Kategori: Feature

  • Jeanne Dielman: Verdens bedste film

    Jeanne Dielman: Verdens bedste film

    Sebastian Cordes

    FEATURE. I 2022 blev Chantal Akermans film Jeanne Dielman, 23, quai du commerce, 1080 Bruxelles, til manges overraskelse, udråbt som verdens bedste film af det britiske filmmagasin Sight and Sound, som hvert tiende år opgør en liste over verdens 100 bedste film, baseret på en afstemning blandt filmkritikere verden over. Den overraskende og omdiskuterede kåring inspirerede den danske dokumentarist og forfatter Sebastian Cordes til at skrive en bog om filmen, som pludselig blev kanon, og som han selv har et nært forhold til. 16:9 Filmtidskrift bringer her et uddrag af bogen, som udkommer i januar 2025 og får titlen Verdens bedste film.

  • Bernstein backstage: Maestro set i et performativt perspektiv

    Bernstein backstage: Maestro set i et performativt perspektiv

    Johannes Fibiger

    FEATURE. Maestro er ikke bare en biopic; det er en dybdegående udforskning af Leonard Bernsteins liv og hans komplekse forhold til musik og kærlighed. Tag med på en rejse gennem Bernsteins liv i Johannes Fibigers analyse af filmen set gennem et mikrosociologisk Goffman-perspektiv.

  • Erindringens industri: Den vidende seer i The Zone of Interest

    Erindringens industri: Den vidende seer i The Zone of Interest

    FEATURE. Jonathan Glazers The Zone of Interest skildrer Auschwitz-Birkenaus grusomheder uden nogensinde at bevæge sig ind bag selve koncentrationslejrens mure. I stedet bruges lydsiden og seerens merviden til at skabe en filmoplevelse hvor erkendelsen i sig selv bliver til et filmisk virkemiddel, som Morten Hagstrup Gustenhoff i denne artikel undersøger både filmhistorisk og semiotisk.

  • Fra femme fatale til feministisk frontrunner: Hvem er den kvindelige hævner?

    Fra femme fatale til feministisk frontrunner: Hvem er den kvindelige hævner?

    FEATURE. Den kvindelige hævner findes i et utal af former, universer og genrer og har siden 70’erne været i rivende udvikling – men hvor er den kvindelige hævner i dag, og hvordan er hun kommet hertil, hvor hun er blevet et symbol på feministisk oprør? Det undersøger Joachim Smed-Petersen, Karen Marie Brandbyge og Josefine Bjerre Lyndgaard ved at dykke ned i en lang række film fra 70’erne og til i dag.

  • Every Night is Girls Night: Om kvindelige relationer hos Greta Gerwig

    Every Night is Girls Night: Om kvindelige relationer hos Greta Gerwig

    Karen Dich

    FEATURE. “I’m always interested in relationships between women. I’m always interested in how women relate to each other, whether it’s a family relationship or it’s a friend relationship. That’s such uncharted territory in cinema”. Ordene er Greta Gerwigs – den første kvindelige instruktør i milliard $-klubben. Bliv klogere på Gerwig i Karen Dichs artikel.

  • Dødbringende maveplaskere? Om swimmingpoolen som et symbol på rigdom, erotik og død

    Dødbringende maveplaskere? Om swimmingpoolen som et symbol på rigdom, erotik og død

    Peter Raagaard

    FEATURE. Swimmingpoolen opfattes nok af de fleste som lig med afslapning og plasken i det solbeskinnede vand. I film bliver den symbol på velstand, hvor man kan dase oven på et veludført arbejde – og måske også få lidt uforpligtende sex. Men i mange film bliver pølen også til et farligt sted, hvor døden sniger sig ind. Denne artikel ser på de symbolske betydninger, swimmingpoolen har fået gennem tiden, fra The Great Gatsby over The Graduate til Swimming Pool

  • Messende spark i løgsovsen: Om den iboende samfundskritik i horrorserien Midnight Mass

    Messende spark i løgsovsen: Om den iboende samfundskritik i horrorserien Midnight Mass

    Frederik Illum

    FEATURE. Med Midnight Mass har Mike Flanagan skabt sit mest personlige værk til dato. Ved hjælp af horrogenrens iboende skrækindjagende værktøjer bruger Flanagan samtidig sin Netflix-serie til at sætte spørgsmålstegn ved herskende normer i det amerikanske samfund, som i denne artikel af Frederik Illum bliver belyst fra tre forskellige horrorteoretiske vinkler.

  • Risvigs kreative drive

    Risvigs kreative drive

    Henning Bøtner Hansen

    FEATURE. Jonas Risvigs er et godt eksempel på, hvad Web 2.0 og platforms- og streamingkultur har givet af muligheder for udvikle, producere og lancere tv-serier i samskabende processer. Vi tager et dyk ned i hans usædvanlige arbejdsmetoder og produktionspraksisser.

  • Joan is awesome: Black Mirror set gennem et rystet spejl

    Joan is awesome: Black Mirror set gennem et rystet spejl

    Johannes Fibiger

    FEATURE. Åbningsafsnittet “Joan is awful” fik, ligesom resten af den seneste Black Mirror-sæson, en kølig modtagelse af anmelderne, der fandt det for fokuseret på at satirisere over Netflix, reality, AI og deep fake. De var heller ikke imponerede over afsnittets dramaturgiske vendepunkter, der i deres øjne var, om ikke forudsigelige, så trættende. Johannes Fibiger er uenig og argumenterer for, at “Joan is awful” er både begavet, opmærksomhedskrævende og stadig mere relevant i forhold til den virkelighed med deep fake og AI, vi er på vej ind i.

  • Rygternes magt: Den norske serie Exit og spillet på virkeligheden

    Rygternes magt: Den norske serie Exit og spillet på virkeligheden

    Louise Brix Jacobsen

    FEATURE. Den norske serie Exit bygger på vidneudsagn fra fire anonyme norske milliardærer fra Oslos absolutte finanselite og handler om deres grænseoverskridende luksusliv. Så selvom serien er fiktion, giver den stærke virkelighedskobling mulighed for et særligt spil med modtagerens perception. Louise Brix Jacobsen undersøger i denne artikel Exit med et særligt fokus på rygternes magt.

  • Forvist til Udkantsdanmark

    Forvist til Udkantsdanmark

    Peter Raagaard

    FEATURE. Hvad sker der med danske mænd, når de rives bort fra metropolernes trygge centrum og havner dér, hvor kragerne vender? Peter Raagaard undersøger netop dette i film som Mifunes sidste sang og Blinkende lygter. For kan disse films desorienterede protagonisters møde med de lokale i det, der i dag er blevet til Udkantsdanmark fortælle os noget om nutidens danskeres forhold til landet, vores alles ophav?

  • Nutidig nostalgi: Sofia Coppolas adaptation af The Virgin Suicides

    Nutidig nostalgi: Sofia Coppolas adaptation af The Virgin Suicides

    Elisabeth Gripsrud

    FEATURE. Sofia Coppolas debutfilm The Virgin Suicides rummer både skønhed, kitch og uhygge. Den er baseret på romanen ved samme navn, og forener en nostalgisk opvækstskildring med fremmedgørende og avanceret filmfortælling. Resultatet er en adaptation som både fanger den elegiske følelse af forgængelighed i originalteksten, og samtidig synliggør fortællerens begrænsning til det fragmentariske og subjektive igennem filmmediets specifikke virkemidler.