersøger i sin sceneanatomi indiske Ridham Janves The Gold-Laden Sheep and the Sacred Mountain, der åbner for en helt anden historie om det mytiske sted.
-
Død over fallos: Gyserfilmens feministiske nybrud
ET BILLEDES ANATOMI. I årtier har gysergenren været gennemsyret af et patriarkalsk verdenssyn, hvor især teenagegyseren har brugt sine forskellige monstrøse skikkelser til at udøve en magt over det kvindelige køn – men denne tidsalder er snart forbi. Som Søren Søberg Poulsen undersøger i denne billedanatomi, er der nemlig sket en markant tematisk ændring i genren – hvilket især kan ses i fallossymbolets udvikling.
-
Wien på vrangen: Om The Third Man og virkelighedens medgørlighed
EN SCENES ANATOMI. The Third Man har affødt et meget konkret eftermæle i form af diverse turistattraktioner hvor man kan genopleve filmens ikoniske kulisser, og noget kunne derfor tyde på at filmen primært er et historisk drama i en genkendelig by. Værket er dog i lige så høj grad en forvrængning af Wien, og er i denne artikel afsæt for Alexander Kjems Christensens undersøgelse af filmkameraets påvirkning af vores verdensopfattelse.
-
Gyldne dråber: Om den symbolske brug af alkohol på film
ET BILLEDES ANATOMI. Det er ikke et særsyn at se karakterer drikke alkohol på film. I denne billedanatomi stiller Mathias Bonde Korsgaard skarpt på nogle filmhistorisk prominente eksempler fra toneangivende instruktører hvor karaktererne drikker enten fransk hvidvin eller øl. Og eksemplerne viser at det absolut ikke er ligegyldigt eller tilfældigt præcis hvilke gyldne dråber filmenes karakterer foretrækker.