Leder: Dommedag nu?

It's summer, so the cinemas are cluttered with films unfit for human consumption…The second Transformers movie came out this year. I didn't fight for a ticket. I'd caught the first one by accident. It was like being pinned to the ground while an angry dishwasher shat in your face for two hours. Any human dumb enough to voluntarily sit through a second helping of that unremitting fecal spew really ought to just get up and leave the planet via the nearest window before their continued presence does lasting damage to the gene pool.
(Charlie Brooker, The Guardian)

A Glance at the Listings, Proves that Hollywoods Imagination Has Crashed…, konkluderer Charlie Brooker i The Guardian.
Christian Monggaard fra Information er enig og det er A.O. Scott fra New York Times i øvrigt også. Vi har været efter dem før, sortseerne, men nu er de altså på banen igen – filmanmeldere og kommentatorer, der endnu en gang har set filmmmediets undergang ret forude, fordi de sommeren igennem har lagt øjne og ører til Transformers 2 med mere. De kan ikke se lyset i biografmørket, men selv om vi går mod mørkere tider, er der nu al mulig grund til at gå vinteren i møde med troen på filmkunsten i behold.

Filmefteråret er nemlig indledt med bravour. Vi nævner i flæng: District 9 af den sydafrikanske debutant Neill Blomkamp, der i skrivende stund placerer sig på en flot 49. plads på imdb.com top 250; The Hurt Locker, der af Weekendavisens Bo green Jensen kaldes årets bedste film; Inglorious Basterds, der har Quentin Tarantino tilbage i storform efter parentesen Death Proof, og så har vi endnu ikke haft glæden af Up, der skulle være årgangs-Pixar i bedste aftapning.

Nej, filmkunsten er ikke sådan at slå ihjel, heller ikke i Hollywood – selvom der indimellem gøres behjertede forsøg – og vinterens program ser ud til at kunne leve op til de fine film fra efteråret. I de danske biografer kan vi bl.a. glæde os til følgende:

Up (Pete Docter)
Funny People (Judd Apatow)
Capitalism – A Love Story (Michael Moore)
The Box (Richard Kelly)
The Road (John Hillcoat)
Shutter Island (Martin Scorsese)
The Lovely Bones (Peter Jackson)
The Fantastic Mr. Fox (Wes Anderson)
Where the Wild Things Are (Spike Jonze)

Og et stk. måske…

Avatar (James Cameron)

… Og det er bare noget af dét, amerikanerne har at byde på!
Dertil kommer overraskelserne fra resten af verden og gensyn med gamle kendinge som Ken Loach (Looking for Eric). Nogle vil helt sikkert skuffe, men der vil også være glædelige overraskelser, så her på redaktionen er vi alt i alt optimister på filmmediets vegne. Det betyder ikke, at kritik, lede og raseri ikke med jævne mellemrum kan være på sin plads, i en verden hvor kunst og kommers til stadighed krydser klinger: Det kan da være svært, at forstå at Michael Bay igen og igen får lov at (mis)bruge 250.000.000 $, når vi tvinges til at vente i årevis på, at David Lynch eller Terence Davies får finansieret nye projekter.
 
Der er rigtig meget at være vred og forbandet over, men lad det ikke kvæle begejstringen over en filmkunst, der igen og igen formår at genopfinde sig selv, også på den amerikanske vestkyst. Og lad os så lige minde om, at der altid er blevet produceret langt flere jævne, halv-dårlige eller decideret ringe film end uforglemmelige mesterværker – og ikke mindst, at man ikke altid kan skue et mesterværk på hårene!
 
Hvem ved, måske bliver et fremtidig 16:9 temanummer viet til action-auteuren Michael Bay, der viste sig at være lysår forud for sin tid. Up med humøret, d’herrer!