Kategori: Feature
-
Sandheden er derude: Om rumskibets dramaturgiske, æstetiske og tematiske funktion i The X-Files
FEATURE. Der svirrer i disse dage rygter om endnu en genoplivning af den ikoniske 90’er-serie The X-Files, hvorfor det synes nærliggende at dykke ned præcis hvor kultseriens fascinationskraft, der potentielt kan komme til at strække sig over fire årtier, ligger. Læs med, når Alexander Kjems Christensen – med udgangspunkt i seriens rumskibsikonografi – gør netop det.
-
Jeg er ikke en robot, men … et posthumant perspektiv på Oscarvinderen I’m not a Robot
FEATURE. ‘Select all images with traffic lights’… Alle kender CAPTCHA – Completely Automated Public Turing-test to tell Computers and Humans Apart – som en lille sten i skoen i den digitale hverdag. Den hollandske I’m not a Robot tager udgangspunkt i netop den, men med fatal konsekvens. Johannes Fibiger undersøger årets Oscarvindende kortfilm.
-
Dracula på tysk: En komparativ analyse af vampyren i de tre Nosferatu-film
FEATURE. Den blodtørstige Grev Orlok har hjemsøgt filmhistorien i mere end 100 år fra F.W. Murnaus ekspressionistiske mesterværk over vesttyske Werner Herzogs genfortolkning til Robert Eggers’ nyligt udgivne Hollywood-remake. David Madsen forbinder via en komparativ analyse de tre film over tid og sted.
-
Schlaf: Heimatfilm, hotelhorror og højreekstremisme
FEATURE. Schlaf er en film, som især internationalt gik lidt under radaren. Måske fordi den fik premiere under corona-pandemien. Det er ærgerligt, for det er en original, kompleks og stærkt politisk film om lurende historiske traumer, der kan sammenlignes med både Jordan Peeles Get Out og Michael Hanekes Det hvide bånd. Peter Raagaard råder bod på det her ved at se nærmere på de intertekstuelle referencer, som filmen er fyldt med.
-
At se Eisenstein igennem Greenaways øjne
Peter Greenaways film, Eisenstein in Guanojuato, er mere end en biopic om Sergei Eisenstein. Filmen indlejrer i sin form refleksioner over selve Eisensteins praksis og teori. Men er arven for tung? Det reflekterer Jeppe Kühn Laugesen over.
-
Hollywoke: Har drømmefabrikken solgt sin sjæl?
FEATURE. Sorte havfruer, fatsvage mandlige sekretærer og CGI-genererede dværge. Anne Juul Møller undersøger og funderer over wokeness i Hollywood, hvor Oscar-akademiets fire nye inklusionsstandarder blev en realitet i 2024. Men strukturtiltaget har været længe undervejs, og allerede i 2016 undergik Ghostbusters-franchisenet kønsskifte. I 2025 venter Disneys nye, knap så hvide live action-version af Snehvide, der muligvis tipper balancen mellem ‘ok woke’ og ‘too much woke’.
-
Jeanne Dielman: Verdens bedste film
FEATURE. I 2022 blev Chantal Akermans film Jeanne Dielman, 23, quai du commerce, 1080 Bruxelles, til manges overraskelse, udråbt som verdens bedste film af det britiske filmmagasin Sight and Sound, som hvert tiende år opgør en liste over verdens 100 bedste film, baseret på en afstemning blandt filmkritikere verden over. Den overraskende og omdiskuterede kåring inspirerede den danske dokumentarist og forfatter Sebastian Cordes til at skrive en bog om filmen, som pludselig blev kanon, og som han selv har et nært forhold til. 16:9 Filmtidskrift bringer her et uddrag af bogen, som udkommer i januar 2025 og får titlen Verdens bedste film.
-
Bernstein backstage: Maestro set i et performativt perspektiv
FEATURE. Maestro er ikke bare en biopic; det er en dybdegående udforskning af Leonard Bernsteins liv og hans komplekse forhold til musik og kærlighed. Tag med på en rejse gennem Bernsteins liv i Johannes Fibigers analyse af filmen set gennem et mikrosociologisk Goffman-perspektiv.
-
Erindringens industri: Den vidende seer i The Zone of Interest
FEATURE. Jonathan Glazers The Zone of Interest skildrer Auschwitz-Birkenaus grusomheder uden nogensinde at bevæge sig ind bag selve koncentrationslejrens mure. I stedet bruges lydsiden og seerens merviden til at skabe en filmoplevelse hvor erkendelsen i sig selv bliver til et filmisk virkemiddel, som Morten Hagstrup Gustenhoff i denne artikel undersøger både filmhistorisk og semiotisk.
-
Fra femme fatale til feministisk frontrunner: Hvem er den kvindelige hævner?
FEATURE. Den kvindelige hævner findes i et utal af former, universer og genrer og har siden 70’erne været i rivende udvikling – men hvor er den kvindelige hævner i dag, og hvordan er hun kommet hertil, hvor hun er blevet et symbol på feministisk oprør? Det undersøger Joachim Smed-Petersen, Karen Marie Brandbyge og Josefine Bjerre Lyndgaard ved at dykke ned i en lang række film fra 70’erne og til i dag.
-
Every Night is Girls Night: Om kvindelige relationer hos Greta Gerwig
FEATURE. “I’m always interested in relationships between women. I’m always interested in how women relate to each other, whether it’s a family relationship or it’s a friend relationship. That’s such uncharted territory in cinema”. Ordene er Greta Gerwigs – den første kvindelige instruktør i milliard $-klubben. Bliv klogere på Gerwig i Karen Dichs artikel.
-
Dødbringende maveplaskere? Om swimmingpoolen som et symbol på rigdom, erotik og død
FEATURE. Swimmingpoolen opfattes nok af de fleste som lig med afslapning og plasken i det solbeskinnede vand. I film bliver den symbol på velstand, hvor man kan dase oven på et veludført arbejde – og måske også få lidt uforpligtende sex. Men i mange film bliver pølen også til et farligt sted, hvor døden sniger sig ind. Denne artikel ser på de symbolske betydninger, swimmingpoolen har fået gennem tiden, fra The Great Gatsby over The Graduate til Swimming Pool