Hvor er blockbusteren på vej hen som filmfænomen? I denne 16:9-podcast sætter Jakob Langkjær sammen med Andreas Halskov, Jakob Isak Nielsen og Alexander Kjems Christensen blockbuster-formatet under lup og kommer undervejs bl.a. ind på blockbusterens særlige kendtegn og historie, Marvel-franchisens dominans, Greta Gerwigs kønspolitiske kæmpesucces Barbie, Top Gun Maverick som non-CGI-film og Tom Cruise som forkæmper for biografoplevelsen, samt ikke mindst, hvad blockbusteren egentlig betyder for vores fælles filmkultur.
* * *
Fakta
Vært: Jakob Langkjær.
Gæster: Jakob Isak Nielsen, Andreas Halskov og Alexander Kjems Christensen.
Produktion og klipning: Jakob Langkjær.