16:9’s fagfællevurdering knyttes til bidrag indenfor kategorierne “Featureartikler”, “En scenes anatomi” og “In English”, samt ”videoessays”. Vi fagfællevurderer ikke anmeldelser. Retningslinjerne nedenfor gælder alle skrevne bidrag, mens der er særskilte retningslinjer for peer review af videoessays.
Fagfællevurderingen gives i form af en karaktergivning fra A til D på følgende måde:
- A. Publicérbar
- B. Publicérbar med små ændringer
- C. Publicérbar med omfattende ændringer
- D. Ikke publicérbar
Der gives en kort begrundelse for karakteren (vejledende omfang 1-2 A4-sider), som markerer alle ændringsforslag. Der fokuseres på følgende spørgsmål:
- Er emnet eller erkendelsesinteressen klart formuleret?
- Stiller den relevante spørgsmål?
- Er sproget formidlingsvenligt?
- Bringer artiklen ny information for dagen?
- Er artiklen metodisk og/eller teoretisk interessant?
- Er argumentationen klar og præcis?
- Er overskrifterne gode og fængende?
- Hvordan kan artiklen (f.eks. struktur, læsevenlighed, temaer, kilder) forbedres?
- Andet
Retningslinjer for videoessays
Videoessays skal ledsages af en kort rammesættende tekst på mellem 4.000-6.000 tegn. Denne tekst skal klarlægge erkendelsesinteressen, og kan desuden benyttes til at situere essayet i forhold til eksisterende forskning og/eller til at beskrive og reflektere over arbejdsprocessen og hvordan det audiovisuelle format bidrager til undersøgelsen. Vi opfordrer dog til at selve videoessayet også skal kunne fungere på egen hånd.
Fagfællevurderingen gives i form af en karaktergivning fra A til D på følgende måde:
- A. Publicérbar
- B. Publicérbar med små ændringer
- C. Publicérbar med omfattende ændringer
- D. Ikke publicérbar
Der gives en kort begrundelse for karakteren (vejledende omfang 1-2 A4-sider), som markerer alle ændringsforslag. Der fokuseres på følgende spørgsmål:
- Er emnet eller erkendelsesinteressen klart formuleret?
- Stiller essayet relevante spørgsmål?
- Er essayet formidlingsvenligt?
- Bringer essayet ny information for dagen?
- Hvordan kan essayet forbedres?
- Andet