Leder: Hvor er Godard, Bergman og Kurosawa på Voddler?

Som Telenor-kunde fik jeg for en god måneds tid siden en interessant mail i indbakken. Det store teleselskab varslede ankomsten af Voddler, som er deres filmtjeneste online. Eller som selskabet ynder at kalde det: "En helt fantastisk verden af fri film til dig".

Det er en sætning, der skal tages med en større skefuld salt. Dels er ordet "fri" som i forståelsen "gratis" kun gældende for et mindre antal film eksempelvis titler som Highlander III (1994) og The Whole Nine Yards (2000). Det er måske forståeligt nok, for selvfølgelig er der udgifter forbundet med at drive en videobiks på nettet. Men ordene "en helt fantastisk verden" falder mig mere for brystet. Ifølge Telenor skulle filmtjenesten tilbyde noget for enhver smag. Og det er her, kæden hopper af. For Voddler er nærmest en studie i forudsigelighed, hvad angår filmudvalget.

Bevares, flere genrer er repræsenteret. Og man kan da også finde seværdige sager som Gosford Park (2001) og Apocalypto (2006), men vil man blot en anelse længere tilbage i filmhistorien, kniber det gevaldigt.  Den ældste titel, jeg har kunne spotte, er The Italian Job fra 1969, men dens alder hører til sjældenhederne på Voddler, hvor det virker som om filmhistorien begyndte ved Con Air (1997) og High Fidelity (2000).

Det, synes jeg, er besynderligt. Det kan vel ikke være så dyrt rettighedsmæssigt at købe sig ind på de ældre titler. Og en af fordelene ved en online filmtjeneste er vel netop, at man skærer et par led af distributionskæden og dermed kan allokere midler til de titler, der måske ikke er det store salg i. Nu har sites som Voddler jo ikke nogen filmhistorisk forpligtelse af nogen art, og de er naturligvis sat i verden for at tjene penge, men lur mig om ikke, det faktisk var muligt at vriste nogle kroner ud af at have titler som Åndeløs (1959) og Lys i mørket (1963) liggende på serveren.

Det er glædeligt, at Telenor med Voddler giver danskerne mulighed for online adgang til film i høj fremvisningskvalitet. Mens vi venter på, at Apple får rettigheder clearet og kan åbne en dansk iTunes-store, der også kan tilbyde film, er det beundringsværdigt, at Telenor har taget sig sammen og allerede nu muliggør filmtjenesten. Desto mere ærgerligt er det, at udvalget mest af alt minder om en Blockbuster-butik i provinsen.