EN SCENES ANATOMI. Hvordan passer en 15-minutters opkastscene ind i en Palme d’Or-vindende kontekst? Ruben Östlunds Triangle of Sadness er et ærkeeksempel på en opkastscene, der udfordrer grænser for væmmelse og humor. Jonathan Torp Henschel undersøger med udgangspunkt i analysen af filmens cinematografi og affektive påvirkning af tilskueren, hvilken funktion opkastscener egentlig spiller i filmmediet.

PODCAST. Hvor er blockbusteren på vej hen som filmfænomen? I denne 16:9-podcast sætter Jakob Langkjær sammen med Andreas Halskov, Jakob Isak Nielsen og Alexander Kjems Christensen blockbuster-formatet under lup og kommer undervejs bl.a. ind på blockbusterens særlige kendtegn og historie, Marvel-franchisens dominans, Greta Gerwigs kønspolitiske kæmpesucces Barbie, Top Gun Maverick som non-CGI-film og Tom Cruise som forkæmper for biografoplevelsen, samt ikke mindst, hvad blockbusteren egentlig betyder for vores fælles filmkultur.

ANATOMI. I denne sceneanatomi stiller Mathias Bonde Korsgaard skarpt på den nyklassiske horrorfilm Get Out med afsæt i filmens mest ikoniske visuelle metafor: ’the sunken place’. I tidligere læsninger af filmen er ’the sunken place’ blevet tolket på et væld af forskellige måder, men flere af disse analyser overser en ellers oplagt metafilmisk vinkel: at ’the sunken place’ ikke blot tematiserer racisme på et generelt plan men peger på selve filmmediets og horrorgenrens iboende racisme.

ANMELDELSE. Filmmediet har historisk set været med til både at skabe og påvirke vores forståelse af fortiden, og lige netop det fænomen udfoldes kyndigt i ‘FILM - HISTORIE - ERINDRING’, Ib Bondebjergs seneste bogudgivelse. Læs med i denne anmeldelse, hvor Rasmus Falbe-Hansen dykker ned i et værk hvis forskellige analyseobjekter først og fremmest er valgt med hjertet.

ET BILLEDES ANATOMI. AI er en gamechanger - uanset om det handler om fakes eller forsøg på at skabe seriøse filmværker. Dorte Schmidt Granild har kastet et anatomisk orienteret blik på et lille samarbejdsprojekt mellem Open.AI's Sora og produktionsselskabet Shy Kids. For hvad kan teknologien, og hvad kan den (stadig) ikke…?

EN SCENES ANATOMI. Nordisk public service-fiktion lever stadig. Og måske i særlig grad den norske? Dorte Granild går tæt på kvindemagt, anarki, blikke og fuckfingre i NRK’s Makta, der vandt prisen for bedste serie ved CANNESERIES 2024.

ANMELDELSE. Coralie Fargeats The Substance, med en genialt castet Demi Moore i hovedrollen, er et vredt feministisk opgør med et patriarkalsk Hollywood, der har reduceret kvindekroppen til konsumkød. Filmen leverer en alt andet end subtil satire, hvor drømmefabrikkens illusioner går under i en flodbølge af blod og fysisk fordærv. Ifølge Søren Søberg Poulsen, der anmelder The Substance, skriver filmen sig ikke blot ind i en samtidig bølge af body-horror-film, der tematiserer krop og køn, den fremstår også som et epokalt hovedværk i sin genre.

VIDEO ESSAY. Steven Sehman, in his video essay on Enys Men (2022), examines the effect of filmmaker Mark Jenkin’s highly repetitive soundtrack on the film’s sense of time. Linear temporality relies on a cause-and-effect syntax: this will lead to that. But what happens when extreme repetition subverts such causality? Does time continue to move forward? Does it stand still? Or does it move into the past?

FEATURE. I 2022 blev Chantal Akermans film Jeanne Dielman, 23, quai du commerce, 1080 Bruxelles, til manges overraskelse, udråbt som verdens bedste film af det britiske filmmagasin Sight and Sound, som hvert tiende år opgør en liste over verdens 100 bedste film, baseret på en afstemning blandt filmkritikere verden over. Den overraskende og omdiskuterede kåring inspirerede den danske dokumentarist og forfatter Sebastian Cordes til at skrive en bog om filmen, som pludselig blev kanon, og som han selv har et nært forhold til. 16:9 Filmtidskrift bringer her et uddrag af bogen, som udkommer i januar 2025 og får titlen Verdens bedste film.