Niels Kristian Bonde Jensen

Artikler af
ET BILLEDES ANATOMI. Atombombens æra danner rammen om to film fra i år, hvor fortidens store opfindelser ændrer historiens gang, mens filmenes hovedkarakterer ser på konsekvenserne med tomme blikke. Oppenheimer og Asteroid City kan ses som nuanceringer af det amerikanske heltebillede i en tid, hvor USA’s status som stormagt er til forhandling.
FEATURE. To af dansk films største nulevende instruktører er tilbage med to serier, der på forskellig vis undersøger danskhedens kollektive underbevidsthed gennem nationale ikoner og satirisk selvbevidsthed. Riget: Exodus og Copenhagen Cowboy er interessante bidrag til udviklingen af dansk billedkultur og tiltrængte alternative udfoldelser af den serielle form i streamingens tidsalder.
FILMANMELDELSE. Ruben Östlund går trigonomisk til værks i sin nye film, der både kommer omkring kærlighedstrekanter, behovspyramider og klassesamfundets og narrativets tredeling. Niels Kristian Bonde Jensen anmelder Triangle of Sadness, der, instruktørens nylige kritik af dansk film taget i betragtning, er særdeles konventionel i sin konstruktion, men stadig skarp i sin satire.
FEATURE. I den franske instruktør Guillaume Bracs film udforskes feriens anormale, spontane og risikofyldte reflektionsrum med udgangspunkt i humoristiske og sanselige fortællinger om menneskelige handlinger og deres konsekvenser. Igennem filmene bruges ferien blandt andet som billede på en kompleks industri, som et mikrokosmos over menneskets sociale liv og som del af den moderne præstationskultur.
FEATURE. Den svenske instruktør Roy Anderssons filmiske univers er unikt og straks genkendeligt i sin dommedagslignende tragikomik, men i denne artikel undersøges, med ugangspunkt i Anderssons “Living Trilogy”, forbindelsen til foregangsmænd inden for den visuelle filmkomik, samt hvordan de blege skikkelser, der optræder i filmene fungerer som satiriske legemliggørelser af moderne tilstande.
FEATURE. I filmhistorien skorter det ikke på dystopiske forestillinger om, hvad der sker med menneskeheden, når store kriser rammer, og samfundets strukturer slår revner. Men hvad hvis det slet ikke endte sådan? I dette essay undersøger Niels Bonde Jensen tre film, The Hole, Life, and Nothing More og PlayTime, der anderledes fremsætter forskellige håbefulde blikke på menneskelighed i krisesituationer.