Søgeresultater for: “DAVID LYNCH”
-
Blue Velvet og det nysgerrige øre
EN SCENES ANATOMI. Blue Velvet (1986), den nu velkendte small-town-film af billedskaberen David Lynch, kendes primært for sin skræmmende fascinerende billedverden. Filmen handler dog i lige så høj grad om at høre – om tilfældigt atoverhøre diverse samtaler og fragmenterede informationer og om bevidst at aflytte private menneskers intime samtaler. Filmen er et studie udi dét Elisabeth Weis kalder ecouteurism, en lyttelyst der fungerer som et centralt tema i Lynchs film og som på fascinerende vis afspejler sig i instruktørens eget arbejde med lyd og vidensfald. Med udblik mod andre film, såsom The Conversation (1974), Naboer (2005) og Red Road (2006), ser Andreas Halskov nærmere på dette tema, som det udspiller sig i én af filmens væsentligste scener.
-
En kvinde under indflydelse
FEATURE. Med INLAND EMPIRE vender David Lynch efter flere års pause tilbage det store lærred med sin mest eksperimenterende film siden spillefilmsdebuten Eraserhead. Thure Munkholm anmelder.
-
Filmfortryllelse mellem fornuft og følelser
FEATURE. “Mærkelig” og “uhyggelig” er ord, der ofte bruges til at beskrive den amerikanske instruktør David Lynchs film. Med sit karakteristiske filmiske udtryk skaber Lynch værker, der er svære at (be)gribe. Karen Grøndahl ser på, hvordan Mulholland Drive (2001) udfordrer sin tilskuer.
-
Schlaf: Heimatfilm, hotelhorror og højreekstremisme
FEATURE. Schlaf er en film, som især internationalt gik lidt under radaren. Måske fordi den fik premiere under corona-pandemien. Det er ærgerligt, for det er en original, kompleks og stærkt politisk film om lurende historiske traumer, der kan sammenlignes med både Jordan Peeles Get Out og Michael Hanekes Det hvide bånd. Peter Raagaard råder bod på det her ved at se nærmere på de intertekstuelle referencer, som filmen er fyldt med.
-
The Present Is the Past Is the Present: Sonic Repetition and Temporal Distortion in Enys Men
VIDEO ESSAY. Steven Sehman, in his video essay on Enys Men (2022), examines the effect of filmmaker Mark Jenkin’s highly repetitive soundtrack on the film’s sense of time. Linear temporality relies on a cause-and-effect syntax: this will lead to that. But what happens when extreme repetition subverts such causality? Does time continue to move forward? Does it stand still? Or does it move into the past?
-
Porten til Riget er lukket
FEATURE. Med Riget Exodus afslutter von Trier langt om længe den trilogi han påbegyndte helt tilbage i 90’erne. Lige dele legesygt og rodet er det et værk der først og fremmest er kendetegnet ved sin refleksivitet – von Trier kigger på én og samme tid bagud mod sit eget kunstneriske virke, udad mod de filmiske inspirationskilder og dermed måske endda også fremad mod sit eget filmiske eftermæle. Spørgsmålet bliver så om Exodus er et nyt nationalklenodie eller varm luft.
-
Stiltrekanten: Om kunsten at lirke film op med stil
FEATURE. Med sin stiltrekant tilbyder Henrik Uth Jensen et analytisk redskab til at navigere mellem den realistiske, den formalistiske og den klassiske filmstil. Nedslag i bl.a. Lars von Triers film og klassikeren Citizen Kane illustrerer, hvordan fokus på stilen kan lirke en film op.
-
Gyldne dråber: Om den symbolske brug af alkohol på film
ET BILLEDES ANATOMI. Det er ikke et særsyn at se karakterer drikke alkohol på film. I denne billedanatomi stiller Mathias Bonde Korsgaard skarpt på nogle filmhistorisk prominente eksempler fra toneangivende instruktører hvor karaktererne drikker enten fransk hvidvin eller øl. Og eksemplerne viser at det absolut ikke er ligegyldigt eller tilfældigt præcis hvilke gyldne dråber filmenes karakterer foretrækker.
-
“So-Bad-It’s-Good”: The Room and the Paradoxical Appeal of Bad Films
IN ENGLISH. What makes some bad films “so-bad-they’re-good”? In our latest article, Marc Hye-Knudsen and Mathias Clasen shed light on the paradoxical appeal of bad films by bringing contemporary humor research and cognitive film theory to bear on Tommy Wiseau’s cult classic The Room, often heralded as “the best worst movie ever made.”
-
Tænk på Fincher – Mindhunters titelsekvens
FEATURE. Den 16. august får 2. sæson af Mindhunter premiere. I den anledning rettes blikket her mod seriens titelsekvens og særligt dens brug af semi-subliminale indstillinger. Disse har ifølge Søren Rørdam Bastholm det dobbelte sigte at henlede opmærksomheden på seriens auteur, David Fincher, og at få Netflixbrugerne til at undlade at benytte sig af streamingtjenestens “skip intro” funktion.
-
“It all begins with the story”: An Interview with Tim Hunter
INTERVIEW. Tim Hunter is an esteemed film and TV director who began his career as a writer of independent movies, before going on to become one of the most famous episode directors in American television. 16:9 met him in Los Angeles for a talk about his career, about the film and television industries, about his predilection for stories and film history and about the changes in the mediascape. Fittingly, the interview is lengthy, inclusive and anecdotal, forming a sort of double feature that tells the small story of one director and writer in Hollywood and a larger story of Hollywood itself and the changes in the industry.
-
Fra myte mod mainstream: Pandoras æske i Kiss Me Deadly, Repo Man og Pulp Fiction
FEATURE. En dødbringende æske, et eksplosivt bagagerum og en mappe værd at dræbe for: Myten om Pandoras æske går igen som motiv i tre filmklassikere: Robert Aldrich’ film noir Kiss Me Deadly, Alex Cox’ kultfilm Repo Man og Quentin Tarantinos megahit Pulp Fiction. De tre film kan ses i forlængelse af hinanden, som en kæde af indbyrdes inspiration. 16:9-redaktionen ønsker alle en god sommerferie og vender tilbage i august.