tilbage til forsiden
   
 

Februar 2005
3. årgang
nummer 10
gratis

forsiden | indholdsfortegnelsen forrige side | næste side
     
 

Bagsiden: læserbrevkasse


- Kunne Hollywood tænke selv?
Afsender: Carsten Lang-Jensen
Modtager: Michael Bo for Hollywood i 40'erne kunne tænke selv


Det smertede mig på flere punkter at læse Michael Bos ellers udmærkede artikel om Hollywood "under og efter anden verdenskrig" - således som han selv angiver temaet for artiklen.

Mikael Bo nævner bl.a. Robert Taylor og hans rolle i Bataan fra 1943, men glemmer desværre hans rolle i MGMs Above and Beyond (godt nok fra 1952) - den uhyre problematiske film af Melvin Frank og Norman Panamas om den flykaptajn, der skulle kaste atombomben over Hiroshima. Filmen forherliger og accepterer denne handling uden nogen som helst spørgsmål, og hvorfor mon? Filmen er efter min opfattelse et skoleeksempel på, at politiske kræfter brugte Hollywood til politisk propaganda. (Dette foregår jo i øvrigt stadig den dag i dag, tænk f.eks. bare på Ikke Uden Min Datter.) I øvrigt mente den afdøde amerikanske anmelder Pauline Kael jo, at The Deer Hunter, som Michael Bo også nævner, var amerikansk krigspropaganda i sin fremstilling af vietcongerne som umenneskelige og onde, og jeg er tilbøjelig til at give hende ret.

Det er svært at tage en artikel om Hollywood efter krigen seriøst, når artiklen ikke så meget som omtaler dette historiske eksempel på politisk propaganda - oven i købet er det en film, som jævnligt vises på Turner Classic Movies (TCM).

At Michael Bo til sidst skriver, at "de nemme løsninger ikke var så nemme i krigsårene" leder jo også tankerne hen på den aktuelle debat i Danmark om stikkerlikvideringer og officielle henrettelser, blåstemplet af Højesteret. Man kan i hvert fald sige, at Michael Bo med en sådan udtalelse ikke gør sig særligt umage med at tage sin plads iblandt den moderne generation, som navnlig forfatteren Peter øvig Knudsen er fortaler for, og som (med rette eller urette) mener, at vore forældre fortalte os løgn på løgn om anden verdenskrig. Var de virkelig bange for, at sandheden ikke var argument nok?

Ellers tak for et rigtigt godt filmsite.

 



Samtlige mails til vores læserbrevkasse bringes på forunderlig vis sikkert frem af en meget vejrbidt og meget forpustet Kevin Costner. Tak Kevin!

 


Send dit læserbrev til redaktionschef Henrik Højer. Vi forbeholder os ret til kun at bringe udvalgte indlæg.

 
       
  Udskriv denne artikel
     
  Gem/åben denne artikel som PDF (56 Kb)
     
  Gem/åben hele nummeret som PDF (1186 Kb)
  forrige side | næste side  
     
16:9, februar 2005, 3. årgang, nummer 10
til toppen | forsiden | tidligere numre | om 16:9 | kontakt | copyright © 2002-2005,16:9. Alle rettigheder forbeholdes.