Bemærk: Omtalen indeholder diverse plot-spoilers!


En af verdens tilsyneladende bedst bevarende hemmeligheder afsløres i den kommende Tom Hanks blockbuster, hvor et specialforarbejdet mælkeprodukt spiller en ikke uvæsentlig rolle.


Den franske procesteknolog Sobrie Emmenthaler har ikke haft forbindelse med sin bedstefar i 20 år, da han pludselig kontakter hende. Bedstefaderen er mejerist hos Fromagerie Bel (en kendt fransk smelteostfabrikant), og han har nogle vigtige oplysninger, som han dog aldrig når at give hende, inden han under mystiske omstændigheder bliver dræbt i umiddelbar nærhed af sin yndlingsproduktion Den Leende Ko.

Roquefort Langdon, professor i Pasteurisering og Koagulering hidkaldes til stedet, hvor man har fundet mejeristen, der som en anden Samsø-ost ligger gennemhullet af hundredvis af pistolskud og placeret i en cirkel, således at hans nøgne hvide krop og det røde blod danner en nærmest perfekt kopi af en flødehavarti i overstørrelse. Som en sidste irrationel hyldest til den afdøde, er Den Leende Kos uudgrundelige smil på forunderlig vis stivnet på plakaten over liget.

Langdon slår sig herefter sammen med Sobrie i en hæsblæsende jagt på en ældgammel hemmelighed, hvor det viser sig, at Den Hellige Gral ikke var den kalk, som Jesus drak af under den sidste nadver, men derimod en ost gemt i en gammel herrefrakke - i de hemmelige kilder blot omtalt som Jakkeosten.

Mange historikere har været ude med ostehøvlen og klandret manuskriptforfatteren for at skrive dårligt, lyve, fylde sin historie med fejl og promovere en absurd sammensværgelsesteori, men han afviser blankt anklagerne med kommentaren "visse valle - en dag er der uden tvivl en osteklokke der ringer hos selv mine værste kritikere".

Som en ostehaps i en ellers fedtfattig affære kan man i øvrigt se John Cheese brillere i rollen som Feta-munken Gamle Ole fra den hemmelige orden Port Salut (Osterejen).

I forbindelse med promoveringen af filmen blev pressen for nylig indbudt til et eksklusivt pressemøde, hvor hovedrolleindehaveren Tom Hanks muntert indledte seancen med at spørge: "Vil I lugte til osten?", alt imens han knyttede den ene hånd og lagde den klar til affyring i den anden håndflade. Deres udsendte er jo ikke celluloid-sporhund for ingenting, så jeg stak selvfølgelig snuden frem og indkasserede på den konto en ordentlig én på riberhusen ...