Kategori: En scenes anatomi
-
Lad os snakke om Kevins mor
EN SCENES ANATOMI. We need to talk about Kevin er en ubehagelig og skræmmende film, som man egentlig ikke har lyst til at se til ende. En eksistentialistisk gyser, hvor seeren står tilbage med et stort ’hvorfor’, og det samme gør Kevins mor. Curran & Schou ser – helt tæt – på filmens fragmentariske og labyrintiske anslag.
-
Nick Cave mellem virkelighed og fiktion
EN SCENES ANATOMI. I den fiktive dokumentar 20.000 Days On Earth oplever vi hvordan en fiktionaliseret virkelighed kan blive andet og mere end den virkelige virkelighed – i hvert fald når emnet er sangeren, sangskriveren og forfatteren Nick Cave. I filmen påstår Cave at han ikke længere er et menneske. Men hvad er han så? Det undersøger Morten Søding Sørensen her.
-
Børnene redder fremtiden
EN SCENES ANATOMI. Flere af Cuaróns film rummer religiøse lag, således også Children of Men (2006), hvor flere scener nærmer sig bibelsk palimpsest. Jesper Jensen ser nærmere på de frelsende karakterer i Cuaróns nyklassiker.
-
Klap hvis du tror på eventyr!
EN SCENES ANATOMI. Steven Spielberg var en af 80’ernes mest betydelige amerikanske filmskabere, og i 1982 skabte han en eventyrlig, Peter Pan-lignende film, som skulle blive lidt af et generationsopus for dem, der var unge i tiden. E.T. handler om den barnlige tro overfor den voksne resignation, og netop dette hovedtema indkapsles i en nøglesekvens fra filmen. Denne sekvens ser Jesper Jensen nærmere på.
-
”A Bitter-Sweet Symphony”
EN SCENES ANATOMI. I 1985 instruerede John Hughes ungdomsfilmen The Breakfast Club, der skulle blive en art generationshymne for alle os, der var unge i midtfirserne. I denne udgave af En scenes anatomi kigger Andreas Halskov nærmer på filmens ’dansescene’, der måske mere end nogen anden kondenserer filmens væsentligste indhold, og illustrerer John Hughes’ unikke evne til at ramme en generation lige på kornet.
-
Der er godt nok mange streger
EN SCENES ANATOMI. Mere end 600.000 danskere kan ikke tage fejl, og nu bidrager også de danske menighedsråd til kanoniseringen af Thomas Vinterbergs Jagten fra 2012! Det og meget andet kommer Dorte Schmidt Granild omkring i sin analyse af en af filmens afsluttende scener.
-
Kønnenes kamp: En konfrontationsscene i Piger i trøjen
EN SCENES ANATOMI. Folkekomedien er en af dansk films mest prominente – men unægtelig også en af nationens mest respekterede – genrer. Piger i trøjen (1975) trækker på folkekomediens grundlæggende grammatik, men kan samtidig betegnes som en mandskabsfilm, en mandskabsfilm der nok kunne siges at være reaktionær, men som også giver et interessant billede af sin samtid. Marie Berendt Oldhøj analyserer en central konfrontationsscene fra netop Piger i trøjen, og revurderer mandskabsfilmens og folkekomediens betydningspotentiale.
-
Forbryderisk fascinerende: Spor og vildspor i anslaget til Forbrydelsen III
EN SCENES ANATOMI. Et anslag slår stilen, stemningen og selve fortællingen an. Nogle anslag etablerer de overordnede rammer for værket, mens andre er bevidst enigmatiske og uudgrundelige. Et sådan gådefuldt anslag finder vi i åbningen til Forbrydelsen III (DR, 2012), en åbning som indeholder både ledetråde og vildledninger. Andreas Halskov ser nærmere på dette gådefulde og ‘forbryderisk fascinerende’ anslag.
-
Tre frontalangreb på fællesskabet i The Deer Hunter
EN SCENES ANATOMI. The Deer Hunter, Michael Ciminos populære og omdiskuterede Oscar-vinder fra 1978, omhandler Vietnamkrigen, men er andet og mere end en krigsfilm. Med udgangspunkt i to af filmens ofte underbetonede scener viser Jesper Haarup Borchmann, at The Deer Hunter omhandler fællesskab, men ikke i nogen entydig og uproblematisk forstand. Kritikken og behovet for (national) selvransagelse lurer under overfladen, og gennem en nærmere analyse af ledemotiver, kamerabevægelser og beskæringer åbenbares en mere kompleks og nuancerig film.
-
Blue Velvet og det nysgerrige øre
EN SCENES ANATOMI. Blue Velvet (1986), den nu velkendte small-town-film af billedskaberen David Lynch, kendes primært for sin skræmmende fascinerende billedverden. Filmen handler dog i lige så høj grad om at høre – om tilfældigt atoverhøre diverse samtaler og fragmenterede informationer og om bevidst at aflytte private menneskers intime samtaler. Filmen er et studie udi dét Elisabeth Weis kalder ecouteurism, en lyttelyst der fungerer som et centralt tema i Lynchs film og som på fascinerende vis afspejler sig i instruktørens eget arbejde med lyd og vidensfald. Med udblik mod andre film, såsom The Conversation (1974), Naboer (2005) og Red Road (2006), ser Andreas Halskov nærmere på dette tema, som det udspiller sig i én af filmens væsentligste scener.
-
Once upon a time in Nazi-occupied France
EN SCENES ANATOMI. En scenes anatomi burde i dette nummer hedde ”En samtales anatomi”. For det er Tarantinos sans for samtalescener, Lynge Agger Gemzøe kaster sig over med udgangspunkt i den seneste Inglourious Basterds (2009). Så mens vi venter på Tarantinos meddigtning på Django-figuren, kan vi her boltre os i hans hilsen til en anden moderne western, Once Upon a Time in the West.
-
Point of view i The Fighter
EN SCENES ANATOMI. Mark Wahlberg og Christian Bale spiller halvbrødrene Micky Ward og Dicky Eklund i The Fighter (2010, instr. David O. Russell), der udadtil ligner en velfortalt men ligetil boksefilm baseret på den hårdtslående Micky Wards karriere. En besynderlig scene i indledningen af filmen giver imidlertid et mere nuanceret indtryk af filmens sammensætning og selvforståelse.