Kornet var faktisk i fare

Af PALLE BØGELUND PETTERSON

Kornet er i Fare er en af de få klassiske dokumentarfilm, som er obligatorisk i undervisning om dansk film. Hvordan kunne denne ærefulde plads blive tildelt en 9 minutter lang film, som handler om kornsnudebillen? Det havde nok heller ikke været tilfældet, hvis ikke filmen var blevet kanoniseret som en anti-nazistisk film, som havde premiere i de danske biografer under besættelsen. Denne opfattelse af filmen er blevet til en selvfølgelighed, som man uden skepsis har videregivet, og alene derfor finder jeg det for indlysende at se denne påstand efter i sømmene.

Kornet er i Fare må siges at være Hagen Hasselbalchs hovedværk. Filmen blev bestilt af Kornskadedyrskomiteen hos Ministeriernes Filmudvalg, som satte Nordisk Film til at lave den. Hasselbalch benyttede sig af Verner Jensen som kameramand og Kai Rosenberg som komponist, og han lod sin far Karl Hasselbalch speake kommentaren. Indledningsvist ser man, hvordan det danske korn høstes, og kommer op på gårdens loft, hvor den siges at være i sikkerhed. Men her træder skadedyrene i karakter, og råber hånende SIKKERHED. Herefter oplyses vi om, at der er en række skadedyr, som er til fare for den bjergede danske høst. Man præsenteres for en række af dem, og ser efterfølgende, hvordan Skadedyrslaboratoriet forsker i bekæmpelsen af disse.

Et enkelt skadedyr er dog en særlig plage. Det drejer sig om kornsnudebillen, som har ødelagt for 22 millioner kroner korn, eller hvad der svare til 2 % af den danske høst. Gennem en rekonstruktion ser man, hvordan en enkelt gårdejer er plaget af dem. Han får en konsulent ud, og da han kommer, ser og hører man igen billerne, der skræmmes ved hans ankomst. Konsulenten kan konstatere store skader på landmandens kornlager, og han får igangsat sprøjtning og pudring med DDT. Filmens højdepunkt opstår nok, da der krydsklippes mellem to møder (fig. 2-3). Et som afholdes af mennesker og et af snudebillerne, hvor begge parter ønsker at bringe den andens andel af høsten ned! Filmen er gang på gang blevet fremhævet som en tyskerfjendtlig film, og det har helt sikkert også været Hasselbalchs hensigt at lave lidt sjov med tyskerne. Den mest tydelige `modstandskamp´ opstår i filmens sidste sætning, hvor der siges, at man må standse billens fremfærd, fordi ”det gælder Danmarks” - herefter holder speakeren en kunstpause, hvorefter han siger ”høst”. Under den lille pause kunne man selv have nået og tænke ”frihed”.

Den typiske læsning af Kornet er i Fare!

At Kornet er i Fare skulle være en allegori over besættelsesmagtens indtrængen og hærgen i Danmark, skal ikke benægtes her, der skal blot pilles lidt ved dette budskabs klarhed og sås tvivl om, hvorvidt danskerne i almindelighed forstod denne underliggende allegori. Derudover vil jeg også gerne rykke ved opfattelsen af, at filmen var ualmindelig vovet.

Filmen har fungeret som en vigtig del af undervisningen i dansk, film og historie i folkeskolen og på gymnasiet, og er på den måde blevet en del af danskernes selvforståelse. En lang række undervisnings-materialer gør alt for at fremhæve denne læsning. For eksempel DFIs materiale, Fat om dokumentarfilm,hvor der skrives: ”den mest elegante antinazistiske dokumentariske kortfilm, som passerede den tyske censur og nåede det danske biografpublikum.” (Kjærland og Blankholm 2001, s. 58) I det hele taget har det været almindeligt at tydeliggøre filmens frækhed med en række styrkemarkører. I udlejningskataloget til skolerne står der følgende om Kornet er i fare: ”Men uofficielt handler budskabet om Danmarks frihedskamp, og det var ikke svært for et biografpublikum i 1944 at sætte lighedstegn mellem kornsnudebillens hærgen og den tyske besættelsesmagts plyndren, der også blev oplevet som "ædende, ødelæggende, ynglende". (Damgaard-Sørensen m.fl. 2002, s. 31) Dette er helt typiske udtalelser, men filmen har ikke et løbende uofficielt budskab. Det er i virkeligheden kun i enkelte korte passager, at dette i sandhed kan udledes, og endnu vigtigere er årstallet 1944, som også går igen i mange kilder. Det ser godt ud, når man antyder, at filmen skulle have været oppe i de danske biografer i 1944, men i virkeligheden kom den først op i 1945.

Kornet er i Fare har i det hele taget indgået i den danske selvforståelse som et bevis på, hvor frække vi var over for tyskerne. Vi snød simpelthen de dumme tyskere, der ikke kunne se den underliggende allegori, men spørgsmålet er så om den almindelige dansker kunne (fig. 4).

Hvis man siger det tit nok …

Kornet er i Fare er først og fremmest en regulær oplysningsfilm om, hvordan man bekæmper kornskadebillen - en simpel bestillingsopgave fra Kornskadedyrskomiteen. Kornet er i Fare fortæller om et skadedyr, der årligt ødelægger 2 % af de danske lagre af korn. 2 % lyder måske ikke af meget, men ifølge de oplysninger jeg har hentet i Statistisk Årbog, skulle det svare til ca. 700.000 kg korn. I filmen pointeres at det må stoppes, inden de spreder sig til hele landet.
  
Ser man filmen, og forestiller sig skadedyrene erstattet af den tyske besættelsesmagt, opstår en finurlig symbolik. Set fra en allegorisk synsvinkel har filmen da også opnået meget anerkendelse i Danmark, såvel som i udlandet. Forestillingen om den almenforståede spøgefulde parallel til den tyske besættelsesmagt er dog en myte, som er opstået nogen tid efter besættelsen, og som efterhånden er blevet gentaget i det uendelige. Der har ikke hersket tvivl om, hvorvidt det var sådan filmen blev modtaget af samtidens almindelige publikum. Dette gælder både i udlandet og i Danmark. Et af de mest saglige eksempler er Leif Furhammar og Folke Isakssons omtale af filmen i Politik och film fra 1971. Her skriver de blandt andet: ”Kornet er i Fare var ett storartet skämt på tyskarnas bekostnad och ett allvarsamt och modigt partisanangrepp mot en överlagsen fiende.” (Furhammar og Isaksson 1971, s. 283) Man skulle altså have lavet sjov på tyskernes bekostning, hvilket var et modigt partisanangreb! Ikke et ord om filmens åbenlyse formål og nødvendighed i en rationeringstid, hvor fødevarer var en meget kostbar ting. Men der er mere af samme karakter: ”Kornet er i Fare är ett kryptogram, vars innebörd är omöjlig att utläsa om man saknar nyckeln. I ockupationens Danmark utgjordes nyckeln av den akuta politiska situation som gjorde chiffret tydbart för varje dansk åskådare.” (Furhammar og Isaksson 1971, s. 332) Enhver dansker skulle altså være i besiddelse af en særlig nøgle, der gjorde det klart, at der her var tale om en tyskerfjendtlig film.

Jeg tvivler på, at andre end en kreds af allerede informerede tilskuere var opmærksomme på dette såkaldte kryptogram. Dette vil jeg komme mere ind på undervejs i min omtale af filmen, men her blot nævne at Kornskadedyrskomiteens og regeringens formål var at oplyse landmændene og samtidig vise befolkningen, at vi er ved at gøre noget ved problemerne. Det sidste var hovedformålet for en lang række at periodens statsstøttede film. Det er måske også vigtigt at holde fast i, at selv om filmen tages for pålydende - som en advarsel mod spredningen af kornsnudebillen - kan den alligevel anerkendes som et mesterværk.

Omtaler under besættelsen

Hagen Hasselbalchs Kornet er i Fare fik af en kortfilm at være meget omtale i populærpressen. Billed-bladet bragte en dobbeltsidet artikel om filmens tilblivelse den 31. oktober 1944. Det fremgår af artiklen, at Kornet er i Fare er ved at blive indspillet, men intetsteds får jeg indtryk af, at denne film er en metafor, der skal symbolisere en tyskerfjendtlig holdning. Tværtimod tages filmens emne for pålydende hele vejen igennem. Det forklares, at filmen er særlig vigtig under de herskende forhold, hvor brødforsyning er af stor betydning. Desuden oplyser artiklen, at Kornskadedyrskomiteen blev oprettet få år tidligere, da kornskadebillen havde udviklet sig til et stort problem.
  
Der er stor forvirring om, hvornår Kornet er i Fare egentlig havde premiere. Ifølge Micha Fabjancic og Carl Nørresteds registrant Statens Kortfilm blev den udsendt som forfilm sammen med En ny Dag gryer (Grete Frische og Poul Bang), som havde premiere den 1. april 1945. Men ifølge DFIs Nationalfilmografi havde En ny Dag gryer premiere den 28. marts 1945.

Uanset hvilken dag det drejer sig om, findes der ingen omtale af Kornet er i Fare i de anmeldelser, Det Danske Filminstituts bibliotek har på mikrofiche af En ny Dag gryer. Set i lyset af en omtale som findes i Berlingske Tidende, havde Kornet er i Fare måske premiere omkring den 29.-30. marts i Saga biografen, København. Ifølge omtalen blev filmen hyldet med klapsalver efter forestillingen. Forevisningen var dog en pressevisning, og omtalen indeholder ingen indikationer på, at den nazist-fjendtlige metafor blev forstået. Tværtimod konkluderes til sidst: ”Ude over Landet, hvor Propagandaen har sit naturlige Marked, vil den øve en nyttig Mission.” (Ukendt forfatter i: Berlingske Tidende den 31. marts 1945)

I en kronik af Ole Palsbo den 24. marts 1945 nævner han Kornet er i Fare, som han siger, vil komme op i nær fremtid. Palsbo roser filmens dramatisering, men nævner selvfølgelig ikke parallellen til nazisterne. Som en af de eneste skribenter giver han måske alligevel et hint i sin tekst. Han skriver følgende om kornsnudebillerne: ”De optræder som en organiseret Hær, der kaster sig ind i Kampen mod de mennesker, som vil udrydde dem.”  (Palsbo 1945) Alligevel skal der god vilje til at forbinde det med et hint om tyskerfjendtlighed, for læserne kunne umuligt have set filmen endnu. Desuden var det ikke så mærkeligt, hvis Ole Palsbo var i stand til at finde den underliggende betydning. Han var en del af filmbranchen, og kunne være informeret om metaforen på forhånd. (fig. 5-6)

Omtaler efter besættelsen

Den klart overvejende del af anmeldelser af filmen fandt jeg, da jeg gennemgik 20 kasser med usorterede udklip på Det Danske Filminstituts bibliotek. Af disse anmeldelser fremgår det, at Kornet er i Fare havde fælles premiere med en række andre film fra Ministeriernes Filmudvalg. Det bemærkelsesværdige er, at dette filmprogram blev anmeldt den 21. september 1945. Altså længe efter Danmarks befrielse. Dermed bliver det symbolske partisanangreb noget tamt. I en anmeldelse af Ebbe Neergaard i Information fremgår det, at en indbudt kreds havde set filmene i Palladium. Han betegner filmene som Ministeriernes Filmudvalgs nyeste produktioner. Neergaard nævner ikke et ord om tyskerparallellen, men han roser Hasselbalch for at gøre et ellers kedeligt emne spændende. Ydermere skriver han: ”overvældende realistisk og aldeles fantastisk. Maaske er Hasselbalch af og til paa grænsen til det krukkede”. (Neergaard 1945) Flere andre anmeldere er også begejstrede. Svend Kragh-Jacobsen skriver ikke et ord om nogen parallel mellem kornskadedyrene og nazisterne, men kalder filmen et lille mesterværk af Hasselbalch (fig. 7) . Den samme historie gentager sig med de øvrige anmeldelser.

I en enkelt anmeldelse gøres der opmærksom på, at Kornet er i Fare har været vist før. Det er i Ekstra-bladet. Spørgsmålet er så, om der blot er tale om den tidligere omtalte pressevisning, eller om Kornet er i Fare faktisk var med En ny Dag gryer rundt i landet? Dette spørgsmål kan jeg ikke besvare nærmere på baggrund af de oplysninger, jeg her har fremlagt, men jeg mener, det er højst sandsynligt, at Kornet er i Fare først blev set i større omfang efter besættelsen.

Allegorien bliver almindelig accepteret

Hvornår er man så begyndt at omtale denne allegori i medierne? For hvis pressen ikke skrev eksplicit om metaforen, må man gå ud fra, at den brede befolkning heller ikke kunne se den. Så sent som i 1950 omtaler anmelderne stadig ikke de metaforiske undertoner. I 1950 skriver Jørgen Koch følgende om filmen i en kronik: ”Om bekæmpelsen af kornsnudebillerne, et dødkedeligt emne, der imidlertid behandles med fantasi og humor, saa resultatet er en straalende vittig og underholdende film.” (Koch 1950) Intet tyder altså på, at han havde lagt mærke til Hagen Hasselbalchs underliggende intention.

Måske var Hasselbalch selv med til at skabe denne myte, da han sagde følgende om filmen i 1981:

[…] tænkte jeg i første omgang ikke på, hvad den indeholdt af muligheder for at sige ting, som danskerne ville forstå. Men det kom undervejs […] At sammenligne invasorerne med skadedyr. Man havde næppe kunnet undgå denne sammenligning, for selv om man ikke havde tænkt på det, ville folk alligevel gribe det på denne måde. (Alsted interviewer Hasselbalch i 1981, Nørrested og Alsted 1987, s. 205.)

Udtalelsen kommer 36 år efter, at filmen lå færdig, og om folk generelt opfattede det på den måde, betvivler jeg. Hagen Hasselbalch har i 1988 udtalt, at kommentaren oprindeligt var mere provokerende, end det man finder i den endelige film. Det skulle skyldes justitsministeriets filmcensor Vilhelm Boas, som også gik under øgenavnet, Constrictor (Boa) – kvælerslangen. Oprindeligt skulle der være blevet sagt: ”Læg jeres æg i den nærende sæd / æd den fra bunden, forplant jer – og æd den, der vil standse os, de er vores fjende / vi vrimler mest, vi er flest, vi vil vinde.” Vi vil vinde, eller V-tegnet, som var de allieredes sejrstegn, var for tydelig en parallel til krigen. Boas skulle have krævet dette ændret, og i stedet kom det til at lyde således: ”De der vil standse os, kommer til kort / vi er de fleste, og kornet er vort.” (Schade 1988) Men man kan også læse noget andet ud af dette citat – at allegorien over tyskerne og billerne ikke holder. For ifølge citatet kan kornskadebillerne ikke være tyskerne, men må i så fald være danskerne som bekæmper tyskerne.

Den første gang jeg finder filmen omtalt med intentionen klart for øje, er i Ebbe Neergaards bog Filmkundskab. En Introduktion (1952), hvor han skriver: ”I Danmark måtte vi kæmpe mere med fordækte våben. Hagen Hasselbalch skildrede i krigens slutning kornsnudebillernes angreb som en invasionshær på march.” (Neergaard 1952, s. 133-4)
  
Lad os se lidt nærmere på landkortene i filmen, hvorpå billerne kravler rundt. Hvis nu billerne krøb frem sydfra imod Danmark, ville metaforen nok være svær at overse, men billerne trænger frem fra øst, ikke bare på Danmarkskortet, men også på Europakortet. Her har hukommelsen haft en brist hos flere, som eksempelvis Ingolf Boisen og journalisten Virtus Schade. Meget belejligt husker de begge, at billerne trængte frem fra syd. (Boisen 1977, s. 206 og Schade 1988) Virtus Schade kalder yderligere en af billerne for kornsnudebilleføreren, men i filmen er der på intet tidspunkt tale om nogen billefører.

Kulturlig modstandskamp på falderebet

Hvis filmen først havde sin folkelige premiere efter besættelsestiden, og danskerne i øvrigt ikke forbandt emnet til besættelsesmagten, må man sige, at det var så som så med provokationen og den kulturelle modstandskamp i Kornet er i Fare! Alsted kalder da også Danmarks filmiske kulturkamp under besættelsen for harmløs og stilfærdig. (Alsted 1979, s. 155-8) Det var nok en film, som en lille indforstået gruppe af mennesker sikkert i stilhed har smilet lidt af, men mere generelt har publikum kun opfanget filmens hovedformål. Noget kunne altså tyde på, at historien om det symbolske lag i filmen er blevet fortalt så mange gange siden, at alt efterhånden synes at passe som fod i hose til allegorien. Om flertallet af samtidens tilskuere sammenlignede kornskadebillerne med tyskerne er dog tvivlsomt. Ikke mindst pga. filmens reelle emnes alvor, og sandsynligheden for, at filmen først for alvor blev distribueret efter besættelsen. Hvis Kornet er i Fare skulle have fulgt En ny Dag gryer rundt i landet, er det vel også værd at bemærke, at det sker en måned før befrielsen, hvor Tyskerne var ved at tabe krigen, og havde andre ting at foretage sig end at nærstudere små film om biller.