DR
Henrik Højer, Andreas Halskov og Jakob Isak Nielsen taler med Kasper Harboe om Fjernsyn for viderekomne i Formiddag på 4’eren (09.12.2011).
Hør interviewet
Den 5/4-2013 interviewes Andreas Halskov til hhv. P1 Morgen (jf. tidligere sendte podcast) og DR2 Morgen om Game of Thrones, moderne amerikanske tv-serier og fantasygenren.
Hør P1-interview
Se DR2-interview
Den 5/4-2013 interviewes Andreas Halskov til P4 Østjylland om amerikanske tv-serier, forskellige oplevelsesformer og moderne streamingtjenester (som HBO Nordic) ifm. premieren på 3. sæson af Game of Thrones.
Hør P4-interview
TV 2 NEWS
Andreas Halskov taler om Fjernsyn for viderekomne med Stéphanie Surrugue i programmet Kulturen på News (06.12.2011).
Se interviewet
Information
Fjernsyn for viderekomne får en udførlig og positiv anmeldelse i Information den 1/1-2012 (på side 17 af den trykte udgave den 2/1-2012), skrevet af Kristen Bjørnkjær. Her sammenlignes bogen bl.a. med Morten Piils opslagsværker om film, og den beskrives som akademisk solid men også bredt tilgængelig.
Læs anmeldelsen
Jakob Isak Nielsen interviewes af Lasse Lavrsen til en feature om de amerikanske tv-seriers forkærlighed for hvide, aldrende familiefædre i midtvejskrise (Information, 16.05.2013, Kultur).
Læs artiklen
Politiken
Fjernsyn for viderekomne anmeldes i Politiken, den 18/1-2012 af Torben Sangild. Anmeldelsen er mildt kritisk og slår primært på den (ifølge Sangild) manglende danske vinkel i bogen: at der ikke perspektiveres til den danske reception og til danske tv-serier som Lulu og Leon. Sangild påpeger dog andre, mere positive forhold, eksempelvis, at bogen er tiltrængt, spændende, at bidragene er gode i en akademisk forstand, og at særligt introduktionskapitlet, titelsekvenskapitlet, Mad Men-kapitlet og Deadwood-kapitlet virker overbevisende.
Læs anmeldelsen
Andreas Halskov interviewes af Marie Carsten Pedersen til et stort feature-portræt af HBO-serien Game of Thrones (Politiken, 30.03-2013, Kultur, 18-20).
Læs portrættet som PDF
Læs portrættet online
Weekendavisen
Fjernsyn for viderekomne anmeldes i Weekendavisen af Frederik Stjernfelt, der blandt andet kalder den en "God dansk antologi [der] giver overblik over nye amerikanske tv-serier." Kilde: Stjernfelt, Frederik (2012): "TVs nye guldalder", Weekendavisen, Bøger (02.03.2012), s. 3. Tegningen af Don Draper, der akkompagnerer anmeldelsen, er lavet af Lars Vegas.
Læs anmeldelsen
Berlingske
Jakob Isak Nielsen og Ingolf Gabold udtaler sig om forholdet mellem danske og amerikanske tv-serier på forsiden af kultursektionen i Berlingske.
Kilde: Lindberg, Kristian (2011): "Danske TV-serier har noget at lære af de amerikanske", Berlingske, Kultur (10.12.2011), s. 26-27.
Læs artiklen
Jakob Isak Nielsen besvarer spørgsmål om den nye guldalder for amerikansk tv-dramatik set i lyset af Game of Thrones. Kilde: Conradsen, Thomas (2012): "Intet er for fantastisk til tv", Berlingske, 3. sektion (10.03.2012), s. 12.
Læs artiklen
Kristelig Dagblad
Michael Bach Henriksen skriver en kort anmeldelse af bogen. Kilde: Henriksen, Michael Bach (2011): “Kort om nye bøger om USA”, Kristelig Dagblad, Liv og sjæl (16.12.2011), s. 7. Anmeldelsen blev også bragt online.
Jyllands-Posten
Fjernsyn for viderekomne omtales på forsiden af JPs kultursektion (05.12.2011).
Se omtalen
Søndag den 13/10-2013 bliver Andreas Halskov interviewet til JP af Pernille Glavind Olsson vedrørende moderne amerikansk og dansk tv-dramatik.
Læs interviewet
Nordjyske
Otto Pretzmann anmelder Fjernsyn for viderekomne i Nordjyske 5/11-2012). Han giver bogen 5 ud af 6 stjerner og noterer sig, at bogen er både "velredigeret" og skrevet med en god og spændende "formidlingsevne". Kapitlerne om Mad Men ogThe Wire udpeges som to af de gode bidrag."
Læs anmeldelsen
Børsen
Søndag den 3/10-2013 bliver Andreas Halskov interviewet til Børsen af Niels Pedersen om de amerikanske tv-seriers indtog i finkulturen samt betydningen af streaming for tv-forbruget mv.
Læs artiklen
Alt for damerne
Den 15. april 2013 blev der citeret fra og henvist til Andreas Halskov i en artikel om Game of Thrones (HBO, 2011-) til Alt for damerne, skrevet af Julie Møller.
Læs artiklen
Gymnasieskolen
Fjernsyn for viderekomne anmeldes i Gymnasieskolen. Anmeldelsen blev først bragt online (10/2-2012) og senere i den trykte udgave af bladet (22/3-2012). Brian Pedersens anmeldelse giver bogen 6 ud af 6 mulige stjerner og roser bogen for dens evne til at føre dialog med aktuel forskning på området, dens engagerede formidling og dens både brede og dybe behandling af nyere amerikanske dramaserier. Bogen betegnes desuden som relevant for gymnasieskolen, og også det virtuelle appendiks nævnes i rosende vendinger.
Herning Folkeblad
Den 14/2-2012 blev Fjernsyn for viderekomne anmeldt i Herning Folkeblad under titlen "Tv-serier for nørder". Henrik Øster-Jørgensen giver bogen fire stjerner. Han roser bogen for på fornem vis at forklare de bagvedliggende mekanismer, som ligger til grund for den nye bølge af amerikanske dramaserier. Øster-Jørgensen kritiserer den (mildt) for sin akademiske grundighed og dens (ifølge Øster-Jørgensen) lidt for hyppige anvendelse af fremmedord. Øster-Jørgensen mener også, at bogen i højere grad kunne have inddraget europæiske serier som Riget og Heimat, der ifølge ham har været inspirationskilder for vor tids guldalder i amerikansk tv [på redaktionen mener vi, at denne indflydelse har været minimal, red.]. Øster-Jørgensen roser imidlertid også bogen for saglig og veldokumenteret formidling af tidens amerikanske serier og for at tage "læserne lige så seriøst, som The Sopranos tager sine seere."
Læs anmeldelsen
24 timer
Jakob Isak Nielsen og Andreas Halskov interviewes af Iben Mortensen om jump the shark-fænomenet i tv-serier ifm. en artikel til 24 timer den 3/1-2012.
Læs artiklen
NOVA FM
Jakob Isak Nielsen taler med Jens Kristian Steen Thonbo om Fjernsyn for viderekomne i WeekendMagasinet (10.12.2011).
Hør interviewet
Radio 24/7
I forbindelsen med basic cable-stationen TNT's sequel til Dallas blev Andreas Halskov interviewet til Radio 24/7 - om traditionelle kontra moderne tv-serier, om sæbeoperaer kontra moderne dramaserier og om faste karakterskabeloner kontra sammensatte og mere komplekse karakter.
Hør interviewet
TVTID.DK
Andreas Halskov udtaler sig om titelsekvenser i nyere amerikanske tv-serier. Kilde: Petersen, Alice (2011): “Top 5: De bedste TV-serie-introer”, tvtid.dk (03.12.2011).
Læs artiklen
Det Danske Filminstitut
FILMUPDATE (DFI) bringer en nyhed om bogen (06.12.2011).
Læs artiklen
Videnskab.dk
På baggrund af sin artikel i Fjernsyn for viderekomne, giver Helle Kannik Haastrup en kondenseret præsentation af forskellige, nyere amerikanske dramedietyper.
Læs artiklen
Cut
Lone Andersen anmelder bogen i medielærernes blad Cut (nr. 98), hvori hun roser bogen for dens mediesystemiske anskuelser, dens struktur og dens fine næranalyser.
Læs artiklen
DR P1
I P1 Morgen (21/3-2012) kigger Jakob Isak Nielsen ind i krystalkuglen og giver Diana Bach sit bud på, hvad seerne kan forvente sig af femte sæson af Mad Men. |