Et billedes anatomi: All the President’s Men

Af JAN OXHOLM

Det er Steven Soderberghs yndlingsfilm. Og man forstår ham godt. All the President’s Men (Alan J. Pakula, 1976) er en politisk konspirationsthriller, der både visuelt og tematisk er gennemtænkt ned til mindste detalje. Det er tydeligt i scenen fra biblioteket i Washington, hvorfra ovenstående billede er taget. Dustin Hoffman og Robert Redford spiller Washington Post-journalisterne Carl Bernstein og Bob Woodward, der i 1972 bruger skrivemaskinen som våben i deres dybdeborende jagt på brugbare informationer om indbruddet i Watergate. Men det er ikke nemt at finde den helt nøjagtige forbindelse mellem indbruddet og så det Hvide Hus, hvor Richard Nixon sidder og spinder sit spind.

På biblioteket får Bernstein og Woodward en stor bunke papirer til gennemsyn, for i starten af 1970’erne er computere stadigvæk et fremmedord. Efter et nærbillede af den uoverskuelige papirbunke bevæger kameraet sig op i en svimlende krantur og ender efter et par overblændinger helt oppe under kuplen i et ekstremt fugleperspektiv. Her åbner rummet sig i et fascinerende ultratotalbillede: Bibliotekets cirkulære form ligner ét stort edderkoppespind, som de to nysgerrige reportere er fanget i. Men det smukke mønster lægger også op til andre fortolkningsmuligheder. Bernstein og Woodward når ingen vegne, da de ikke kan finde nålen i høstakken eller det uendelige system, der som en slags trædemølle kører i ring. Mest oplagt er det dog at se på rummet som en kæmpe labyrint, hvor snørklede og kringlede irgange ikke gør opgaven nemmere for journalistparret, der konstant støder på forhindringer og lukkede døre.

Et enkeltbillede kan i sjældne tilfælde rumme en hel films stil og tematik. Og det sker netop i dette enestående øjeblik fanget af mesterfotografen Gordon Willis. Gennem hele filmen iscenesætter han store billedtotaler for at vise journalisterne som bittesmå brikker i et politisk og paranoidt puslespil. Regeringsbyen Washington er proppet med magtfulde bygninger og klaustrofobiske pladser, der signalerer overvågning, lukkethed og en indviklet netværksstruktur. Enkeltindstillingen fra biblioteket rummer hverken dialog eller forklarende voice over. Det er der heller ingen grund til, da den meget elegant lever op til flosklen om, at et billede fortæller mere end tusinde ord.