Han iagttog menneskets dumhed

Af STEFFEN MOESTRUP

Det hele startede med nogle musikforslag til A Clockwork Orange tilbage i 1971. Siden da blev Jan Harlan fast producer for Stanley Kubrick og har arbejdet sammen med mesterinstruktøren på film som The Shining, Full Metal Jacket og Eyes Wide Shut. Her fortæller Jan Harlan om samarbejdet med den legendariske instruktør (fig. 1).

Vil du starte med at forklare producerens vigtigste opgaver?

Det afhænger af, hvem man producerer for. Som producer for Kubrick var det vigtigste at overtage noget af det, han ellers selv skulle have gjort. Det var kendetegnende for os, at vi arbejdede med meget få mennesker. Vi havde et utroligt lille filmhold, hvis man tager i betragtning, hvilke slags film han lavede. Men han var længe om det. Eyes Wide Shut tog over et år at optage. Det var for dyrt med et stort filmhold.

Men hvad gjorde du så?

Mange forskellige ting. Jeg tog for eksempel til Venedig og købte alle maskerne (fig. 2). Det plejer en producer ikke at gøre. Jeg optog og foreslog musik. Men jeg gjorde også det, man plejer. Som bindeleddet til filmselskabet styrede jeg økonomien.

Hvordan blev du producer?

Jeg havde kendt Kubrick i mere end 10 år, før vi 1970 arbejdede sammen på et projekt – Napoleon – som skulle optages i Rumænien. Jeg tog til England til pre-production og for at vænne mig til det. Jeg havde arbejde i New York og Zürich. Men filmen blev ikke til noget. Selvom Kubrick havde forberedt filmen i to år, trak MGM sig til sidst. De var bekymrede, fordi en anden film var planlagt – Waterloo. Så MGM fik kolde fødder. Kubrick blev frygtelig skuffet. Det var blevet en fantastisk film, som især skulle fokusere på geniet, der fejlede, og som selv bar hele skylden, fordi han var utrolig dygtig, men samtidig begik store fejl (fig. 3).

Myterne om Kubrick

I din egen dokumentarfilm om Kubrick – A Life in Pictures – ser vi en masse avisudklip, der hævder alle mulige karakteristika om Kubrick: At han er ulidelig at være sammen med, kontrolfreak og perfektionist. Hvorfor opstod alle de myter?

Fordi han ikke talte med pressen. Han brød sig ikke om det. Han ville ikke forklare sine ting. Han mente, at det, han havde at sige, lå i hans film og ikke krævede nogen forklaring.

Så pressen skabte myterne?

Ja, og Kubrick var ligeglad. Han reagerede aldrig på det. Med den undtagelse, at han efter hver ny film gav fire-fem interview, men stort set altid til de samme journalister. Så han var ikke helt urimelig. Han skyldte Warner Brothers at lave lidt reklame, og det gjorde han med de fem interview. (fig. 4)

Mange af de folk, der medvirker i din dokumentarfilm, hylder Kubrick som en af de største filmskabere, der nogensinde har eksisteret. Hvad gjorde Kubrick til noget særligt?

At han gjorde sig meget umage og var meget selvkritisk. Han mente ikke, at det overhovedet var nødvendigt at lave film. Hvis han skulle lave en film, skulle den gøre ham tilfreds. Og jeg er meget glad for, at han var så tilfreds med Eyes Wide Shut, for han nåede ikke at opleve reaktionen over hele verden, som var meget delt. Det var bestemt ikke alle, der brød sig om filmen. Den var alt for indviklet og rammende.

Kubrick begyndte sin filmkarriere med at lave dokumentarfilm. Det vendte han aldrig tilbage til. Hvorfor ikke?

Det interesserede ham ikke. De tidlige dokumentarfilm lavede han bare for at øve sig. I to tilfælde blev han bedt om det. Det var en opgave. Han tjente også penge som stjernefotograf for Look Magazine. Det var et rigtig job, og han nød det, men han ville gerne lave film (fig. 5).

Frie hænder

Jeres første samarbejde var på A Clockwork Orange....

Jeg skulle finde musik til A Clockwork Orange, for det var det eneste emne, jeg vidste nok om. Derefter lærte jeg i realiteten en ny måde at planlægge på. Forretningsplanlægning kan overføres til alt muligt. At lave en film adskiller sig ikke så meget fra at styre en stor bygning. Man skal sikre sig, at alt passer sammen, så intet skal laves om. Man skal undgå at pudse en væg, før elektrikeren har været der.

Hvordan var det at arbejde på A Clockwork Orange?

Meget spændende. Det var et lille filmhold, og det meste blev optaget på location. Kubrick var ikke i nærheden af et studie. Vi tog til praktiske locations. Og det hele var nyt for mig. Derefter lavede jeg i langt højere grad det, jeg fortsatte med at gøre: At skaffe tilladelser og rettigheder. Jeg forhandlede. Det vil nok interessere dig, at på det tidspunkt bad Kubrick mig om at købe rettighederne til Eyes Wide Shut. Det var i 1971. Den hed faktisk ikke Eyes Wide Shut. Den hed Traumnovelle, som er titlen på en roman af Arthur Schnitzler. Jeg forhandlede med forlaget i Frankfurt. I mere end 30 år grublede han over sit livs mest komplicerede film (fig. 6).

Hvordan var forholdet mellem Kubrick og Warner? Jeg har hørt, at han fik trukket A Clockwork Orange tilbage efter den blev beskyldt for at opfordre til vold.

Det var i England, og han havde det dårligt med det. Han syntes, det var meget uretfærdigt, og film forårsager ikke noget på den måde. Hans døtre gik i skole og da de blev indblandet i det, bad han Warner Brothers trække filmen tilbage i England. Men forholdet til Warner var godt. A Clockwork Orange var hans første film for dem, men de ville gerne holde på ham. De troede på ham og ville sørge for, at han aldrig forlod Warner Brothers, så de opfyldte alle hans ønsker.

Havde han altid frie hænder?

Inden for rimelighedens grænser. Han skulle selvfølgelig komme med forslag, tidsplaner og budgetter. Og han havde en kontrakt, men ud over det havde han frie hænder. Det er den eneste måde at arbejde med sådan en dygtig instruktør. De blandede sig ikke.

Hvordan så det ud efter hans næste film – Barry Lyndon – som jo ikke var nogen succes rent økonomisk?

Warner var da skuffede over, at den ikke gik godt. Filmen gik godt i Sydeuropa og i Japan, men ikke i mange andre lande.

Et blik for menneskets dårskab

Hvad med Kubrick selv? Hvordan reagerede han på kritik? Tog han sig overhovedet af det?

Selvfølgelig, men man kan jo ikke gøre noget ved det. Van Gogh blev sikkert også såret, da han fik at vide, at han skulle tage at lære at male, før han viste sine malerier frem. Kubrick vidste, at han delte publikum og anmelderne. Det må man leve med.

Så han ændrede ikke sine planer? Hans næste film var jo Ondskabens Hotel, der er baseret på en bestseller af Stephen King, som måske er noget mere mainstream end Barry Lyndon. Var det en reaktion fra Kubricks side?

Slet ikke. Han ville gerne lave film i forskellige genrer. Han gentog aldrig sig selv, hvad angik filmens genre. Men på den anden side er han kun én mand, én kunstner. Derfor må der være fællestræk i alle hans film, og det er der også: Blikket for menneskets dårskab og forfængelighed. Derfor var han så interesseret i Napoleon, for han var et geni - men også en tåbe - og det interesserede Kubrick.

Barry Lyndon må have været en svær film at lave rent teknisk. Jeg tænker blandt andet på lyssætningen, som jo ofte bestod af stearinlys ...

Kubrick var jo også et teknisk geni (fig. 7). Han udvidede grænsen for, hvad der var teknisk muligt. Han ville fange det 18. århundredes stemning på lærredet og for at opnå det, kan man ikke fylde settet med kunstigt lys. Så han ville have stearinlys og hvordan filmer man det, når film dengang ikke var hurtigere end 100 ASA? Optagelsen bliver grynet. Så han skulle bruge en meget hurtig linse, og det fandt han. Den passede ikke til kameraerne, så vi måtte ændre på et bestemt kamera og vie det til netop den linse. Det var meget kompliceret. En hurtig linse er også en ulempe, fordi den ingen dybde giver.

Deltog du i den kunstneriske del?

Det havde jeg intet at gøre med, men jeg var med til at skaffe linsen, finde og købe den og tale med Zeiss. De var de eneste, der havde den linse. De lavede 30 af dem til NASA.

Du blandede dig ikke i hans ideer?

Nej, det var jo ikke min rolle. Jeg opfyldte hans ønsker. Skaffede ting, planlagde og indgik aftaler. Vi var ikke noget udvalg, men der findes heller ikke noget udvalg, der nogensinde har skabt et stort kunstværk, en stor symfoni eller roman. Og det gælder også for film. Selvom film er et samarbejde, så er det til syvende og sidst én person, der laver filmen. Man skal have en god kameramand og gode designere, men det er Kubrick, Woody Allen, Bergman og så videre, der bestemmer.

Når jeg ser Barry Lyndon lægger jeg mærke til stearinlyssætningen men også at der zoomes meget. Det virker som et lidt paradoksalt valg at kombinere de to.

Der zoomes ikke i filmen. Vi havde skinner, ikke nogen hurtig zoom-linse. En rigtig hurtig zoom-linse findes endnu ikke. Linsens brændvidde var på 0,7, så det var bestemt ikke nogen zoom-linse. Man måtte bevæge kameraet frem og tilbage.

Han var læser – ikke forfatter

Hvordan blev det næste projekt - Onskabens Hotel - til?

Jeg tror, det var Warner Brothers, der kom med idéen. Stanley var vild med bogen, men han ville lave en film, der var forskellig fra bogen (fig. 8). En film, der ikke var entydig, men mere tvetydig. I en film om spøgelser skal man ikke forklare det, man ikke selv forstår. Det er den vigtigste regel. Så han havde ret til at ændre historien. Der stod udtrykkeligt i aftalen med Stephen King, at Stanley måtte gøre, hvad han ville - og han ændrede den. Mange var imod dette, fordi de var vant til den enkle skrækhistorie med en slutning og en entydig skurk. Det er der intet af i Ondskabens Hotel. Den er fuld af gåder.

Såvel Ondskabens Hotel som hans næste projekt – Full Metal Jacket - er baseret på litterære forlæg. Hvad tror du, det skyldes?

Næsten samtlige af hans film er baseret på et litterært værk. Han var jo ikke selv forfatter. Han var i høj grad læser. Det eneste manuskript, han selv skrev, var Napoleon, men det byggede på omtrent 1000 bøger, han havde læst om Napoleon. Og alligevel samarbejdede han med en professor på Oxford, som rådgav ham, for han ville ikke begå fejl.

Så han fik ofte ideer ved at læse bøger....

Ja, eller fra historiske personer. Det interessante ved Napoleon er, at han er så relevant i dag. At politikere begår fejl uden at indse, at det er begyndelsen til enden. Det interesserede ham.

Der gik syv år mellem Ondskabens Hotel og Full Metal Jacket. Hvorfor gik der så mange år?

Stanley var meget selvkritisk. Han var ikke til hastværk. Han arbejdede anderledes, og vi forberedte film, som aldrig blev lavet. Vi brugte to år på en film om holocaust, som aldrig blev lavet. Warner mente, det var en dårlig idé at efterfølge Schindlers Liste, og Spielberg og Kubrick var gode venner, hvilket AI jo også er et godt eksempel på. Han var vild med AI (fig. 9). Stanley havde overvejet projektet i årevis. Det er endnu en gang en film om vores dårskab. Vi går så vidt som til at anklage vores egne maskiner og myrde dem rituelt. Intet er så dumt, at det ikke kan være sandt. Den idé optog ham og han arbejde meget med den. Men så blev det ikke til noget, fordi han ikke havde det godt med at caste en lille dreng; det tager så lang tid, og det var afgørende, at drengen ikke ændrede sig, fordi han skulle spille en robot. Så Kubrick ville måske lave filmen senere og så lavede han Eyes Wide Shut i stedet.

En af grundene til de mange år mellem hans film er vel al hans research. Du nævnte, at han læste 1000 bøger om Napoleon. Hvad var formålet med al den research? Hvad bidrog den med?

Sådan var han af natur. Han nød det. Man sammenligner ikke kunstnere ud fra, hvordan de nåede frem til resultatet. Vermeer, en af verdens største kunstnere, lavede måske 100 malerier i sit liv. Picasso derimod malede mesterværker, mens han varmede mælk. Det er forskellige metoder. Men man siger ikke, at Vermeer er ringere end Picasso, fordi Picasso lavede titusind værker. Kubrick var langsom, og han ville ikke bare underholde. Hans film skulle have kant, og det havde de.

En af påstandene om ham er, at han var perfektionist...

Ja, og det mener jeg er et kompliment. Han gentog scenerne og arbejdede meget med skuespillerne, men de syntes om det. Skuespillerne var i særdeleshed glade for, at de ikke skulle skynde sig. De kunne få lov at gentage og arbejdede med en virkelig grundig instruktør.

Hvad betød det for dig som producer at stå på sidelinjen og se optagelserne blive gentaget?

Sådan var processen. Det rørte mig slet ikke. Det var Kubrick, der var producer. Jeg var executive producer. Og han var meget ansvarsfuld. Man kunne have tillid til ham. Han ødslede ikke penge væk. Han vidste, det var dyrt, og fordi han var ansvarsfuld, gav Warner Brothers ham stor frihed. Han overskred ikke budgettet med 100 % - bestemt ikke. Eyes Wide Shut overskred budgettet med 15 %, hvilket plagede ham, men han kunne ikke gøre noget ved det, og der kom bestemt ingen klager (fig. 10).

Mennesket overlever ikke

I din film om Kubrick virker det som om, Kubrick var indblandet i alle filmens faser. Ville han gerne gøre alting selv?

Han havde kontrol over det hele, men han gjorde ikke det hele selv. Han kunne godt lide at filme af og til, hvis det ikke var for indviklet. Han filmede ikke, mens han skubbede en dolly. Det kan ingen jo. Men der var ingen konflikt. Det var jo ham, der klippede filmen. En anden fik æren, men han var i virkeligheden kameramand. Det styrede han. Man vidste, at man bare var assistent.

Hvorfor fortsatte du samarbejdet med ham?

Det var utrolig sjovt. Især den megen diskussion vi havde. Kubrick ville altid gerne diskutere tingene, men det var ham, der bestemte. Vi var ikke noget udvalg. Jeg er nok kommet med 200 forslag til musik til hver film, og så bestemte han. I Barry Lyndon var han vild med Schubert-trioen, som jeg gav ham, men jeg sagde, at den altså var 40 år for gammel. Han sagde: ”Det er der ingen, der siger noget til. Den passer så godt.”

I Eyes Wide Shut optræder der et meget enkelt klaverstykke....

Ligeti? Ja, det er ikke særlig behagelig musik (fig. 11). I et år havde han noget andet i tankerne. Det var akkompagnementet til et stykke af Richard Wagner, som hedder Im Treibhaus. Det er fra hans Wesendonck-Lieder. Det var han vild med. Han ville kun have klaver eller måske et arrangement med en guitar eller noget i den stil. Men bare to måneder før sin død, smed han det ud og sagde: ”Det er for kønt. Jeg vil have noget med kant, noget, som næsten er grimt.” Og så valgte han Ligeti. Der fandtes kun en indspilning af den, og han syntes, den gik lidt for hurtigt, så vi genindspillede den.

Her til sidst kan du måske prøve at forklare, hvad du mener, der er de største kvaliteter ved Kubricks film?

Den største kvalitet er, at filmene lader os iagttage os selv og vores dumhed. Kubrick var optimist i hverdagen og sort pessimist, hvad angik menneskets fremtid. Han mente ikke, vi ville overleve. (fig. 12) Og jeg er bange for, at han måske har ret. Han mente, at vi til syvende og sidst ikke styres af vores forstand, vores evne til at tænke logisk eller af viden og uddannelse, men at vi styres af vores følelser. Følelserne vinder altid. Derfor er vi sandsynligvis fortabte.