Andreas Halskov

Andreas Halskov

Artikler af

  • An Affair to Remember: Oscar og den biografiske film

    An Affair to Remember: Oscar og den biografiske film

    Andreas Halskov

    FEATURE. Fra Alfred E. Greens Disraeli, der var nomineret i 1930, til Steven Spielbergs Lincoln, der er en af favoritterne i 2013 sammen med Ben Afflecks Argo, har Oscaruddelingen og biopic-genren været tæt forbundne. Andreas Halskov fortæller her historien om en af Oscar-historiens længste romancer.

  • Forbryderisk fascinerende: Spor og vildspor i anslaget til Forbrydelsen III

    Forbryderisk fascinerende: Spor og vildspor i anslaget til Forbrydelsen III

    Andreas Halskov

    EN SCENES ANATOMI. Et anslag slår stilen, stemningen og selve fortællingen an. Nogle anslag etablerer de overordnede rammer for værket, mens andre er bevidst enigmatiske og uudgrundelige. Et sådan gådefuldt anslag finder vi i åbningen til Forbrydelsen III (DR, 2012), en åbning som indeholder både ledetråde og vildledninger. Andreas Halskov ser nærmere på dette gådefulde og ‘forbryderisk fascinerende’ anslag.

  • Der findes ingen filmhistorie

    Der findes ingen filmhistorie

    Andreas Halskov

    DVD-ANMELDELSE. Der findes ingen filmhistorie. Eller rettere: Der findes ikke én filmhistorie, ikke ét stort og endegyldigt værk, som sammenfatter filmens historiske udvikling. Nej, alene tanken om, at filmen udvikler sig over tid, frem for blot at forandre sig, er i sig selv en fortælling. Disse spørgsmål ligger implicit i Mark Cousins’ levende filmhistorie The Story of Film (2011), en 15 timers dokumentarfilm, som havde premiere på MoMA i foråret 2012. Denne film tages da under kærlig behandling af Andreas Halskov, som i denne sammenhæng adresserer de ovennævnte spørgsmål og statements. Der findes måske ikke én filmhistorie, men hvordan og hvor vellykket er Cousins’ egen fortælling?

  • Blue Velvet og det nysgerrige øre

    Blue Velvet og det nysgerrige øre

    Andreas Halskov

    EN SCENES ANATOMI. Blue Velvet (1986), den nu velkendte small-town-film af billedskaberen David Lynch, kendes primært for sin skræmmende fascinerende billedverden. Filmen handler dog i lige så høj grad om at høre – om tilfældigt atoverhøre diverse samtaler og fragmenterede informationer og om bevidst at aflytte private menneskers intime samtaler. Filmen er et studie udi dét Elisabeth Weis kalder ecouteurism, en lyttelyst der fungerer som et centralt tema i Lynchs film og som på fascinerende vis afspejler sig i instruktørens eget arbejde med lyd og vidensfald. Med udblik mod andre film, såsom The Conversation (1974), Naboer (2005) og Red Road (2006), ser Andreas Halskov nærmere på dette tema, som det udspiller sig i én af filmens væsentligste scener.

  • Lynch og ‘det bifrontiske’

    Lynch og ‘det bifrontiske’

    Andreas Halskov

    FEATURE. David Lynch og hans film er ofte blevet behandlet i diverse akademiske sammenhænge, men hvor hans film traditionelt forstås som en art legende, postmoderne puslespil (puzzle films), der skal bemestres og færdiggøres, da er det pointen i denne artikel, at Lynchs film ikke kan, endsige skal, udtømmes. På et tidspunkt hvor Lynch øjensynligt er ved at lægge filmen og filmindustrien bag sig, vender Andreas Halskov tilbage til hans værker, navnlig Eraserhead (1977), Twin Peaks (1990-1991), Lost Highway (1997) og Mulholland Dr. (2001), i et forsøg på at revidere vores forståelse af instruktøren og hans såkaldt ”bifrontiske” stil.

  • The Biography of Great Men: The Political Biopic in America

    The Biography of Great Men: The Political Biopic in America

    Andreas Halskov

    FEATURE. In many countries – including Denmark – the political biopic is at best a rarity. American cinema, however, is ripe with political biopics. How come? Andreas Halskov looks at key examples and traces the subgenre’s representational strategies.

  • Born on the Fourth of July og det amerikanske “Vietnamblik”

    Born on the Fourth of July og det amerikanske “Vietnamblik”

    Andreas Halskov

    ET BILLEDES ANATOMI. Biopic’en er en Oscar-genre par excellence, men Tom Cruises fremstilling af Vietnamveteranen Ron Kovics skæbne i Born on the Fourth of July er mest overbevisende, når den er mindst højlydt og højdramatisk. Med udsyn til Vietnamfilmens talrige repræsentationsformer fremhæver Andreas Halskov et betydningsladet blik i slutningen af filmen.

  • Cowboys don’t have buddies

    Cowboys don’t have buddies

    Andreas Halskov

    FILMANMELDELSE. Man kunne let forfalde til at beskrive Coen-brødrenes film som tidstypiske, postmoderne pasticher, der ironisk spoofer og leger med gamle genreskemaer. Således også med den veloplagte True Grit (2010). Andreas Halskov anmelder filmen i lyset af brødrenes hidtidige produktioner.

  • It’s All in the Title: Den moderne titelsekvens

    It’s All in the Title: Den moderne titelsekvens

    Andreas Halskov

    FEATURE. Et af de første og mest iøjnefaldende elementer ved moderne amerikanske tv-serier ligger i deres titelsekvenser. Titelsekvensen, som traditionelt set rammesætter seriens handling ved kort og præcist at introducere skuespillere, miljø og karakterer, har forandret sig mærkbart over de seneste 30 år, og er i dag noget ganske andet. Den moderne titelsekvens, påpeger Andreas Halskov, er blevet en selvstændig æstetisk figur, som ofte opererer med stoflighed, symbolik og stemning i langt højere grad end konkret rammesætning.

  • Mean Beats: Scorsese og det moderne rock score

    Mean Beats: Scorsese og det moderne rock score

    Andreas Halskov

    EN SCENES ANATOMI. Scorsese har ikke blot en karakteristisk tematik, et sæt af karakteristiske, tilbagevendende skuespillere og en karakteristisk fortællestil – men også, ifølge Andreas Halskov, en helt karakteristisk anvendelse af lyd og musik. Med udgangspunkt i en scene fra Mean Streets (1973) gives her et indblik i Scorseses ikonografiske lydunivers og brug af populærmusikalske referencer.

  • Quid pro quo: Om tværmedialitet og krydspromovering

    Quid pro quo: Om tværmedialitet og krydspromovering

    Andreas Halskov

    FEATURE. Nettet har skabt nye og interessante muligheder for tværmedialitet og krydspromovering, og skønt der er tale om relativt nye ord, påviser Andreas Halskov i sin artikel, at der langt fra er tale om nye fænomener og processer; Siden Hollywoods fødsel har man forsøgt at sammentænke forskellige medieplatforme og produkter.

  • “Hvis du blev noget ved musikken…”

    “Hvis du blev noget ved musikken…”

    Andreas Halskov

    FAST INDSLAG. I denne udgave af ‘Et billedes anatomi’ ser Andreas Halskov nærmere på de hedenske, bøjede hoveder i Niels Arden Oplevs for mange ukendte rock-dokumentar Headbang i hovedlandet (1997)