Et billedes anatomi: The Killers

Af HENRIK HØJER

Så tæt på og så alligevel så langt fra. Billedet er fra Robert Siodmaks filmnoir The Killers fra 1946 og indeholder vel hele grundsubstansen i den mørke films tilgang til livet: Menneskets tragedie er, at det længes og altid vil længes efter det, der er lige udenfor dets rækkevidde.

Her siger blikkene det hele: Lilly (Virginia Christine) kigger længselsfuldt og melankolsk på  ’The Swede’ (Burt Lancaster), der til gengæld ser, indebrændt og frustreret, mod Kitty Collins i Ava Gardners skikkelse. Kitty har ikke blikket rettet mod nogen af dem men tværtimod ud af billedet, mod det sted ude bag horisonten hvor skatten ligger begravet.

Den eneste, der kommer ud af dette trekantsdrama med skindet på næsen, er faktisk Lilly. Hun ligger lavest i det hierarki, billedet illustrerer, men hun kan nøjes og ender med villa, volvo og vovse og den politimand, der indblandes i mysteriet om den fatalistiske svensker.