Et billedes anatomi: Goodfellas

Af HENRIK HØJER

Som vi var inde på allerede i dette nummers leder, var det i den grad på tide, at Martin Scorsese fik sin Oscar. Han fik den ikke i 1976 for Taxi Driver og heller ikke i 1980 for Raging Bull, og da han heller ikke fik den i 1990 for mesterværket Goodfellas, var vi vist flere, der troede løbet var kørt.

Gangsterfilmen Goodfellas er faktisk en slags komedie. I hvert fald griner man en del undervejs, men akkurat som det er tilfældet i tv-serien Sopranos, der ligesom Goodfellas foregår blandt New Yorks wise guys, har grinene det med at blive halvkvalte. Humoren har nemlig altid en livsfarlig kant hos Martin Scorsese. Tænk blot på ’komedier’ som King of Comedy (1983) og After Hours (1985), eller på scenen fra Goodfellas hvorfra billedet herover er taget. Joe Pescis figur Tommy er vildt utilregnelig, og latteren omkring ham er lettelsens latter; lettelse over, at Henry (Ray Liotta) ikke har fornærmet Tommy, en galning for hvem humor er et dødbringende våben.

Se godt på dem og husk, at i hænderne på den rette mand, som f.eks Martin Scorsese, kan det forløsende grin fremstilles som et papirtyndt dække over en afgrund af usikkerhed, galskab og rendyrket ondskab.