I slut 80erne fik japansk anime en massiv opblomstring i den vestlige verden. Fænomenet kom også til Danmark i form af importerede VHS-bånd fra selskabet Manga UK. Indtil da havde animation for mange været lig med Disney og søde antropomorfe dyr, men dette ændrede anime, og der blev skubbet til opfattelsen af, hvad animation er og hvad det kan som format. Animefilm og -serier bød ofte på meget voksent materiale i form af brutal vold og nøgenhed. Frygten for atombomben er dybt forankret i det japanske samfund, og de første bølger af videobånd bestod da også hovedsageligt af sci-fi verdner, der var blevet destrueret af atomkrige. Samtidig har japanerne altid været meget fascineret af teknologi, så de første anime i 80erne handlede bl.a. om, hvordan samfundet ville blive påvirket af robotter. På hylderne i den lokale VHS-biks kunne man finde titler såsom Akira (1988), Robotech (1984-1988) (som var en tv-serie, man havde skabt ved at smelte tre japanske serier sammen) og Fist of the North Star (1984).
Men hvad er anime egentlig? Det ønsker jeg at give et bud på i denne artikel og medfølgende videoessay. Jeg fremhæver tre værker, der viser, hvor mangfoldigt animeformatet er; hvor mange genrer anime kan optræde inden for og ikke mindst, hvor forskelligt anime kan komme til udtryk både i form af stil, målgruppe og stemning.
Allerførst er det nødvendigt med en begrebsafklaring. Anime, eller nærmere japansk anime, er IKKE en genre eller en stil. Anime er et animeret format, der kan komme til udtryk på et væld af måder. Det kan have enormt mange forskellige udtryk, og det eksisterer i en lang række af genrer. Formatet har endda sine egne undergenrer, som er unikt for formatet. Endelig kan man heller ikke reducere det til en type af film, da der bliver lavet anime til alle målgrupper. Anime er et særligt animationsformat, som primært har sit ophav i Japan.
Formatet er dybt forbundet med japansk historie og kultur, og det kan spores helt tilbage til 1912, men det fik dog først sit rigtige kommercielle gennembrud i 1960erne. Det skete i 1963 med TV-serien Astro Boy (1963-1965).
Seriens succes blev på mange måder starten på den industri, som vi kender i dag. En industri, der omsatte for over 30 milliarder amerikanske dollar i 2023 alene, og som producerer 300-400 forskellige shows hvert eneste år.
Da Astro Boy blev lavet af Osaamu Tezuka, bliver Tezuka også ofte kaldt for faderen af moderne anime. Astro Boy var baseret på en manga lavet af Osamau Tezuka nogle år tidligere.
Manga er Japans svar på den vestlige tegneserie. Formatet er meget populært og på samme måde som anime, så findes formatet i mange stilarter, typer og genrer.
Japanere læser dem alle steder, og man ser ofte folk læse dem i metroen på vej til og fra arbejde. Mangaserier kan være mange tusinder sider lange og løbe i perioder på 10 år eller mere. De to formater har altid været tæt forbundet, og mange anime er baseret på allerede populære mangaer.
Astro Boy havde et mere dynamisk udtryk end andet anime. Selvom baggrunde og karakterer ofte var ret statiske pga. det moderate budget, så var hovedkaraktererne animeret med meget store øjne, der bevægede sig rigtig meget. På denne måde kunne man på trods af et begrænset budget lade karaktererne udtrykke store følelser udelukkende ved hjælp øjnene. Et trick, som også bliver brugt i den dag i dag. Osamu Tezuka var meget inspireret af Disneys tegnestil, hvor figurerer som Anders And og Mickey Mouse alle har store øjne[1].
Op igennem 80erne gennemgik formatet en massiv forandring både i udtryksform og ambition. På de japanske tv-skærme så man dette i serier som Super Dimension Fortress Macross (1982), Silver Fang (1983) og ikke mindst megasuccesen Dragon Ball (1986). Det var også i dette årti, at formatet virkelig foldede sig ud i form af den meget ambitiøse biograffilm Akira (1988). Artiklen fortsætter i videoessayet øverst i artiklen, der omhandler Akira samt Perfect Blue (1997) og Min Nabo Totoro (1988), som eksempler på hvor alsidigt et format anime er.
* * *
Film & serier
- Astro Boy, Osamu Tezuka, Tezuka Productions, 1963 -1965
- Akira, Katsushiro Otomo, Akira Committee Company Ltd. og Toho, 1988.
- Dragon Ball, Minoru Okazaki og Daisuke Nishio, Toei Animation, 1986
- Fist of the North Star, Toyoo Ashida, Studio Live og Toei Animation, 1984-1988
- Min Nabo Totoro, Hayao Miyazaki, Tokuma og Studio Ghibli, 1988
- Perfect Blue, Satoshi Kon, Rex Entertainment og Madhouse, 1997
- Requiem for a Dream, Darren Aronofsky, Artisan Entertainment, 2000
- Robotech, Anime International Company og Harmony Gold, 1984
- Super Dimension Fortress Macross, Noboru Ishiguro, Big West, MBS og Studio Nue, 1982
- Silver Fang, Yoshihiro Takahashi, TV Asahi og Toei Animation, 1983
Andre kilder
- Polaris Market Research: Anime Market Industry Analysis: 2023: www.polarismarketresearch.com/industry-analysis/anime-market
- Yasuo, Yamaguchi: The Evolution of the Japanese Anime Industry: Nippon.com, 2013: https://www.nippon.com/en/features/h00043/
- Anime Everyday: The Stylistic Evolution of Anime: https://www.youtube.com/watch?v=dwj2ahYnci4&list=WL&index=9
- CinemaTyler: The Techniques That Gave AKIRA Its Unprecedented Quality: https://www.youtube.com/watch?v=pEa_F0xk_5k&ab_channel=CinemaTyler
- Srivastava, Tulisha: Why Anime and Manga Characters Have Enormous Eyes: CBR.com, 2023: www.cbr.com/why-anime-manga-characters-have-big-eyes