 |
|
 |
 |  | |||
| Præterea censeo ... Af ROLLO TOMASI De to danske public-service tv-kanaler frådser med pengene, men negligerer samtidig store dele af verdens filmkunst. Er vi ved at miste det kulturelle overblik i en hovedløs jagt på kommerciel succes via lavest mulige fællesnævner? For nylig blev jeg lokket i biffen til Francois Ozons 8 Femmes (8 kvinder) dels af flot reklamemateriale ("et af filmhistoriens mest underholdende opklaringsarbejder hvori bl.a. sang og dans indgår"), dels af tildelingen af Berlin-festivalens sølvbjørn for "individual artistic contribution to The Ensemble of Actresses in 8 Femmes", og sidst men ikke mindst af erindringen om Ozons tidligere film, den alvorlige og ganske bevægende Sous le sable (Under sandet) - MEN desværre blev jeg udsat for en i bogstaveligste forstand tåkrummende pinlig, umorsom affære, et plat og åndløst miskmask af filmatiseret boulevard-komedie og burgøjser-melodrama med et totalt spild af talenter som Huppert, Béart og Darrieux. "Livet er sgu for kort til franske film", hvæsede jeg ved mig selv - men det passer jo ikke - helt, og Camera Film, der har importeret filmen, skal være tilgivet denne i mine øjne fæle svipser, for normalt gør selskabet et godt og prisværdigt import-arbejde, for fransk filmkunst har jo fostret først og fremmest Jean-Luc Godard, der altid vil være at finde i en nok så lille gruppe over de mest betydningsfulde instruktører efter 2. verdenskrig. At hans nye og gamle film ikke er at finde i dansk biografdistribution (undtagen Vivre sa vie (Livet skal leves) fra 1962), er dybt at beklage, men forståelig, al den stund et dansk udlejningsselskab trods en evt. importstøtte fra Det danske Filminstitut nok snarere ville tabe end tjene penge på foretagendet, da Godard desværre er næsten total ukendt - bortset fra et snævert publikum til Cinematekets lejlighedsvise forevisninger i København og århus. HELDIGVIS har vi så "hjemmebiografen", landets 2 (delvist) licensfinancierede tv-stationer med public service forpligtelser, til at varetage og udfylde danskernes kunstneriske interesser, også hvad filmkunsten angår. MEN en nærmere undersøgelse viser flg.: Ved opslag i "Filmsæsonen", en årlig dansk filmfortegnelse over alle viste film med premiere eller repremiere i biografer og de 2 nationale tv-stationer, udgivet af Dansk BiblioteksCenter og redigeret af Anne Jespersen og Per Calum i 18 bind fra 1979 til 1997, viser det sig, at der i de nævnte 18 år - foruden biografpremiere på Prénom Carmen (Fornavn Carmen) i 1984 og biografrepremiere på Vivre sa vie i 1987 - blev vist én Godard-film i TV2 (der som bekendt først kom i æteren i oktober 1988), nemlig Alphaville 12. august 1991, hvorimod DR, der sendte i samtlige 18 år og i halvdelen af denne tid som monopol, viste 0 (nul) (NUL) film af Godard: Zero - Nil - Nought - Nada. Hvis en sådan ignoreren af filmkunst skal være public service-funderet kulturpolitik i et civiliseret land, ser jeg med minimum bekymring frem til vores også på andre områder stærkt fremskredne overgang til bananrepublik (jeg undskylder brugen af dette ord overfor Honduras og lignende stater). For perioden fra 1998 til nu har jeg ikke håndfast dokumentation, da omtalte publikation "Filmsæsonen" er blevet sparet væk (endnu et civilisationstegn!), men min fornemmelse siger mig, at A bout de souffle (åndeløs) og Pierrot le fou (Manden i månen) er blevet vist af TV2. Mens man i øjeblikket bortfrådser milliarder af kroner på nye mursten til DR's nye drømmepalads i vanvittig efterligning af (saudi-)arabiske forbilleder (de politiske overensstemmelser ufortalte) og (film-)programmæssigt bevidst tilstræber at blive USA's 52. stat ved en uophørlig tæppebombning af den licensbetalende befolkning med amerikanske sekunda-produktioner stort set alle dage i mange timer, negligeres store dele af filmkunsten - Godard er blot ét exempel. Skandalen om DR's afslag af visning af Jytte Rex's Palle Nielsen -mig skal intet fattes, der blev valgt som årets bedste portrætfilm på Odense Internationale Filmfestival og fik en Robert-pris, er overbevisende blevet beskrevet af Chr. Braad Thomsen i en kronik i Politiken 3. februar i år med den desværre så sande undertitel: "DR's ledelse har mistet det kulturelle overblik i den kommercielle kamp for seere". ARD, ZDF og især Arte, for nu at nævne nogle tv-kanaler fra min parabol, viser af og til stumfilm. Hvor tit er det nu, at danske tv-stationer PLEJER at vise eksempler fra den første tredjedel af filmens historie, bortset fra enkelte Keaton, Chaplin og Laurel & Hardy? Er verdens stumfilm lig med amerikanske komikere? ærlig talt - hvad brokker jeg mig egentlig over? Hvorfor ikke glæde sig over de dejlige, hjertevarme filmatiseringer af Danielle Steel's samtlige værker HVER MANDAG - for som det er sagt: enten er du for vores s(m)ag, eller også er du imod den, og så er der ikke rigtig noget at gøre. Måtte dette nye tidsskift være med til at udvirke selv en nok så lille forandring til det bedre! |
Præterea censeo vil være at finde som et fast indslag i dette og fremtidige numre af 16:9. Her får skiftende skribenter spalteplads til - under pseudonym - at komme med mere eller mindre seriøse ud- og indfald mod alle sider af filmens verden. En skønsom blanding af ucensurerede krigs- og kærlighedserklæringer. Ordet er frit ... | |||
| ||||
 forrige side | næste side  | ||||
| |
 |
|
 |
 |
til
toppen | forsiden
| tidligere numre
| om 16:9 | kontakt
| copyright
© 2002-2003,16:9. Alle rettigheder forbeholdes.